Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 42

40
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
kollektiv, som ”færinger” dækker over. Ved
at bruge maskulinum pronomen i 3. pers.
om færinger, lægger selvet, som er pige, en
endnu større distance til det billede, som
bliver fremstillet af den typiske færing. Sel-
vet er ogsá ret fordomsfyldt over for den
typiske færing. Han er “hjemmeføding",
dvs. han har nok i sit eget univers, og nár
han bliver placeret pá Strøget, sá falder han
udenfor i sin akave páklædning. Han er hel-
ler ikke særlig ansvarsbevidst. I udsagnet
ligger der implicit, at han bedre kan Iide
sjov og ballade end tage ansvar. Selvet er
”flovt” over det billede af en færing, som
det fremstiller, jf. udsagnet “man ser dem
pá lang afstand”. I udsagnet ligger en sá
markant afstandtagen, at det er tydeligt, at
det er en person, som selvet ikke ønsker at
identificere sig med.
Nationalitet italcsat i en
samhørighedsdiskurs
De udsagn, som er med i dette eksempel,
stammer fra elever, som siger, at de havdc
valgt et af de partier, som tilhører den ide-
ologiske samhørighedsdiskurs.
Sp: Hvilket fag kan ciu bedre lide? Svarnnt-
ligheder: færøsk/dansk/ved ikke
[2.1.1] : Færøsk. Begrundelse: Fordi det er
mit modersmál og det er sjovt at arbcjde
med.
[Føroyskt. Begrundelse: Tí tað er mítt móður-
mál og tað er stuttligt at arbeiða við.]
[2.1.2] : Færøsk. Begrundelse: Man er fæ-
ring, selv om [man] juridisk set er dansk.
Da hverken kulturministeriet, medier eller
andre myndigheder styrker og støtter spro-
get, ja sá er jeg nødt til at gøre det. Fordi jeg
vil, men alle MÁ stá sammen, fordi da stár
vi stærkest. Gud give at sproget blev mere
páskønnet og der blev arbejdet med at be-
vare det.
[Føroyskt. [Begrundelse] Man er føroyingur,
hóast juridiskt sæð danskur. Tá hvørki menta-
málaráðið, miðlar ella onnur ráðandi stimbra og
stuðla málinum, ja tá noyðist eg. Tí eg vil, men
fjøldin MÁ standa saman, tí tá eru vit sterkast.
Gævi málið bleiv meira virt og arbeitt varð fyri
at varðveita tað.]
[2.2.1 ] Jeg føler mig mest at være: færing28
næstmest: fra den bygd/by jeg kommer fra29
tredjemest: verdensborger.30
Skriv hvad du mener karakteriserer en fæ-
ring:
[2.3.1] En, som taler færøsk, bor i Færøeme
og er fra Færøerne. En person, som er
meget stolt af at være færing og viser det
100% her hjemme og ude i verden. En som
gár i karakteristisk færøsk tøj (strikket over-
trøje o.a.) og taler næsten udelukkende ont
færøske forhold, om situationen i landet i
alle henseender o.a.
[Ein ið tosar føroyskt, býr í Føroyum og er úr
Føroyum.Ein persónur ið er sera stoltur av at
vera føroyingur og vísir tað 100%, her heima
og úti í heimi. Gongur í eykendu føroysku
klæðunum (Koti o.a.) og tosar mestsum bara
um føroysk viðurskiftir, støðan í landinum i
allar mátar o.a. ]
[Hvordan er du i forhold til denne beskri-
velse af færinger]:
[2.3.2] Jeg er selv langt mere anonym (hvis
man kan sige det sádan), jeg gár i almin-
deligt modetøj og taler sá lidt som muligt
om færøsk politik o.a.