Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 46

44
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
Tórshavn (71 - 28) Piger Drenge Vágur (16 - 5) Piger Drenge Kambsd. (19-9) Piger Drenge Samlet (106 - 42) Piger Drenge
Færøsk 53,8% 46,4 % 100% 40% 52,6% 44,4% 60,4% 45,2%
Dansk 40,8% 42,9% 40% 15,8% 44,4% 30,2% 42,9%
Begge 2,8% 4,8% 5,3% 2,8% 4,8%
Ved ikke 2,8% 7,1% 20% 21,1% 11,1% 5,7% 7,1%
Ikke oplyst 5,3% 0,9%
Tavle 2
lingen af svar i 2004 mellem de tre gym-
nasier, er det tydeligt, at det er pigerne i
Vágur, der tydeligst markerer sig i moders-
málsdiskursiv forstand.40
Besvarelseme i gymnasierne i Tórshavn
og Kambsdalur ligner hinanden, nár de sva-
rer, at de bedre kan lide færøskfaget (tavle
2). Nár spørgsmálet gælder danskfaget sva-
rer pigeme i Kambsdalur meget anderledes.
Dette kan skyldes den kvindelige forplig-
telse over for modersmálsfaget, hvilket den-
ne besvarelse fra en af pigerne, der ikke
ved, hvilket fag hun bedre kan lide, kan
være udtryk for. Hun kommenterer følg-
ende til spørgsmálet: “Jeg kan bedre lide at
skrive dansk, men indholdet i timerne er
bedre i færøsk. Jeg har nemmere ved at ud-
trykke mig pá dansk”41 [Mær đámar betur at
skriva danskt, men innihaldið í tímunum er betri í
føroyskum. Havi lættari við at úttrykkja meg á
donskum]. Efter udsagnet at dømme kunne
hun lige sá godt have svaret dansk, men det
gør hun ikke, og en dreng, som heller ikke
ved, hvad han skal svare, siger følgen-
de:“Det er svært at svare, hvilket af disse to
fag man bedre kan lide, men det danske
sprog er sá bestemt nemmere at stave og
derfor vil/synes jeg, at jeg muligvis bedre
kan lide faget dansk”42 [Tað er torført at svara
hvat ein dámar betur av hesum báðum lærugrein-
um, men tað danska málið er so avgjørt nógv læt-
tari at stava og tískil vil/haldi eg, at mær møguliga
dámar betur danskt lærugreinina]. Begge disse
informanter tilhører selvstændighedsdiskur-
sen, sá den svære beslutning kan bunde i en
ideologisk forpligtelse. I to af de andre svar
er begrundelsen, at de kan lide begge fag
lige godt, to har undladt at svare og den ene
siger, at det fag, hun bedst kan lide, ikke er
pá listen, men hun tilføjer, at hvis hun ab-
solut skulle vælge, sá havde hun valgt
dansk. Disse udsagn er tegn pá, at báde
“forpligtelse” og ideologi har indflydelse
pá, hvilken holdning eleverne har til fær-
øskfaget.
En rummclig nationalitetsdiskurs
Centralt i udsagnet 2.3.1 stár verbeme: “ta-
ler”, “bor” og “kommer fra”. Der er tale om
en bevægelse fra centrum ud mod en per-
iferi, fra selvet ud til hele den sociale grup-
pe, som selvet er en del af og som har et na-
tionalt/etnisk tilhørsforhold som fællesnæv-
ner. Verbet “taler” kan endvidere i forlæn-
gelse af Vygotskys’ virksomhedsteori ana-
lyseres som selvets relation til det sociale
fællesskab. Det er med til kognitivt at etab-
lere selvet i det kulturelle og etniske fælles-