Fróðskaparrit - 01.01.2007, Page 47

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
45
skab i et genealogisk begrundet forhold.
Denne dialektik mellem selvet og det socia-
le/nationale fællesskab er en dialektik, som
er udtryk for interpersonelle processer, der
‘følge J. Rasmussen er betingelsen for ffem-
komsten af individuelle psykiske proces-
ser.43 Spørgsmálet lægger op til at give et
overordnet, generaliseret billede af en fær-
lng, hvilket i sig selv kunne indikere, at man
startede fra oven fra selvets sociale kontekst
>nd mod kernen/selvets kognition. Men be-
svarelsen starter helt tydeligt med selvet,
hvis kommunikationsredskab, sproget, er
adgangsgivende til det sociale fællesskab,
som ikke primært er territorialt/nationalt be-
grundet, men mere er begrundet i et genea-
'ogisk fællesskab.
Sproget fremstár som den fælles plat-
f°rm, som det nationale tilhørsforhold byg-
Iíer pá. Sproget fremstár i sin kommunika-
hve form, som selvets italesættelse af iden-
l‘tet. Italesættelse af kognition i social prak-
Sls, som pá det bevidste plan ifølge udsag-
net starter med selvet, men som pá et for-
tolkningsplan kan udlægges som et socialt
°g institutionelt tillært udtryk for en na-
t'onsbygningsdiskurs, bliver udtrykt i ver-
benie - “bor” og “kommer fra.” “Kommer
i,a udtrykker endvidere en væren, som
'ækker ud over rum og tid, som understre-
Ser den genealogiske diskurs’ betydning for
Hationalitet i denne besvarelsestype. I for-
'tengelse af Vygotsky forholder selvet sig
'kke direkte til sin nationalitet. Forholdet
nie'lem subjekt og objekt bliver medieret
gennein kulturelle redskaber og tegn. I det
*lei tilfælde det færøske sprog, som sá igen
er en italesættelse af báde individuel og so-
eial identitet.
Det færøske sprog
Det er et rummeligt billede, som informan-
ten giver af den typiske færing, forstáet pá
den máde, at fællesnævneren for det at være
færing er sproget. Sproget er det, der defi-
nerer den nationale gruppe: færinger. Om
de bor i Færøemp eller i udlandet kominer
ud pá det samme - de hører til en færøsk-
sproget national gmppe. I udsagnet ligger
dog en udelukkelse af dem, der bor i Fær-
øerne og er fra Færøerne, men ikke taler fæ-
røsk, men da “taler,” “bor” og “kommer
fra“ er ækvivalente i udsagnet, indebærer
det ikke i sig selv en eksklusion, men snar-
ere en inklusion af alle dem, som enten bor
eller kommer fra Færøerne. Det er det gene-
alogiske tilhørsforhold til Færøerne, der er
bestemmende for det nationale tilhørsfor-
hold og som for subjektet kendetegner den
typiske færing.44 I dette udsagn ser man en
blanding mellem jus soli og jus sanguinis,
som er med til at skabe et meget rummeligt
og sammensat nationalbegreb. Dette udsagn
er ligeledes et udtryk for, at selvet ikke
forholder sig til en ideologisk, politisk dis-
kurs, fordi if. hjemmestyreordningen er alle
færinger danske statsborgere. I udsagnet
ligger som før nævnt en eksklusion af dem,
der bor i Færøerne og ikke taler færøsk,
men denne eksklusion bliver ophævet med
verbet “bor,” hvilket er tegn pá, at selvet
ikke forholder sig til dette spørgsmál pá et
bevidst ideologisk plan.