Fróðskaparrit - 01.01.2007, Síða 50

48
NATIONAL IDENTITETI DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
straktioner, der ligger uden for deres egen
dagligdag. Det er fx de færreste elever, der
i weekenderne danser færøsk dans. Mange
af dem gør det en gang ind imellem og
synes om at gøre det, men de danser til
diskomusik, rockmusik og anden musik,
som andre unge i resten af Europa gør, men
alligevel fremhæver en meget stor dcl47 af
de adspurgte elever færøsk dans som typisk
færøsk kultur. Kultur er i høj grad i elev-
ernes bevidsthed knyttet til en traditionalis-
mediskurs, mens den kultur, som de om-
giver sig af til daglig, stort set ikke bliver
italesat som kultur. Ingen i liele det empi-
riske materiale nævner fx begrebet ung-
domskultur, moderne musik eller lign. som
kultur. Nogle nævner dog begrebet “ny kul-
tur“. Der fíndes dog ogsá reaktioner imod
denne ret entydige opfattelse af færøsk kul-
tur, som fx i Pól Jákups besvarelse af
spørgsmálet: “Hvad karakteriserer en fær-
ing?” hvor han bl.a. siger følgende: “[...] At
sige at færinger bør danse færøsk dans, at
dræbe grindehval o.s.v. er forkert. Jeg er
ikke særlig aktiv inden for disse omráder,
men jeg er færing” [...] At siga at føroyingar
eiga at dansa føroyskan dans, at drepa hval o.s.fr.
er skeivt. Eg eri ikki serliga aktivur innan hasi
økini, men eg eri føroyingur].
Selv om Pól Jákup har besvaret spørgs-
málet: “Hvad er færøsk kultur?” sáledes:
“Kultur er vaner, som har holdt færinger i
gang. Det er fx grindedrab, færøsk dans”
[“Hvat er føroysk mentan?,” “Mentan er vanar, ið
hava hildið føroyingar í gongd. Tað er t.d. grinda-
dráp, føroyskur dansur], sá er det tydeligt, at
han opponerer imod den institutionaliserede
nationsbygningsdiskurs, hvilket kan ses
som udtryk for et modsætningsforhold cller
personligt skisrna mellem en tillært institu-
tionaliseret nationalitetsidentitet og selvets
opfattelse af nationalitetsidentitet.48
Nationalitet udtrykt som ideologi
Fairclough defmerer ideologi som:
[...] significations/constructions of reality (the
physical world, social relations, social identi-
ties), which are built into various dimensions of
the forms/meanings of discursive practices, and
which contribute to the production, reproduc-
tion or transformation of relations of domina-
tion [_]49
Ifølge Teun A. van Dijk etablerer ideologi et
link mellem diskurs og samfund, og den
skal i en vis forstand forstás som den kog-
nitive pedant til magt. Ideologi er i høj grad
tankestrukturer, som samfund og grupper
agerer ud fra, og som má siges at være vel-
lykkede, hvis medlemmer af samfund eller
grupper tænker disse tanker som naturlige
tænke- og handlemáder. Van Dijk páviser
ligeledes, at i den kognitive dimension tæn-
ker grupper gennem deres medlemmer, pá
samme máde som grupper pá en máde han-
dler gennem dem. I skolediskursiv og fag-
didaktisk forstand er der visse strukturer af
ideologisk karakter fx nationbuilding pro-
jektet, der fremstár som naturlige og selv-
følgelige af de agerende - báde lærere og
elever. Andre gange er disse strukturer til
diskussion eller vækker direkte modstand.
Mere naturlig en ideologi fremstár for grup-
pens medlemmer, mere vellykket er den
ifølge van Dijk,50 og Fairclough fastslár, at:
The ideologies embedded in discursive prac-
tices are most effective when they become
naturalized, and achieve the status of ‘common
sense’; but this stable an established property