Fróðskaparrit - 01.01.2007, Qupperneq 57

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
55
lnger er stolte over at være færinger, nár de
tager ud i verden. Udsagnet medierer en po-
larisering mellem “os” og “de andre”, hvor
selvets nationale stolthed bliver medieret i
cn ffemmed kontekst. De kendetegn ved na-
tionalitet, som bliver fremhævet i udsagnet,
er alle af genealogisk karakter og gár pá
personlige karakteregenskaber: færinger er
venlige og arbejdsomme, spiser færøsk
mad, kan lide naturen, sprog og kultur. Der
er en bevægelse fra center til periferi: indi-
Vld, overlevelse, geografísk placering (i na-
turen), kommunikation og civilisation
(sprog/kultur). Det som er interessant ved
dette udsagn i forhold til en ideologisk na-
honalitetsdiskurs er, at selvet understreger,
at dct ikke er “sá specielt færøsk“ som sá
mange andre, dvs. at selvet oplever, at andre
enten er mere færøske end det eller at selvet
!kke lever op til idealet i den ideologiske
nationalitetsdiskurs. Informanten i udsagn
3-3.3 fremhæver ligeledes klart de genea-
l°giske og kulturelle nationalitetskende-
tcgn, men i modsætning til 3.3.2 føler selvet
Slg som en del af dette fællesskab. Infor-
nianten har ogsá valgt “tjóðveldisflokkur” i
niodsætning til infonnanten i udsagn 3.3.2,
s°m har valgt “javnaðarflokkur”. Dette kan
tolkes som, at i den ideologiske/politiske
^’skurs, samt i en magtdiskurs fremstár
tjoðveldisflokkur” som semiotisk udtryk
^0r nationalitet. Derfor identificerer selvet i
udsagn 3.3.3 sig med sit udsagn, mens sel-
Vct i 3.3.2 tager afstand fra det eller identi-
ficerer sig ikke med det, men fremsætter det
snarere som en tillært diskurs, som det tager
ntstand fra.
Udsagn 3.3.4 fremstiller færinger som
unsvarsbevidste over for landets ressourcer
pá tværs af sociale lag og pá tværs af tradi-
tion og modemitet idet en fisker bliver stil-
let over for en inden for it-branchen. Der
tillægges ligeledes færinger, at de handler i
overensstemmelse med, hvad der er til land-
eds bedste, samtidig som færingen siges
ikke at være bange for udfordringer. Ideo-
logisk er dette udsagn klart i overensstem-
melse med en ideologisk selvstændigheds-
diskurs, hvor en færing, som fremstár som
et kollektiv ved brugen af bestemt form i
ental, altid vil handle sáledes, at det er til
landets fordel. ^áledes fremstilles ideal-
typen af en færing som en, der vil “fuldt
herredømme” i eget land. I denne idealiser-
ing og ideologisering/politisering ligger en
eksklusion, som ekskluderer dem, der ikke
vil selvstændighed, og derfor ikke i selvets
bevidsthed opfylder kravet om at være ide-
alet for en færing. Udsagn 3.3.4 medierer
helt tydeligt en ideologisk nationalitet, som
gár pá tværs af sociale lag, men som inlclud-
erer de færinger, der er ansvarsbevidste og
som ideologisk vil selvstændighed. “Fuldt
herredømme i eget hus“ er et genkendeligt
semiotisk udtryk i den nationale diskurs,
som indeholder billedet af den selvstændige
stat, hvor selvets mikrounivers “eget hus“
bliver flyttet over pá færingers og kollek-
tivets makrounivers, hvor “eget hus“ frem-
stár som et semiotisk udtryk for staten.
Dette semiotiske udtryk er med til at me-
diere intimsfæren, hvilket understreger den
grundlæggende eksistentielle betydning,
som den nationale identitet med den selv-
stændige stat som mál, har for selvet.
I udsagn 3.3.5 er det følelsen, der er be-
tydningsbærende for den nationale identitet.
De karakteristika, som kendetegner færin-