Árdís - 01.01.1955, Qupperneq 13

Árdís - 01.01.1955, Qupperneq 13
Ársrit Bandalags lúterskra kvenna 11 Eins og ég drap á var beltið aðalskrautið á kvenbúningunum að fornu. Hinar ríkari konur báru belti úr eintómum silfurstokkum, með kringlóttum eða tygulmynduðum skildi að framan, en frá honum hékk endinn á beltinu, eða nokkuð langur sproti úr silfri, með lauíi á endanum. Ef húsfreyja átti beltið, þá hengu lyklarnir á endanum, svo sem sjá má af Hamarsheimt, að lyklar hengu við belti Freyju. Innan á beltisskildinum var krókur til þess að mætti stytta og lengja beltið á sprotanum eftir því sem þurfa þótti. Fátækari konur höfðu band útsaumað eða sett með silfur- dropum, og með vel lagaðri hringju eða sylgju að framan, til þess að þær gætu stytt beltið eða lengt eftir vild. Það er oft talað um silfurbelti í fornsögunum. Hallgerður langbrók átti eitt slíkt og í Sturlungu er talað um stokkabelti og mun þá átt við silfurstokka. í frásögunni af Flugumýrarbrennu er sagt um Ingibjörgu Sturludóttur, þá er hún gekk úr brennunni, að silfurbelti hafi vafizt um fætur henni, er hún kom or hvílunni fram; þar var í pungr, og í gull mjög, er hún átti, hafði hún það með sér. Þessar pyngjur voru vanalega á beltum bæði karla og kvenna, og var það siður á íslandi fram á 16. öld. Á hinum forna kvenbúningi voru ýmislegir skartkripir hafðir til skrauts. Má þá nefna auk beltisins — men — sem var borið um hálsinn. Mörg slík men hafa fundizt í jörðu og eru þau ævinlega sett saman úr gulltölum, sem drengnar voru upp á band eða festi og náðu tölurnar allt í kringum hálsinn. Steinasörvi var annar skartgripur og var það hálsband úr steintölum eða rafi. Kinga var einnig borin á hálsi. Var það kringla með haldi, oftast úr gulli, sem hékk í bandi eða festi um hálsinn. Nisti hefur verið hið sama og nú er kallað pör og er notað til að halda saman kyrtlinum. Formæður vorar báru oft hringi á fingrum, sem þá voru kallaðir fingurgull eða baugar. Einnig báru þær armbönd, enda er þeirra oft getið í vísum og konur stundum kenndar við arm- böndin. Eyrnalokkar hafa hins vegar aldrei verið notaðir á íslandi, að minnsta kosti er þeirra hvergi getið. Klæði að fornu hafa að líkindum ekki verið marglit að venju, því að það er alltaf tekið sérstaklega fram í sögum ef menn báru
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128

x

Árdís

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árdís
https://timarit.is/publication/755

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.