Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2018, Síða 74

I (1a) styrer den sammensatte præposition frammanfyri ʻforan’ oprinde-
ligt akkusativ, men her sker der for tiden en semantisk styret omorgani-
sering således, at præpositionen også kan styre dativ. Grunden er sam-
menhængen imellem semantik og kasus, hvor dativ bruges til at udtrykke
påsted som også i f.eks. Teir sita í bátinum(dat.) ʻDe sidder i båden’, mod-
sat akkusativ + tilsted i Teir fara í bátin(akk.) ʻDe går ned i båden’.3
Eksemplerne i (2a) og (2b) illustrerer den anden udvikling i moderne
færøsk, nemlig at akkusativ langsomt udvikler sig til at blive den kasus,
som vil blive umarkeret. I (2a) styrer således den nye præposition nær -
hendis ʻtæt ved’ oprindeligt dativ/påsted, men selvom dette er tilfældet, og
semantikken er klar, så har man set eksempler med akkusativ, sml. (2b).
Jeg vil i det som følger kigge på, hvorvidt man kan bruge den såkaldte
Case Directionality Hypothesis (Eythórsson 2002, 2008, 2015) for at for-
klare de to forandringer, som sker efter visse præpositioner, og spørge,
hvorvidt strukturel kasus vinder frem i færøsk.
Artiklen er opbygget som følger: de to næste afsnit er om strukturel
og leksikalsk kasus, og hvordan opdelingen i disse kan bruges til at for-
klare de forandringer, der sker med præpositioner + styring af kasus i
moderne færøsk. Derefter følger der et afsnit om metode, som bliver
efterfulgt af et afsnit, hvor resultaterne fra en bedømmelsestest og fra en
tekstdatabase præsenteres, og afslutningsvis har jeg en diskussion af,
hvor dan fordelingen imellem strukturel akkusativ kasus og leksikalsk
kasus er og vil blive i færøsk.
2. Strukturel kasus og leksikalsk kasus
I generativ syntaks skelner man imellem strukturel kasus og leksikalsk
kasus, se Yip, Maling og Jackendoff (1987), jf. Chomsky (1981). Struk -
turel kasus kan forudsiges ud fra de grammatiske relationer, som argu-
menterne har. Det vil sige, at nominativ er typisk den kasus, som subjek-
ter har, og akkusativ er den kasus, som direkte objekter har:
(3) Maðurin mussar konuna.
manden(nom.) kysser konen(akk.)
Strukturel kasus ses også bl.a. i akkusativ med infinitiv mønstre (AkkI),
(4), og passiv som Konan(nom.) varð mussað ʻKonen blev kysset’, hvor
subjektet har strukturel nominativ kasus. I AkkI-mønstret i (4) er konuna
Hjalmar P. Petersen74
3 I denne artikel betegner små kapitæler semantiske roller, f.eks. påsted og tilsted.