Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2018, Qupperneq 79

kaste’, tileinkisgera ̒ tilintetgøre’ og tilkalla ʻtilkalde’) har en modsat fordeling,
d.e., at akkusativ er den kasus, som bliver brugt (dativ: 8,5%; akkusativ:
91,5%). Dette er modsat af situationen i islandsk, se Barðdal (2008:82 ff.),
hvor hun viser, at indlånte verber i islandsk har dativmarkering på objek-
tet, hvis de har næsten synonyme islandske verber.
En studie lavet af Thráinsson (2015:191–195) viser samme udvikling.
Dativobjekter efter verberne kasta ʻkaste’, lyfta ʻløfte’ og tarna ʻhindre’ bli-
ver erstattet af akkusativ i færøsk, mens man i islandsk til tider har en
modsat udvikling, hvor man går fra strukturel akkusativ kasus til tema-
tisk dativ kasus som i negldi boltanum(dat.) í netið ʻsatte bolden i nettet’ i
stedet for akkusativ boltann ʻbolden’ (Jónsson 2013).
Forandringer som dem, som er påvist af Thráinsson (2015) og Peter -
sen (2017), viser, at det er akkusativ, som vinder domæne i færøsk, da det
er sjældent, at man har den modsatte udvikling, hvilket vil sige fra
akkusativ til dativ. Dog er der eksempler på det modsatte, som heiðra teir
løstaðu(akk.) ʻære de sårede’ som bliver til heiðra teimum løstaðu(dat.).
Verbet heiðra ʻære’ har samme semantik som dativverber i gruppen „hold-
ning og interaktion“, det er verber som fagna ʻprise’, prísa ʻprise’, rósa ʻpri-
se’ (Jónsson 2009; Petersen 2018). Generelt er udviklingen dog imod ak -
kusativ i færøsk (Jónsson 2009; Thráinsson 2015; Petersen 2017).
Der er andre eksempler på en udvikling til akkusativ. Genitiv er stort
set forsvundet i moderne færøsk, og er erstattet af andre mønstre. Blandt
disse mønstre finder man det, som Lockwood (1977:103) kalder „accusa-
tive singular of possession“ som pápi(nom.) drongin(akk.) ʻdrengens far’.
I dette possessive mønster er det som ejes besjælet (og en slægtskabs -
betegnelse, pápi ʻfar’), og dette er endnu almindeligt sprogbrug. I ældre
færøsk havde man desuden konstruktioner, hvor det, som ejedes, var
ube sjælet, som dialektalt i Suðuroy (Suderø), hvor man havde troyggja
(nom.) Einar(akk.) ʻEjners trøje’ (Weyhe 2015:427). Disse mønstre er vel -
bevaret og frekvente i stednavne som Eyga(nom.) Jákup(akk.) ʻØje Jakob’ =
ʻJakobs øje’. Her har akkusativ overtaget genitivens rolle, hvilket betyder at
Eyga Jákup har erstattet Eyga Jákups. Som det kan ses, har akkusativ over -
taget genitivens rolle, og det viser den stærke status ak kus ativ har i færøsk,
og det er også derfor, at præpositionen ímillum ʻimel lem’ går fra at styre
genitiv, landanna(gen.) millum,5 til at styre akkus ativ, ímillum londini(akk.)
ʻimellem landene’, selvom præpositionsfrasen har påstedsbetydning, og man
derfor skulle forvente dativ som i í bátin um (dat.) ʻi båden’.
Semantisk og syntaktisk styrede forandringer i færøske præpositionsfraser 79
5 Millum/ímillum landanna er umuligt i moderne færøsk.