Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2018, Side 81
b. Bólturin liggur frammanfyri málinum.
bolden ligger foran målet(dat.)
Det, som sker, er en forandring fra leksikalsk kasus til strukturel kasus,
og fra idiosynkratisk kasus til tematisk kasus, jf. Eythórssons CDH i (7)
ovenfor:
(12) a. leksikalsk (tematisk) kasus → strukturel kasus; (10a) bliver til (10b)
(dativ/påsted) (akkusativ/påsted)
b. idiosynkratisk kasus → tematisk kasus; (11a) bliver til (11b)
(akkusativ/påsted) (dativ/påsted)
Grunden til at sige, at nærhendis flogvøllinum(dat.) ʻtæt ved flyvepladsen’
til nærhendis flogvøllin(akk.) kan betegnes som en forandring fra leksikalsk
(tematisk) kasus til strukturel kasus, er, at dativ med påstedssemantik er
en veldefineret semantisk relation i færøsk såvel som i mange andre sprog.
Derfor er det også tilfældet, at vi har idiosynkratisk kasus, da præ posi -
tionen frammanfyri ʻforan’ styrer akkusativ med påstedssemantik (man
skulle forvente påstedssemantik + dativ). Forandringerne i (10) og (11)
kan nu illustreres skematisk som vist i tabel 1 (hvor (a) bliver til (b) og (c)
til (d)).
Leksikalsk (tematisk) kasus → Idiosynkratisk kasus →
strukturel kasus tematisk kasus
a. nærhendis flogvøllinum c. frammanfyri málið
tæt ved flyvepladsen(dat.) foran målet(akk.)
b. nærhendis flogvøllin d. frammanfyri málinum
tæt ved flyvepladsen(akk.) foran målet(dat.)
Tabel 1: Eksempler på forandringer, som er undervejs.
Spørgsmålet er nu, hvorvidt forandringen fra idiosynkratisk kasus, dvs.
akk./påsted, til tematisk kasus, dvs. dat./påsted, spreder sig til andre
sammensatte præpositioner med -fyri som andet led, f.eks. eystanfyri ʻøst
for’ + akk. til eystanfyri + dat. Et andet spørgsmål, som skal drøftes, er,
om forandringen er så omfattende, at den også ses ved andre præpositio-
ner som handan ʻhinsides; bag’ + akk./påsted til handan + dat./påsted.
Præpositionen handan styrer oprindeligt akkusativ, men har en påsteds-
semantik præcis som frammanfyri ʻforan’. Derfor skulle man kunne for-
vente, hvis udviklingen fra idiosynkratisk til tematisk kasus rigtigt har
grebet om sig, at handan + akk. også er blevet til handan + dat. Vi skal se
senere, hvorvidt dette stemmer.
Semantisk og syntaktisk styrede forandringer i færøske præpositionsfraser 81