Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2018, Síða 83

De styrer akkusativ oprindeligt, selvom de har en klar påstedssemantik.
Her skulle man forvente tematisk dativ. Det samme er med præ posi tion -
en handan ʻhinsides; bag’ + akk./påsted; også her ud trykkes påsted med
akkusativ og ikke med dativ som i eksemplerne under I ovenfor. Andre
eksempler på det samme er, hvor aftan(vert) ʻbag ved’, ábeint ʻlige overfor’,
áraka ʻlige (ud)for’, eystan, norðan, sunnan, vestan ʻøstfor, nordfor, sydfor,
vestfor’ styrer akk./påsted.
Der er ikke lavet megen forskning omkring præpositioner i færøsk,
men lidt findes der. Se nærmere hos Hamre (1961), Barnes (1977, 1981,
2001), Thráinsson et al. (2012:151–180), Sandøy (2005) og Jacobsen og
Petersen (2014). Hamre viser, hvordan genitiven langsomt afvikles efter
ímillum ʻimellem’, til ʻtil’ og vegna ʻpå grund af’. Ved til + gen. til til + akk.
er der sket en semantisk styret forandring, hvor tilsted bliver sat i forbin-
delse med akkusativ, præcist som i í bátin(akk.) ʻi båden’. Sat ind i Ey thórs -
sons CDH, så er der her sket en forandring fra idiosynkratisk kasus til
tematisk kasus. Hamre (ibid.) viser desuden, at ímillum ʻimellem’ nu sty-
rer akkusativ. Jacobsen og Petersen (2014) er en studie af fyri ʻfor’, og
blandt de resultater, som de kom frem til, er, at unge kan bruge ak kusativ
for dativ/påsted, hvilket er et eksempel på, at strukturel kasus langsomt
vinder frem, præcist som i ímillum londini(akk.) ʻimellem landene’. Det er,
at påstedssemantik udtrykkes med akkusativ for forventet dativ. Grun -
den til denne forandring er, at akkusativ kan erstatte genitiv i færøsk sprog -
historie, som vist med possessive konstruktioner som troyggja Einar(akk.)
for Einars troyggja ʻEjners trøje’ (Weyhe 2015), noget som også ses ved
den igangværende forandring af dativobjekter til akkusativobjekt som
bl.a. i mótmæla ʻprotestere’ + dativ som bliver til mótmæla + akkusativ
(Jóns son 2009; Malmsten 2015; Thráinsson 2015; Petersen 2017).
Ifølge Sandøy (2005), skete der en semantisk omorganisering i udvik-
lingen fra norrønt til færøsk ved visse præpositioner. Dette gælder f.eks.
fyri ʻfor’, som skifter kasus fra dativ til akkusativ i de tilfælde, hvor betyd-
ningen er en eller anden form for bevægelse, se især Barnes (2001:32).
Her har man en udvikling fra idiosynkratisk kasus til tematisk kasus.6
En kort sammenfatning: Hvad angår præpositioner sker der en
semantisk styret omorganisering for tiden i færøsk, hvor dativ sættes i
forbindelse med påstedssemantik efter særlig frammanfyri ʻforan’. Dette
Semantisk og syntaktisk styrede forandringer i færøske præpositionsfraser 83
6 Barnes (2001:31–32) siger om de tilfælde, hvor fyri styrer akkusativ: „It is not by
chance that Motion has been placed first among the twelve fyri + acc. categories. It is
arguable that the denoting of some form of motion is a factor common to many of them.“