Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2018, Side 84

er en udvikling fra idiosynkratisk kasus til tematisk kasus, som også er
observeret sproghistorisk f.eks. til ‘til’ + gen. som bliver til til + akk. Den
anden udvikling er fra tematisk kasus til strukturel kasus, og dette er en
udvikling, som kan sættes i forbindelse med, at akkusativ langsomt vin-
der mere og mere domæne i færøsk på bekostning af dativ. Denne udvik-
ling, dvs. til akkusativ, er understøttet af historiske forandringer, hvor
ímill um ʻimellem’ går fra at styre genitiv til at styre akkusativ, selv om
man tydelig har påstedssemantik. Også unges kasusbrug efter fyri ʻfor’ +
akkusativ, der hvor dativ er påkrævet, viser det samme.
4. Metode
For at finde ud af, hvor omfattende den semantisk styrede omorganisering
eventuelt er, samt i hvor høj grad akkusativ vinder domæne som strukturel
kasus, blev en grammatisk bedømmelsestest udarbejdet til brug ved et
fieldwork-kurs på Føroyamálsdeildin (Institut for færøsk sprog) forårsse-
mestret 2015. Fire aldersgrupper blev bedt om at bedømme forskellige
sætninger. Informanterne var i alderen 18–20; 21–40; 41–60 og 61–80.
Forskellige sætninger blev testet, hvoraf nogle var med fokus på præ -
positioner, men vi havde også andre sætninger, som f.eks. sætninger, hvor
vi ville have sprogbrugerne at evaluere brugen af sa-klitika (se nærmere
om dette i Petersen 2016). Der var også helt ugrammatiske sætninger
blandt dem, som vi testede. Sætningerne blev blandet således, at de ikke
kom parvis, dvs. vi havde f.eks. ikke frammanfyri ʻforan’ + akkusativ
efter fulgt af frammanfyri + dativ. Testpersonerne havde fire muligheder
at vælge imellem, og de skulle kun vælge én mulighed blandt de fire. De
skulle vælge imellem: 1) sætningen er grammatisk; 2) sætningen er gram-
matisk, men jeg ville ikke bruge den selv; 3) sætningen er tvivlsom og 4)
sætningen er ugrammatisk. I behandlingen af data har jeg lagt resultatet
for 1 og 2 sammen, og resultatet for 3 og 4 sammen. Det vil sige, at 1–2
er grammatisk og 3–4 er tvivlsom/ugrammatisk.
Ud over at bruge en bedømmelsestest, har jeg også ledt efter de rele-
vante konstruktioner i tekstdatabasen Teldutøka Orðasavn Føroya máls -
deildarinnar (TOF), og jeg har fundet eksempler i to talesprogsbanker,
FADAC og FTB.7 Tekstdatabasen TOF indeholder forskellige tekster,
Hjalmar P. Petersen84
7 FADAC er en forkortelse for Faroese-Danish Corpus. Dette er et talesprogskor-
pus, som blev lavet i forbindelse med K8-projektet i Hamburg om færøsk-dansk sprog-
kontakt og tosprogethed under ledelse af prof. Kurt Braunmüller. En nærmere beskrivelse