Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2018, Page 92

leksikalsk og strukturel kasus, at leksikalsk kasus er tæt knyttet til seman-
tiske roller men strukturel kasus generelt er adskilt fra semantiske roller
og kan forudsiges ud fra de formelle relationer; se også Butt (2006:68–71).
Leksikalsk kasus er uforanderligt i den syntaktiske derivation, hvilket ses
i bl.a. AkkI-konstruktioner, og dette var også tilfældet med passiv i færøsk.
Derfor har man strukturel akkusativ i Eg haldi konuna(akk.) hava mussað
mannin ʻJeg tror, at konen har kysset manden’, men dativ i Eg haldi konu-
ni(dat.) hava dámað henda bilin ʻJeg tror, at konen har kunnet lide denne
bil’. Og i ældre færøsk bevaredes leksikalsk dativ i passiv, som Manninum
varð takkað ʻManden blev takket’ (aktiv Teir takkaðu manninum(dat.) ʻDe
takkede manden’). Akkusativobjekters strukturelle kasus bliver til nomina -
tiv i passiv — noget, som nu også er sket med dativobjekter i passiv.
I færøsk vinder akkusativ langsomt domæne som kasus ved direkte
objekter (tematisk kasus til strukturel kasus), og udviklingen anes efter
præpositionen nærhendis ʻtæt ved’ (tematisk kasus til strukturel kasus).
Desuden ses en tydelig semantisk styret omorganisering efter særlig fram-
manfyri ʻforan’ hvor vi har en forandring fra idiosynkratisk kasus til tema-
tisk kasus. Denne forandring er desuden et godt eksempel på en sprog -
forandring, hvor leksikalsk diffusion spiller en rolle. Resultaterne viser, at
den semantisk styrede omorganisering endnu holder sig til nogle -fyri
præpositioner, og at den ikke er sket ved handan ʻhinsides; bag’.
Selvom der sker forandringer i færøsk for tiden, så vil det i fremtiden
være sådan, at dativ vil blive bevaret som den kasus, som bruges ved indi-
rekte objekter og efter mange præpositioner, som i dag styrer dativ, og
også der, hvor man har en tydelig på- og frastedssemantik.
litteraturhenvisninger
Barðdal, Jóhanna. 2008. Productivity. Evidence from Case and Argument Structure in Ice -
landic. John Benjamins, Amsterdam/Philadelphia.
Barnes, Michael P. 1977. Case and the Preposition við in Faroese. Sjötíu ritgerðir helgaðar
Jakobi Benediktssyni 20. júlí 1977, s. 60–80. Stofnun Árna Magnússonar, Reykjavík.
Barnes, Michael P. 1981. The Semantics and Morphological Case Government of the
Faroese Preposition fyri. Afmæliskveðja til Halldórs Halldórssonar 13. júlí 1981, s. 39–
77. Íslenska málfræðifélagið, Reykjavík.
Barnes, Michael P. 2001. Faroese Language Studies. Novus, Oslo.
Butt, Miriam. 2006. Theories of Case. Cambridge University Press, Cambridge.
Chomsky, Noam. 1981. Lectures on Government and Binding. Foris, Dordrecht.
Eythórsson, Thórhallur. 2002. Changes in Subject Case-marking in Icelandic. David
Light foot (red.): Syntactic Effects of Morphological Change, s. 196–212. Oxford Uni -
versity Press, Oxford.
Hjalmar P. Petersen92