Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 10

Heilbrigðisskýrslur - 03.12.1920, Qupperneq 10
1911 10* Borgarnes. Allgóð og lítið um barnadauða. Ó 1 a f s v. Er aS lagast. Þar sem því verSur komiö viS, eru ungbörn oftast á brjósti, en fá oft ýmsa meltingarsjúkd. þegar brjóstamjólkin þrýt- ur. Algengustu banamein eru lungnakvef, meltingarkvillar og krampar. D a 1 a. BarnadauSi er mestur á SkarSsströnd og í Saurbæ, af hverju sem þaS er. Húsakynni eru þar einna lökust og aSbúnaSur. R e y k h ó 1 a. Örfáar konur hafa börn á brjósti, en þau virSast dafna prýSilega á pela og ekkert haldiS í viS þau. Látin drekka eftir vild. Bíldud. MæSur hafa börn sín á brjósti og fer þaS i vöxt. Flateyrar. Flestar konur hafa börn á brjósti. Lítill barnadauSu MiSfj. Meltingarkvillar algengasti sjúkd. á ungbörnum. Svarfdæla. MeSferS barna er víða ábótavant, en færist þó til batn- aSar. HjeraSslæknir baS presta grenslast eftir næringu barna, er þau væru skírS og var niSurstaSan þessi: Af 50 börnum fengu 39 brjóst ein- göngu. 7 brjóst og pela, 4 pela eingöngu. Oftast var boriS fyrir, aS mjólk hefSi veriS engin eSa of litil. Hve lengi börnin voru á brjósti er ókunn- ugt, en oftast mun tíminn nægilega langur, ef þau eru .annars lögS á brjóst. R e y k d æ 1 a. UngbarnadauSi lítill. SömuleiSis ungbarnakvillar. V o p n a f. MeSferS barna má heita góS, eftir því sem ljeleg húsa- kynni og fátækt leyfa. Þó eru börn ekki svo oft lögS á brjóst sem skyldi og gefiS óreglulega og oft aS drekka. Aldrei sje jeg nú tuggiS í börn og' aldrei dúsu. V e s t m. e y j a. MeSferS ungb. í góSu meSallagi. Meiri hluti mæSra hefir börnin á brjósti aS minsta kosti fyrstu mánuSina. ASalbanamein liarna er garnakvef og kveflungnabólga. E y r a r b. MeSferS barna bærileg. Þó eru ekki nærri öll börn lögS a brjóst, einkum til sveita. MæSur troSa oft of fljótt mat i börnin. Algeng- ustu dauSamein eru lungnakvef, meltingarsjúkd. og krampar. G r í m s n e s. Ungbörn eru sjaldan lögS á brjóst, þrátt fyrir aS brýnt sje fyrir mæSrum aS gera þaS. Þær berja viS fólksleysi, enda er konan víSa eini kvenmaSurinn á heimilinu. 3. Húsakynni, þrifnaSur 0. fl. S k i p a s k. Húsakynni batna stórum, einkum hvaS stærS og birtu snertir. Öll hús eru úr timbri og járnvarin, en misjafnleg hlý. íshús var bygt í kauptúninu og eiga menn síSan auSveldara meS aS ná sjer í ný- meti. — Neysluvatn er viSast gott. Brunnar klæddir aS innan meS límd- um steinum eSa steinsteypu, eftir fyrirsögn heilbrigSisnefndar. — Frá- ræsla er engin í kauptúninu og horfir til vandræSa er þjettbýliS fer vax- andi. — ÞrifnaSur er .allgóSur. — BöS eru farin aS tíSkast'og synda konur jafnt sem karlar í sjónum, þegar vel viSrar aS sumrinu. Ungmenna- fjel. í Leirársveitinni hefir komiS þar upp sundlaug og skýli til þess aS hafa fataskifti. Er sund kent þar á sumrin. Borgarfj. Fimm íbúSarhús úr steinsteypu hafa veriS bygS á þessu ári. Öll einlyft meS einföldum steinveggjum, þiljuS innan og stoppuS meS mosa og heyi. Vatni hefir veriS veitt í nokkru bæi á þessu ári og einn bóndi (á Sturlureykjum) hefir leitt hveragufu í pipum um bæ sinn ti! aS hita hann upp. ÞaS hefir gefist vel. Skólpræsi frá bæjum eru enn mjög fágæt og salerni vantar víSa. Þó er þeim aS smáfjölga. — BöS eru
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Heilbrigðisskýrslur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Heilbrigðisskýrslur
https://timarit.is/publication/1524

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.