Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1952, Side 129
127
12.7 (e) j vogurn: slik a, d, hil, i, k, 1913, 14, 17; å uogum c, g, q;
i vagom nordr a 132.1.
12.10-11 (e) tekur dagur at togna og vaxa: teer dagr sva sciott at
togna oc solargangr at vaxa a 132.4-5; tekr dagr suo sk[iott] ad
togna og vagxa c; tekur dagur so flidtt ad togna q; tekur dagr ath
vaxa suo skiott a, g, hil, k; vex par dagur svo skiott d, i, 1913,
14, 17.
14.39 (e) hinir: slik a, c, f, i, k, q, 1913, 9, 14, 17; hinir luter
a 134.2.
22.21-22 annuR kelldan: aunnr su kellda a, f, i, k, 1913, 14, 17;
aunnur 9; annuR — natturo mgl. q; [er par] er i pui fialle tilf. a
134.10-11.
22.24 En pat er nattura annanan kelldunnar: slik i, 1913, 9, 14, 17;
... kelldu peirar a, f, k; annerledes og kortere q; peirar er par er
tilf. « 134.13.
22.39 at æ sæm ann\naRr grær vid mægin lannd pa Icæmr annaitr
oc væit po ængi hvadan kæmr: slik a 134.28, som etter annaitr (2)
tilf.: holme i; at — annaRr (2) mgl. a, f, i, k, 1913, 9, 14, 17; oc —
kæmr mgl. q.
I tre av eksemplene har a to ord forbundet med eda eller oc
mens alle de andre har et enkelt ord. Her kan det godt tenkes at
det er a’s lesemåter som er de opprinnelige, da vi vet at forfatteren
ellers gjerne pryder sin stil med parallellismer. Men sikkert kan
det ikke bygges på dem, idet det i andre tilfelle har vist seg at slike
parallellismer skyldes unøyaktig avskrift. Først har skriveren skre-
vet ned et annet ord enn det forelegget hadde, men med lignende
betydning. Så har han oppdaget sin unøyaktighet, men istedenfor
å rette ordet føyer han det riktige til med et ok (eller eda). Denslags
«rettelser ved ok» har Kålund registrert atskillige av i AM 132 fol.,
MoSruvallabok av Laxdæla saga (se Laxdæla saga. Udg. ved Kr.
Kålund, Kbh. 1889—91, p. XXXVII og likeså Vplsunga saga. Udg.
ved Magnus Olsen, Kbh. 1906—08, p. LXXIV, note 3). Enkelte
eksempler er også med sikkerhet konstatert i andre håndskrifter
av Kgs, se f. eks. s. 141, eks. fra 123.41 og s. 154, eks. fra 48.23
og 48.26.
Viktigst er eksempelet fra 12.10-11. Ordene oc solargangr i a, som
mangler i alle de andre håndskriftene, hører så naturlig med i
sammenhengen at de vanskelig kan oppfattes som en avskriver-