Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Qupperneq 180

Lena Rohrbach
170
Resumé
I denne artikel undersøges tre markante mediale forandringer i Jyske Lovs
håndskrifter i senmiddelalderen med henblik på deres mulige kommunikative
funktion: indførelsen af systematiske registre og glossering af lovbogen samt
fremkomsten af en kortversion til selve lovbogen. Disse tre kulturtekniske
greb dukker mere eller mindre samtidig op i en lille gruppe håndskrifter fra
anden halvdel af det 15. århundrede og findes næsten kun i håndskrifter af
den ene af de fire danske landskabslove, Jyske Lov.
Mens den ældre literacy-forskning anser den tiltagende adaptation af kul-
turteknikker fra skolastikkens sfære i folkesproglige, verdslige sammenhænge
for primært pragmatisk motiveret og for tegn på modernisering af samfundet,
præsenterer denne artikel en alternativ tolkning. En næranalyse viser at der
findes mange indicier som taler imod at indførelsen af teknikkerne i den
foreliggende sammenhæng skulle have haft praktisk formål.
De systematiske registre i håndskrifterne følger alle det samme mønster.
Det er særlig påfaldende at begyndelsen af den såkaldte konkordans til første
bog opremser forskellige procedureformer med henvisninger til alle tre del-
bøger af loven. Der findes ingen parallel til en sådan indretning i andre kendte
middelalderlige systematiske registre til lovbøger.
Også biskop Knuds glosser til Jyske Lov er interessante ud fra et medialt
perspektiv. Glosserne findes i alt i fem håndskrifter, af hvilke imidlertid kun
tre præsenterer glossen i den fra skolastikken kendte rammeglosse-layout (am
16 8vo, gks 3135 4to, GKS 3136 4to). am 12 8vo indeholder derimod glosse-
teksten uden selve lovteksten; gks 3137 4to indføjer glosserne i tekstforløbet.
Det tredje tekniske greb som diskuteres i denne artikel, er indførelsen af
en kortversion. Den findes i to versioner, en ældre (bl. a. i am 12 8vo og am
16 8vo) og en yngre (am 5 4to, am 6 4to, am 7 4to). Den ældre version består
af fire afsnit: kønsnævn, frænders ed, herredsnævn og 40 marks sager. Inden
for de enkelte afsnit følges Jyske Lovs rækkefølge; men det er påfaldende at
der ikke på noget sted findes henvisninger til kapitler i lovbogen. Desuden
nævnes det ikke at der i mange tilfælde findes alternative proceduremulig-
heder. Den yngre version, fra omkring 1550, overtager den ældre versions
afsnit, om end med forandret rækkefølge, og tilføjer ydermere et nyt afsnit
om tre marks sager. Denne omorganisation, der stiller bøderne i begyndelsen