Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 186

176
Michael Chesnutt
være den samme som hånd 7 i Hauksbok, se Hb. 1892—96, indledning
s. xvi samt mi 5,1960, introduction s. xi, hvor Jon Helgason dog tager
et vist forbehold heroverfor. Hvis på den anden side identifikationen
med Codex Wormianus er rigtig, kan der muligvis sluttes noget om p-
ffagmentets proveniens, idet 242 i den nyeste forskning henføres til et
nordislandsk klosterskriptorium i tidsrummet 1340-1370 (Johansson
som ovenfor, s. 15,18).
Teksten er skrevet enspaltet med 40 linjer pr. side. Øverst på recto-
siden står “p.) Egils saga c 6—9” med en 1800-talshånd, og øverst på
versosiden står “Fragmentuw 1. fol. 1. Lit. G.” med en ældre hånd.
I versosidens øvre margen står endvidere nogle gamle penneprøver,
bl. a. regnestykker skrevet med romertal. Mellem linjerne vio-11 står
(for det meste rykket ud i margenen) ordene “Hora nona”; tidsangi-
velsen har ingen relevans i forhold til sagateksten, men kan — som
dr. Olafur Halldorsson mundtligt har foreslået mig — måske være
en påtegning foranlediget af en afbrydelse i skriverens arbejdsgang.
I forbindelse med kapitelinddelingerne er der efterladt plads til initialer
og overskrifter, der ikke er blevet udført.
I den her trykte transskription er u/v normaliseret som u. Ligaturen
æ gengives dog som sådan ved dens eneste forekomst i vi ‘brudlæpit’;
ellers skrives altid au/av, jf. r30 ‘brudlaup’. Normaliseringen af u/v
svarer til den, der er praktiseret i Jon Helgasons transskription af 242 i
SnEFJ 1924, se indledning dertil s. ix. Udeladt her er prik over y samt
akcent over 1 (som undertiden kan være udvisket).
Bemærkninger til retskrivningen
a skrives både a og aa, f. eks. r2 ‘raSinn’ over for ‘aa’, rio ‘pa’ over for
‘aa8r’; ligaturen skrives også med akcenter i f. eks. r23 ‘ættsmår’. Alle
forkortelser af personnavnet Bardr opløses med aa, også når forkortel-
sen sker ved hjælp af ar-tegnet (former af dette navn skrevet fuldt ud