Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Qupperneq 187

To fragmenter af Egils saga
177
med 'ær’ forekommer fire gange, r20, r^c>, v6, V35, men med 'ar’ kun
en enkelt gang, vi).
Der skrives rg W’, ri9 ‘kuan fang’, ril ‘huart’; overgangen vd > vo
har således tilsyneladende ikke fundet sted. (Verbalformen ‘uoru’, som
er konsekvent gennemført (V3, V29, V31) viser en ældre lydudvikling).
Ved opløsning af forkortelser trykkes ‘s ua’, ‘uoru.
Forbindelsen eng skrives aldrig med ei.
Der skrives to gange ‘son’ (n8, V13) og en enkelt gang ‘sonu’ (r33),
men deroverfor to gange ‘sun’ (v4, V35).
6 skrives o to gange i præp. ‘or’ (V38, V40), medens det privative
præfiks skrives u i r9 ‘ufarnat’ samt r9, ril ‘u uin’.
æ (af ældre æ, æ) skrives både æ, ø og e, f. eks. ri ‘ætla’, 04 ‘mørin’,
127 ‘bein’, V15 ‘ben’.
p skrives både 9 og o, f. eks. rl8 ‘Biørnolfr’ over for ri8 ‘Biorgolfr’,
r27 ‘Høgni’ over for r28 ‘Hogni’.
Fortungevokalen i de tryksvage endelser, som skriveren helt over-
vejende angiver med -er/ir-tegnet, forekommer udskrevet i to tilfælde
som e (r6 ‘aller’, ri5 ‘ætler’) og i ét tilfælde som i O33 ‘litlir’); forkortede
former opløses med ‘-er. Ubeskyttet bagtungevokal skrives normalt
u/v i tryksvage endelser, f. eks. r25 ‘foru’, r27 ‘komu’ (jf. også ovenfor
om ‘uoru’); V27 ses dog en enkelt forekomst af ‘skw/o’.
Den grafiske sammenblanding, der efterhånden medfører, at teg-
net 3 i løbet af 1300-tallet forsvinder fra det islandske alfabet (jf.
eksempelvis eis 1965,44), ses bl. a. ved skrivemåder som V4 ‘sudr’, vi8
‘giørdiz’. Der skrives 3 i r8 ‘uegsem3’, V33 ‘skil3iz’; men overgangen
nd > nd afspejles rimeligvis i den omvendte skrivemåde V21 ‘eren3i’.
Tværstregen, der differentierer 3 ffa d, er i øvrigt svær at se på de
anvendte fotografier.
kv i forlyd skrives med q i V13 ‘qwoddu’ (men ri9 ‘kuan’, r24 ‘kuelldit’,
ril etc. ‘YMelldulfr’, ‘Kuelldulfs’).
Det norvagiserende 1 for hl forekommer i ri4 'lutgengr’.