Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 195

To fragmenter af Egils saga
185
ja, f. eks. ra23 'leij)iNi’, rb20 'mejw’, ra25 'ferjaar’, ra28 ’fylgpar’, va32
'tija’. Denne anvendelse af ja kendes ikke i islandsk retskrivning efter
1400 og skal formentlig forklares som et arkaisk træk overtaget af
skriveren fra et ældre forlæg, jf. nedenfor om qv i initialstilling og ra43
‘mælti’.
ft ~ pt: der skrives f. eks. vb27 'epter’, vb38 'hapt’ (af hafa) x 2 (men
va20 'haft’).
Det norvagiserende 1 for hl bruges konsekvent i former af vb. hlaupa:
ra2 'laapiz’, A26 'liopv’ etc., over for rb8 ‘hlifaz’; hr skrives derimod
altid med h, f. eks. 026 'hjrajpa’, ra39 'hrossa’.
Overgangen k >g i udlyd afspejles ikke i stavningen: ra43 etc. 'miok’,
rb37 etc. 'Ok’.
Forbindelsen kve/kvæ skrives altid q, f. eks. val6 ‘qvædvm’, vb9
‘qvenm’, vb35 ‘qmmi’, men ra30 k[vi]ttvr. Skrivemåderne med q er
muligvis en arkaisme overtaget fra skriverens forlæg.
1 fordobles foran d og t, f. eks. ra39 'skylldu’, A35 'felldu’ (over for
rbio 'fellti’ [sål.]), vb8 'hollti’, men ikke foran d < ældre 3 ra42.43
‘sleildi’; ra43 'mælti’ kan betragtes som isoleret skrivefejl eller eventuelt
som endnu en arkaisme overtaget fra skriverens forlæg.
Bortfald af r (eller assimilation) i konsonantgruppen -rst- ses i A28
'fystiNi’.
Protagonistens navn i nom. skrives fuldt ud en enkelt gang, vb2
'Egill’; i dat. skrives det tre gange med begyndelsesbogstav + suspen-
sion, A7, va2, va2i 'Egi? (ikke Aglt).