Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 211

Hovedløs
201
mod Nordals ræsonnement ville være at så længe det ikke er bevist
— og bevist ved hjælp af andre læsemåder end den ene der er under
diskussion her — at 551 er en afskrift af 162, kan -snaudum ikke anses
for en “bevislig ... konjektur”, men det er slet ikke Kocks angrebs-
vinkel; tekstkritisk tankegang lå ham i det hele taget fjernt. I stedet
sætter Kock spørgsmålstegn ved Nordals gengivelse af fragmentets
læsemåde som ‘suarudum’-. “Dårvid forriger han ... sakforhållandet
[dvs. det overskrevne r], varom Den norsk-isl. Skjaldedigtning [frc]
i all sin skroplighet jer ordentligt besked”. Imidlertid fejllæser Kock
den ovenfor (note 4) gengivne beskrivelse i Skjd. A, så læsemåden i
162 i hans gengivelse fremtræder “som ‘snaudum’ eller ‘suaudum’ med
ett overskrivet r”, og eftersom han i middelengelske håndskrifter ofte
har antruffet eksempler på n, som “omojligen kunnat vara menade
for någonting annat an u”, slutter han frejdigt, at u i 162 kan betyde
n. Kock antager at skriveren oprindelig har skrevet -snaudum “och
att forst efteråt ett r skrevs dårover, det må nu hava varit av samma
eller av en annan hånd”.9 10 Jeg har set stedet efter på fotografier taget i
ultraviolet lys i Det Arnamagnæanske Institut i 1961, og kan bekræfte
Finnur Jonssons læsning (‘-furudu’), bortset fra at jeg ikke er sikker på
at prikken efter det overskrevne r skal forstås som et nedvisningstegn.
Faktisk tolker både Finnur Jonsson og Nordal det overskrevne r som
en ar-abbreviatur, når de opløser ordet som suarudum (hvad Kock
tydeligvis har misforstået som om der stod et a på linjen). Der står
ikke og har aldrig stået -snaudum i 162, og der er næppe grund til at
anse det overskrevne r for en senere tilføjelse i dette håndskrift.
Noget andet er, hvad Kock også gør opmærksom på, at fra et metrisk
synspunkt må hgfudsnaudum foretrækkes, idet -raud- og -snaud- er en
regelret adalhending. For at tilvejebringe et rim på -svprd- retter udgi-
verne af if in det i og for sig antagelige bradraudr10 til bardraudr,11 vel
9 Kock 1936, § 4, s. 5-7.
10 Dvs. ‘rødfarvet af sit byttefs blod)’. Dette er naturligvis en gentagelse af blodugr