Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 250

240
Jonna Louis-Jensen
er sammenfald i udtalen mellem /agi/ og /ægi/ i (dele af) sen- og
eftermiddelalderligt islandsk (Bandle 1956, 35—36), og oversætteren
har formentlig opfattet “rækall” som sideform til ragi karl snarere end
til det etymologisk mere korrekte mgikarl 'bagvasker’ (beslægtet med
subst. rog(r)), en direkte oversættelse af det græsk-latinske diabolus (jff.
Akhøj Nielsen 2004, 202).
Der er noget sært bevægende ved tanken om at de to senere be-
rømtheder, slotspræsten Anders Sørensen Vedel og bispekandidaten
GuBbrandur Porlåksson, har stukket hovederne sammen over nt 1540
og Eirspennill i den københavnske vinter 1570-71 (eventuelt også
tidligere). Deres fælles interesse for sprog og litteratur må have sat
et præg på samværet som også afspejles af tre indførsler på islandsk
på glossarets s. 56 (under den versificerede dedikation). Det drejer
sig om to ordsprog2 og en ellers ukendt strofe der synes at stamme
fra rfiwwr-digtningen, tilsyneladende en mansongsvisa. Disse indførsler
er skrevet af Vedel, formentlig efter Gudbrandur borlåkssons diktat
eller forskrift (faksimile af siden i Akhøj Nielsen 2004,175), og viser
en interesse hos begge for nyere islandske litterære genrer. Deres
forhold til sproget og litteraturen skulle imidlertid senere udvikle sig
meget forskelligt, som det tydeligt fremgår af indledningerne til Vedels
Hundredvisebog (1591) og Gudbrandur borlåkssons Vlsnabok (1612).
Mens Vedel giver smukt udtryk for sin store glæde ved folkeviserne,
både for deres etnografiske indhold og deres “herlige gamle Danske
2 Til det ene af de to ordsprog anfører Marita Akhøj Nielsen en parallel i udgaven
Islenzkir mdlshattir 1966, mens der ikke ved fremkomsten af Akhøj Nielsen 2004
var fundet en parallel til det andet, der i Vedels gengivelse lyder: “Det (!) ilt er
at leida vesælan Mann vper(!) Bu sit”. På et senere tidspunkt har en søgning
på internettet (OrSabok Håskolans, Ritmålssafn) imidlertid givet resultat. Det
pågældende ordsprog findes i GuSmundur Jonsson 1830, 180 og har der formen
“Illt er a3 lei3a vesælan yfir bu sitt (var. i bur sitt)”. Formentlig er Vedels version af
præpositionen ikke en fejl for “vpa”, som formodet af Marita Akhøj Nielsen (2004,
2.76—77), men snarere for “yfer”.