Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 274

264
Alex Speed Kjeldsen
4. De gammelnorske former og forholdet til de
oldislandske
I gammelnorsk afviger forholdene på flere punkter fra situationen i de
islandske kilder fra samme periode, og i denne del af artiklen skal for-
skellene diskuteres lidt nærmere. Man vil derfor også finde yderligere
islandsk eksempelmateriale — ikke mindst i forbindelse med formen
pessor(r). Af gammelnorske former behandles kun sådanne som optræ-
der i de for oldislandsk særlig interessante kategorier, altså nom./akk./
dat. sg. mask., nom./dat./gen. sg. fem., dat. sg. neut., dat. pi. og gen. pi.26
4.1. Formen pe(i)ma
En vigtig forskel mellem oldislandsk og gammelnorsk i relation til
denne artikels fokus er at pe(i)ma (dat. sg. mask. og dat. pi.) bevares
som en levende form i meget længere tid i gno.27 Selv i relativt unge
kilder kan pe(i)ma (fortrinsvis i sg.) være brugt som en ikke sjælden
sideform til pessum.
26 Som eksempler på særligt afvigende former i andre bøjningskategorier kan nævnes
gen. sg. mask. ‘jiessar’ HomNo 130.17 (am 619 4° C1200—25), nom. pi. mask. ‘pesse’
HomNo 6.7 (am 619 4° C1200-25), dn iv 90.1 (Stavanger 1311, vidisse 1314) °g
‘Jiessor’ dn 11 140.16 (Vinger 1327) samt nom. sg. neut. ‘jiatta’ dn i 32.12 (01270),
DN v 14.34, !5-29 (Bergen 1285) og AM 322 fol 57bl (01320).
271 gno. kilder finder man såvel peima som pema. Den sidstnævnte form regnes
almindeligvis for opstået gennem monoftongering og forkortelse af rodstavelsen
som følge af relativt tryksvag stilling i sætningen. Om formen, se eksempelvis
Hægstad (1899, s. 77, og 1916, s. 91, 92 og 94), Lundeby (1947, s. 78) og Seip
(1955, s. 197). I de fuldstændigt excerperede kilder er formen peima i Streng (dg
4—7) og Thom (Holm perg 17 4°), mens den er pema i HomNo (am 619 40),
OHLeg (dg 8) og Barl (Holm perg 6 fol). I onp’s citatsamling finder man også
fem eksempler på formen pemma, fx i GulKrNA 314.30, 321.10 og 322.24 (Holm
perg 29 4° CI300—50). Endelig kan nævnes formen ‘peimma’, der findes i am 322
fol 31b! (C1320), jf. Hægstad (1908, s. 118).