Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 288

278
Alex Speed Kjeldsen
rummer slet ingen eller kun uhyre få eksempler på ældre former.41
Her er der altså tale om en markant forskel i forhold til situationen i
de islandske kilder fra samme periode.
Heller ikke de norske kilder kan bidrage til belysningen af en even-
tuel todelt udvikling (dat. sg. fem. vs. gen. sg. fem. og gen. pi.). Som
det fremgår af tabel 12, kan der til gengæld tilsyneladende spores en
vis kronologisk tendens i fordelingen af former med hhv. -rr- og -r-,
idet formerne med -r- fortrinsvis optræder i de ældste kilder, mens
formerne med -rr- fortrinsvis optræder i de yngre. Materialet er dog
for sparsomt til at nogen sikker konklusion kan drages.
4.5. Analogiformen pennan
I de fuldstændigt excerperede gammelnorske kilder er penna eneste
forekommende form i akk. sg. mask. Inddrager man andre (og ikke
mindst lidt yngre) norske kilder, kan man imidlertid se et tydeligt
billede af at den analogiske form pennan vinder indpas en hel del tid-
ligere end i islandsk. I diplommaterialet finder man således eksempler
på den yngre form i eksempelvis dn ii 30.16 (Bergen 1293, vidisse
1305), dn 11 30.34 (Bergen 1293, vidisse 1305), dn ii 118.17 (Bergen
1320), dn 1 161.20 ‘Jiærnann’ (Stavanger 1327), dn iii 177.34-5 (Voss
1340), dn i 220.35 (Bergen 1341), dn iii 218.6 (Voss 1348) og dn i
247.20 (Stavanger 1348).42 Fra onp’s citatsamling kan desuden tilføjes
ét eksempel fra GulKrNA 309.29 (Holm perg 29 4° C1300—50).
41 Det ældste eksempel på den yngre form med pessa(r)- i en gno. kilde i onp’s
citatsamling findes netop i det allerede omtalte og her undersøgte dn 1:8 (Nidaros,
1225), hvor det hedder afpessari varri minning. Bemærkelsesværdigt nok er der altså
tale om samme diplom som ifølge Hægstad (1916, s. 192, note 1) er det eneste der
indeholder et eksempel på den gamle form sjd i nom. sg. mask.
42 Med undtagelse af det førstnævnte diplom finder man henvisninger til disse i
Hægstad (1915, s. 62 og 83, og 1916, s. 169 og 192) samt Housken (1954, s. 33).