Fróðskaparrit - 01.01.1970, Side 29

Svinehold pa Færøerne i ældre tid
37
bog udkom 1651, gentager dette med næsten samme ord.19
Svabo henviser i sine »Indberetninger« fra rejsen 1708—81
til disse forfattere, hvis udtalelser i forbindelse med »de sma
indhegnede pladser«, der kaldes svínatippi og svínatrøð,
»hvoraf endnu pa nogle steder ses levninger«, efter hans op-
fattelse beviser, at man tidligere har haft svin »ikke i sá liden
mængde*. Han tilføjer, at der nu ikke holdes svin, undtagen
»de fá, som en enkelt embedsmand nu og da kan opføde«20.
Landt skriver en snes ár senere omtrent det samme.21
At svin har været holdt pá Færøerne i ældre tid, synes efter
det anførte utvivlsomt, og stednavnene viser noget om, hvor-
ledes og navnlig, hvor man har holdt svinene. Stednavnene
kan deles i tre grupper: indmarksnavne, udmarksnavne og
navne pá afsides og mere eller mindre utilgængelige steder.
Af indmarksnavnene má først nævnes Svínajørð, et bø-
stykke pá 1 mark i Skálavík, der har tillæg í Svínoyrini22. Et
andet bøstykke i samme bygd har tillæg í Grísoyrini23. Af
andre navne fra Taksationsprotokollen kan anføres Purkan,
en halv mark jord i Húsar24, Kongs-Galtaáttatíálin i Strond25
og Svínagarður, der er en halv mark jord pá Svínoy20. Samme
navn har et haugeløst stykke i Trongisvágur26a. I begge til-
fælde har der máske været tale om indhegninger for svin.27
I Kvívík findes et bøstykke pá en mark, der hedder Norður
á Svínstoft29, hvor der muligvis tidligere har været svinehus
1# s. 197.
20 s. 227—28.
21 s. 235.
22 Tax. B. s. 188, nr. 29. Styikket nævnes i tingbogen for 1617 (»swyne
Iord«) og 1665 (»Sueine Jord«), se Tb. I s. 57 og Tb. II s. 315.
23 Tax. nr. 25: Rættarjørð (8 gl.).
24 Tax. B. s. 75 nr. 234, Matras 1933 s. 278.
25 Tax. B. s. 68 nr. 137 (4 gl.).
26 Tax. B. s. 95 nr. 471, Matras 1933 s. 278.
26a Tax. B. s. 255, nr. 681, ansat til Vie kofoder.
27 jfr. Niels Winther 1875 s. 487: »Udenfor huset fandtes en indhegnet
plads (hagi), dels til kalhave, dels til svin.«
28 Tax. B. s. 125 nr. 12.