Fróðskaparrit - 01.01.1970, Side 36

44
Svinehold pa Færøerne i ældre tid

siden Snopprikkur kunne spise det. Det star dog, at han smed
masken bort. Mask er det, der bliver tilbage af maltet efter
ølbrygningen. Det gamle ord for mask er drav, der forekom-
mer i ordsproget: »Purkan droymir um dravið og kelling um
stavin«72. Det er sandsynligt, at man pa Færøerne pa samme
made som andre steder har fodret (opfedet) svinene med
mask.
Dette forudsætter, at man har brygget øl pa Færøerne. Det
har man kunnet gøre af den færøske byg, men det ma be-
tvivles, at byggen nogensinde har været sa rigelig pa Færøerne,
at man i videre omfang har villet benytte den til ølbrygning.
Man har nok — ligesom andre kornfattige lande som Norge
og Island73 — været henvist til at benytte importeret malt til
ølbrygningen. Vi ser da ogsa, at malt figurerer blandt de rela-
tivt fa import-varer, der nævnes i handelstaksten fra 1584.
Prisen var 3 gylden pr. tønde, hvilket svarede til f. eks. 12
lam.74
I den ældste bevarede tingbog (1615—54) omtales, hvor-
ledes 12 lagrettesmænd ar efter ar udmeldtes til at besigtige
varerne i handelen, og malt nævnes ofte i denne forbindelse,
eller i forbindelse med almuens klager over handelen, ofte i
forbindelse med nødvendighedsvarer som korn og mel. Pa
tinget den 30.7.1630 omtales f. eks., at fra jul 1629 til pinse
1630 var intet at fa hos købmanden, »hverken mel, rugkorn,
bygkorn, malt eller øl, ejheller vin til kirkerne, hvorover
mange fattige mennesker ere bortdøde her udi landet af stor
hungernød.«75 To ar senere (14.7. 1632) klages over, at der
hverken var »rugkorn, mel eller malt«76, og den 29.7. 1636
siges, at »øl eller malt haver her ikke været den ganske vin-
72 jfr. Hammershaimb 1849—51 s. 294 nr. 360 og /. Chr. Poulsen 1958
s. 121.
73 jfr. K.L.f.N.M. XI sp. 305—08.
74 N. Andersen 1895 s. 12, L. Zachariassen 1959—61 s. 216.
75 Tb. I s. 230.
76 l.c. s. 247.