Fróðskaparrit - 01.01.1970, Side 37

Svinehold pa Færøerne i ældre tid
45
ter, hvorfor fattige folk have mattet hjulpet os med vand-
bækken.«77
Oplysninger om, hvor megen malt, der er indført, foreligger
ikke. Kun to gange nævnes, hvor megen malt, der har været
pa lager. Den ene gang er 30.7. 1630, hvor købmanden op-
lyser, at der, da det sidste skib forlod Færøerne den 27.8. 1629,
var 39 tønder malt pa lager78, hvilket dog ikke har været ret
meget, idet man pa tinget den 14.7. 1632 siger om de 20 tøn-
der, der da forefandtes, at de kunne »lidet forsla til præsterne,
meget mindre til et helt land.«79 Set i forhold til svineholdet
er 20 tønder meget lidt, idet den mask, som fremkommer, nar
20 tønder malt brygges til øl, næppe vil forsla til opfedning af
2 svin.
Selvom maltimporten har været større længere tilbage i ti-
den, ma det antages, at mask kun har spillet en mindre rolle
ved fodringen af svinene. Som før nævnt har imidlertid Clau-
sen Friis (og efter ham Lauritsen Wolf) den oplysning, at de
færøske svin fødes eller fedes med »tormentilla«. Da roden
af denne plante indeholder op til 20 % garvesyre, hvilket pa
Færøerne og andre Atlanterhavsøer er udnyttet ved rodens
anvendelse ved garvning80, er det dog et spørgsmal, om det
virkelig er denne plante, der er benyttet til fodring af svin.
Tormentil (Potentila erecta) hedder pa færøsk bark, men Svabo
nævner en plante, som han kalder svínabark, om hvilken han
kun anfører at den »ligner tormentil«81. R. Rasmussen nævner
svínabark som roden af forskellige ranunkelarter82 sammen
med navnene svínahvonn og svínasólja. Undertiden anvendes
de tre navne om roden (svínabark), stængel og blade (svína-
hvonn) og blomst (svínasólja), men andre bruger navnene om
77 l.c. s. 283.
78 l.c. s. 231.
79 l.c. s. 247.
80 jfr. Matras 1958 s. 74—75, R. Rasmussen 1946 s. 30 og 1950 s. 41
—43. Se endvidere om fremgangsmllden Svabo: Indb. s. 1033—36, Landt
s. 408, Jirlow 1931 s. 123 og Skylv Hansen 1950 s. 37—38.
81 Indb. s. 559.
82 1950 s. 171.