Fróðskaparrit - 01.01.1970, Page 38

46
Svinehold pa Færøerne i ældre tid
tre forskellige ranunkelarter, nemlig henholdsvis Ranunculus
flamula, R. repens og R. acer.83 Antagelig er navnene brugt
mere eller mindre i flæng om forskellige ranunkelarter, der
har større eller mindre lighed med tormentil. Det er ikke
videre sandsynligt, at tormentilroden med sit store garvestof-
indhold har været særlig egnet som svineføde. Pa den anden
side skulle man heller ikke tro, at ranunkel-arterne var særlig
egnede, idet de fleste af disse — navnlig R. acer — indeholder
et giftstof (anemonol), der andre steder ofte skal have givet
anledning til forgiftninger hos det græssende kvæg84, men
dette synes ukendt pa Færøerne. Svabo fortæller saledes, at
en bonde i Froðba skal have givet R. acer »til kalve, som be-
gærlig æde den«85, og N. Mohr anfører, at han pa Færøerne
har set »køer æde den daglig uden at fa nogen skade deraf,
og malke ligesa godt som efter andet foder«86. Ogsa Landt
bemærker, at denne plante »ædes gerne af køer«87. Der synes
derfor ikke at have været noget til hinder for, at ogsa svinene
pa Færøerne har ædt ranunkel, og at det er dette forhold, der
har givet anledning til navnene svínahvonn, svínasólja og
svínabark, og det er vel ikke usandsynligt, at Clausen Friis
(og Lauridsen Wolf) har anset bark (Potentila erecta) og svína-
bark (Ranunculus sp.) for den samme plante.
Foruden disse ranunkelarter har der været mange andre
planter, der har kunnet tjene til føde for svinene, og det er
ikke blot planter, »som er de jordoprodende svins sædvanlige
føde«88. De æder ogsa snegle, insekter, orme, mus og adsler.89
Om forholdene i Ungarn i det 16de árhundrede skriver en
samtidig forfatter: »bei uns werden die Schweinen mit den
unzáhligen Fischen, Vogeleiern, Wiirmern und zarten Pflanzen
88 l.c. s. 172—73 jfr. samme og Gazet Patursson 1928 s. 151.
84 jfr. Otto Lindemark 1963 s. 25—26.
85 Indb. s. 559.
86 1786 s. 193.
87 s. 200.
88 Odysseen X, 242—43.
89 jfr. bl. a. Frederick E. Zenner 1963 s. 262—63.