Fróðskaparrit - 01.01.1970, Blaðsíða 40

48
Svinehold pa Færøerne i ældre tid
blev overholdt, skulle fogden være bemyndiget »to mark them
upon my lordis mark to his lordship’s use« d. v. s. svinene
kunne konfiskeres til fordel for lensherren (Patrick Stuart).97
Sagen blev indbragt for den shetlandske lagtingsret, der imid-
lertid den 21. 7. 1603 stadfæstede den trufne afgørelse, idet
det pálagdes alle pa Papa Stour, som holdt svin indengárds
(»within dykis«), at give dem mundkurv pá, ringe eller tøjre
dem (»snype, ring or tether them«) fra den tid, kornet kom i
jorden, hvis de ville undgá konfiskation.98 Samme dag, som
retten i Walls m. v. behandlede ovennævnte sag — altsá den
1.7. 1603 — bestemte den, at enhver, der holdt svin i den
lille by Footabrough pá vestsiden af Mainland, skulle drage
omsorg for, at de ikke rodede op i naboernes kornagre og
enge. Hvis naboerne klagede herover, skulle svinenes ejer fra-
lægge sig beskyldningen »with the larycht« d. v. s. ved lýrittar-
eiðr, ed med 2 mededmænd. Kunne han ikke det, ifaldt han
en bøde pá 2 mark og skulle desuden erstatte skaden.99 Retten
i Yell traf den 13.7. 1604 tilsvarende bestemmelser m. h. t.
svin, der oprodede »the toun« (tún) i West Sandwick pá samme
ø.100 Tingbogen indeholder ogsá flere eksempler pá, at der er
idømt bøder, nár svin har gjort skade hos naboerne.101
Det blev ikke bedre senere. I begyndelsen af det 19de ár-
hundrede skildrer Samuel Hibbert forholdene sáledes102:
»The swine are too often suffered to roam abroad, and to root up
turnips, potatoes, corn and other herbages, so that they are scarcely a
profit, but an absolute loss to the country.«
Man kan tænke sig, at svinene har forvoldt lignende øde-
læggelser pá Færøerne, og at dette har gjort ende pá svine-
holdet her. Vi ved det ikke, men kommissionsbetænkningen
87 Shetl. Tb. s. 78.
98 l.c. s. 94.
99 l.c. s. 79.
100 l.c. s. 126.
101 l.c. s. 5, 52, 83.
102 1822 s. 27.