Fróðskaparrit - 01.01.1970, Blaðsíða 75

Tyske, franske og engelske oversættelser af færøkvæder
83
det fjerne stof. To helgenindeviser kan synes rigeligt, men den
ene er en udbredt type; og det samme gælder i endnu højere
grad Harpevisen. Endelig har Marmier som den første taget
fat pa de to store digtkredse, en germansk og en romansk,
som udgør det mest omfattende og forbløffende led af den i
sig selv sa forbløffende kvadtradition. Hans litterære arbejder
var udbredte, og ikke blot den lidt ældre, ligeledes fremad-
stræbende ven H. C. Andersen, men ogsa nordisk litteratur i
almindelighed havde gavn af sin begejstrede, omend rigeligt
hurtigskrivende fortaler.
I 1850erne skiftede billedet totalt for enhver, der havde
lyst at trænge ind i den nordiske balladeverden. Landstad,
Grundtvig, SigurSsson og Hammershaimb udmøntede arelange
indsamlinger af vestnordisk materiale, foruden at Svend
Grundtvig pabegyndte DgF. Vel fik de interesserede grund nok
til at klage over, at arbejderne gik i sta: 4. hæfte af Islenzk
fornkvæði kom først 1885, 3. hæfte af Hammershaimbs Fær-
oiske kvæder kom aldrig, selvom hans Færøsk anthologi 1886
—91 supplerer de to sma visebind. Dog var Hammershaimbs
indsats afgørende, fordi han med sin etymologiske retskriv-
ning abnede det færøske skriftsprog for danske og udlændinge
med almen nordisk-filologisk baggrund.
Rosa Warrens var den, som leverede det til dato største nor-
diske viseudvalg pa noget fremmed sprog; hun levede mest i
Berlin, men var iøvrigt født i Karlskrona og døde i Køben-
havn. Først kom svenske ballader 1857 efter Afzelius, sa dan-
ske 1858 med aktiv hjælp af Grundtvig, tre ar efter et lille
skotsk bind og endelig 1866, efter forgæves venten pa de
nævnte hæfter, vestnordiske og supplerende svenske tekster.
Men den venten berøvede hende en prioritet netop pa vort
omrade, for i 1865 udsendte P. J. WILLATZEN sine Alt-
islandische Volks-Balladen und Heldenlieder der Faringer med
den berettigede undertitel: Zum ersten Mal iibersetzt. Bogens
ophavsmand var skolemand i Bremen, hvor bogen udkom,
iøvrigt slesviger og insurgent/Freiheitskámpfer fra 1848.
Willatzen var vistnok mere Liebhaber end Kenner, ihvert-