Fróðskaparrit - 01.01.1970, Síða 76

84
Tyske, franske og engelske oversættelser af faerøkvaeder
fald ikke forsker, men gav pa grundlag af faglitteraturen
ganske fyldige indledninger og noter; og at han skævede til
Grundtvigs danske resumeer i bade den islandske og den fær-
øske udgave (der som bekendt begge udkom i serien Nordiske
Oldskrifter), er kun naturligt. Fra Konrad Maurers spræng-
lærde, men noget centrifugale anmeldelse i Germania XIV
1865 97—114 kan derfor bortses.
Hans islandske afdeling tæller ikke mindre end 34 numre,
men blandt disse finder vi to færøske kvad. Det første er cen-
tralt bade indholdsmæssigt og forskningshistorisk: Willatzen
nr. 21 Olufa = CCF 107A Óluvu kvæði, dog ikke som Ham-
mershaimb meddeler den i Antiqvarisk tidsskrift 1846—48,
3. hefte 1849, 279ff med den berømte »Paskeklokke«-melodi
som tillæg, men efter A. P. Berggreen: Danske Folkesange og
Melodier 21860 nr. 40, hvortil Grundtvig har redigeret og
oversat »et Brudstykke« pa 40 strofer (senere Berggreen 31869
Tillæg nr. 12 samt FA 188). Willatzen ser, at emnet synes at
tilhøre Karlamagnus-kredsen. Oversættelsen er reguleret med
tre tryk i hver linie; visse steder peger pa originalen, andre
pa den danske paralleltekst som forlæg, og enkelte steder er
udvandede, men arbejdet er fuldt acceptabelt.
Som nr. 32 indskyder Willatzen Gunnarslied i en lidt svag
oversættelse uden omkvæd. Skønt det islandske emne er ham
bekendt i en mere fuldstændig islandsk ballade (íslenzk forn-
kvæði 49), vælger han den færøske (FK 8 Gunnars kvæði, CCF
21), fordi den islandske forekommer ham uden poetisk værd
og uden det færøske fragments »wundervolle Pointe«: at Gun-
nar ikke vil bruge sin moders har som buestreng.
Man skal lede for at finde disse to viser i bogen. Hvad ud-
giveren forstar ved Heldenlieder der Faringer, er derimod intet
mindre end Hammershaimbs udgave af Sjúrðar kvæði I—
III, Regins, Brynhilds og Høgnis kvad, som dermed, vel for-
synet med indledning og noter, for første gang bliver et inter-
nationalt publikum bekendt, unægtelig en storslaet og tanke-
vækkende tekst at kunne byde pa, om ikke for andet, sa fordi
kvadet jo følger den tyske og ikke den forlængst internationalt