Fróðskaparrit - 01.01.1970, Side 78
86 Tyske, franske og engelske oversaettelser af færøkvæder
For de syv færøske kvad s. 175—217 er kilderne selv-
skrevne: Hammershaimbs arbejder, for Hørpu kvæSi dog Afze-
lius. Man ma ogsa sige, at udvalget har en vis alsidighed; at
Hørpu kvæði gentages fra Mohnike, skyldes sikkert typens
internationalitet, og at Gunnars kvæði har pakaldt bade Rosa
Warrens’ og Willatzens interesse, er letforstaeligt, da den gen-
giver en af de berømteste scener i hele slægtssagalitteraturen.
Rosa Warrens’ udvalg er iøvrigt følgende:
I: Die Zwergenmaid, SK 101 Dvorgamoy IV, CCF 8Da.
Strofe 1 med tilknytningen til Halfdan og Heidrek er ude-
ladt og 2 derfor omarbejdet, 25 er dubleret, vist fordi en for-
klarende () i Grundtvigs prosaoversættelse s. 196 er opfattet
som en slags variant, mens det ikke ses, hvorfor 27—28 er
udeladt og 33 dubleret. En enkelt fordrejning synes bygget
pa Grundtvigs misforstaelige oversættelse, nemlig 16,2 om
Silvur: á henda skóg hevir troytt/som har Lengets hid/Der
nach mir tr'ágt Verlangen.
II: Loke’s Gesang, SK 140 Lokka táttur, CCF 13D. Om-
kvæd udeladt. Den tendens til udpolstring, Rosa Warrens’
tekster har, kan eksemplificeres med steder i dette kvad som
10 Óðin biður vaxa brátt, ákurin upp á eini nátt/Odin gebeut,
dass in einer Nacht Erwachs’ ein Kornfeld in uppiger Pracht,
eller 28 om svanerne: niður hjá Hønir settust teir/Kommen zu
Hónir, ein Weilchen zu ruhn. Det er synd, at hentydningen til
den norrøne tradition i 50 og 67 falder bort (. . . .so er í forn-
um frøði sagt), men det skyldes ikke, at Grundtvigs stramme
oversættelse har samme lakune, for sammenhængen er ikke
ellers forkortet som hos Grundtvig. Visens flynder bliver til
en Fischlein klein — fisk og bær er svære pa alle sprog!
III: Ráthsellied, AT 75 og FK 4 Gátu ríma, CCF 17. Visens
slutning er defekt, idet flere af gadespørgsmalene er tabt, kun
svarene besvaret; oversættelsen udelader 20—24 og konstru-
erer et spørgsmal til 25. I 8—9 er Wagengedróhn en nødløs-
ning for sá reyða trumma; men ordet har unægtelig de rette
associationer.
IV: Der Riese und die Maid. AT 91, CCF 165 Risin og