Fróðskaparrit - 01.01.1970, Síða 79

Tyske, franske og engelske oversættelser af færøkvæder
87
moyggin. Her ses en fiks detaille: oversætterinden kan ikke
komme til rette med rimet naglar fim : inn og retter da med
den gængse balladedublet ni for fem: Nagel neun : ein.
V: Das Harfenlied. Efter Afzelius, CCF 136 jf. ovenfor.
Udeladt er det sidste af de tre vers om vindene (17) — en
praktisk bogmand far den mistanke, at det er for at spare en
side. Den »fyldige« tendens ses typisk, nar det acceptable
halvrim i 19 armar : harpar ikke godtages, men frit udfyldes
til Arme weiss : Harpe mit Fleiss. Iøvrigt ser oversættelsen
næsten ud som en demonstration mod Mohnike, hvis rimord
kun sjældent genfindes, men hvis hele resultat egentlig er jæv-
nere og mere i nordisk balladetone.
VI: Gunnars Lied, FK 8, CCF 21. Første mellemkvæd er
udeladt og metret med held reguleret som — w — >_> — >_/ — ;,
resultatet er bedre end Willatzens.
VII: Braunsven’s Lied. AT 93 Brúnsveins vísa, CCF 119Aa.
Mellemkvæd udeladt. Hvor svært det knappe nordiske ballade-
idiom er at eftergøre, især ved forkortede linier, ses af str. 12,
hvor frillen Skonkti mjøð af harmi, tárini runnu í barmin.
Hvorfor ikke oversætte ordret trods inversionen? men Grundt-
vig har Med sorrig skænkte hun der mjød, tárerne ned i barmen
flød, og det bliver til Sie schenkte mit Herzeleid Meth und
Wein, Ihr rann die Zdhr’ in den Busen hinein.
VIII: Friesenlied. AT 95 Frísa vísa, CCF 129. Denne inter-
essante visetype har i sin internationale historie et kuriøst
træk, nemlig at den har været oversat til oldfrisisk(I) i det
hollandske tidsskrift Idunna, men, siger Hammershaimb i FA
s. 270, dette hæfte er »udlant og bortkommet af mine sam-
linger.« Jeg tilstar, at jeg vist har haft samme vanskæbne med
det frisiske særtryk af Us Wurk 1962 s. 73—96, men man kan
læse om emnet i DgF X ad 486!
Rosa Warrens’ virkelig grundige og respektable arbejde fik
ikke efterfølgere. En hundrede ar yngre god antologi af Ina-
Maria Greverus (Skandinavische Balladen des Mittelalters,
Hamburg 1963) vælger kun tekster fra de tre skandinaviske
lande, og udvalg af Grimms 1811-udgave holder sig af gode