Fróðskaparrit - 01.01.1970, Side 81

Tyske, franske og engelske oversættelser af færøkvæder
89
Borrow, der ogsá havde en smule forbindelse med N.F.S.
Grundtvig (mens Sv. Grundtvig ikke kendte til ham) havde
planer om sit store nordiske oversætterværk allerede i 1820rne
(prospekt udsendt 1830), men qvod non in actis non in factis;
jf. Herbert Wright: George Borrow’s translations from the
Scandinavian languages, Edda XVI 1921 137—45.
Det eneste færøkvæde pá engelsk trykt i 19. árhundrede
lader herefter til at være Gátu ríma, FK 4, CCF 17, som pá
grund af sit slægtskab med DgF 18 Svend Vonved er trykt i
noterne til denne ballade hos den danskfødte R. C. ALEX-
ANDER PRIOR i hans store solide trebinds arbejde Ancient
Danish Ballads I 1860 334. De manglende spørgestrofer digter
han fornuftigt til i [], hans balladeidiom synes godt, og hans
annotation er fyldig, men det ændrer jo ikke ved den om-
stændighed, at oversættelsen er isoleret og tilmed ikke central
fra færøsk synspunkt. Isolerede er ogsá numre i nyere antolo-
gier, tilfældigt iagttaget, som Folks Songs of Europe, London
1956, med nogle strofer af Sjúrðar kvæði pá færøsk og engelsk
(oversat af Maud Karpeles via en prosaversion af Erik Dal),
eller den vigtige European Folk Ballads, Copenhagen 1967,
hvor Rudisar vísa er føjet til andre Stefansviser efter FA 11,
CCF 167A, ligeledes færøsk og engelsk (ved J. A. Arengo
Jones).
Tilbage stár herefter kun to oversætteres indsats.
Under højkonjunktur i europæisk traditionsforskning, om-
kring 1900, skrev den senere rektor for akademiet i Poitiers,
LfiON PINEAU (1861—1965, se DSt 1961), en monografi
om nordiske ballader, der, skønt bind III aldrig udkom, holdt
pladsen som emnets største indtil Bengt Jonssons Svensk bal-
ladtradition, 1967. Mens en del af teserne i Les vieux chants
populaires scandinaves I—II 1898—1901 var noget forældede
allerede ved fremkomsten, vakte forfatterens indsigt i alle
nordiske sprog anmeldernes beundring. Hans mange citater
var fortrinsvis oversat, men til prosa, og sjældent som kom-
plette viser; de falder derfor i udkanten af vort emne. Dog
skal de nævnes i koncentreret bibliografisk form; talen er
overalt om Pineaus bind II:
7 — Fróðskaparrit