Fróðskaparrit - 01.01.1970, Side 82

90
Tyske, franske og engelske oversættelser af færøkvæder
Side 41 Gátu ríma, FK 4, CCF 17; 44 Álvur kongur, FK 1,
CCF 14; 46 Lokka táttur, SK 140, CCF 13, alle i forbindelse
med Odin. I forbindelse med Thor: 108 Ragnarlikkja, SK 131,
CCF 12, og Trøllini i Hornalondum, FK 15, CCF 28. Dele af
Sjúrðar kvæði 228ff og af Dvórgamoy-kvadene 287ff. End-
videre: 404 Gunnars kvæði, FK 8, CCF 21; 405 Geyti Áslaks-
son, FK 17, CCF 30; 425 Arngríms synir, FK 3, CCF 16; 433
Harra Pætur og Elinsborg, FA 33, CCF 158A; 454 Frísa vísa,
FA 34, CCF 129; 529 Hermundur illi, FA 15, CCF 66A.
Altsa en mere varieret dækning end hidtil set, omend som sagt
i fragmenter udplukket til at belyse bestemte emner.
I den smukke lille serie Collection de contes et chansons
populaires fik Leon Pineau anledning til at vise, at hans grund-
fæstede filologiske indsigt ogsa rakte til en teksttro versifika-
tion, og han skabte den eneste franske versantologi med Le
romancero scandinave. Choix de vieux chants populaires ....
Traduction en vers populaires assonants (1906). Ernst von der
Recke anmeldte den meget detailleret i Danske Studier 1907
og kunne kun pavise tre regulære fejl i det brogede stof for-
uden diskutable enkeltheder pa vitterligt usikre steder. At hans
stærke ros ma tage forbehold, fordi det franske sprogs bestand
af rimendelser er fattig, lægger han fornuftigvis ikke over-
sætteren til last. Af de 60 ballader i bogen er dog kun fa
færøske, nemlig II: La chanson des enigmes (Gátu ríma, FK 4,
CCF 17), der efter Pineaus opfattelse er et af balladedigt-
ningens allerældste hedenske levn; VIII: Hjalmar og Angan-
týr (FK 2A Arngríms synir, CCF 15Ca), som han kalder
»Curieuse scene de la vie barbare«, og hvori str. 19 udelades,
samt XIX: La chanson de Blanc (Blankans ríma, FA 6, CCF
116A), hvori dubletstrofen 24 udelades. En fjerde ballade
angives som færøsk, men synes kun at findes i den rent danske
form, Hammershaimb sendte Grundtvig, nemlig Pineaus XIX
Raadengaard et l’aigle (DgF 12C).
Som den sidste oversætter i rækken bliver E. M. SMITH-
DAMPIER at nævne. Hendes fortjenstfulde oversættelser fra
nordiske balladesamlinger omfatter hele fem bind over en