Fróðskaparrit - 01.01.1970, Page 83

Tyske, franske og engelske oversættelser af fterøkvæder
91
menneskealder, tre mindre fra arene før og efter første
verdenskrig — som slutsten A Book of Danish Ballads, 1939,
med hele Axel Olriks tobinds udvalg for Dansklsererforeningen
incl. indledningen — og ind imellem den eneste her relevante:
Sigurd the Dragon-Slayer. A Faroese ballad-cycle, Oxford
1934. Ligesom Willatzens store arbejde ma ogsa dette nøjes
med blot at blive nævnt. Det er et grundigt arbejde af en trænet
skandinavist og oversætter; det har en 30 siders indledning,
og dets emne er taget i vid betydning, idet bogen ikke blot
rummer Sjúrðar kvæði’s tre dele, men ogsa tsmals táttur,
Ragnars kvæði, Áslu ríma og Nornagests ríma, tilsammen hele
bind III i den angivne kilde, Jóannes Paturssons gode popu-
lærudgave Kvæð(a)bók, Tórshavn 1923, men stort set stem-
mende med Hammershaimbs former i SK, dvs. CCF 5C, 2G,
3C og 4D. Hertil kommer endnu uddrag af Dvórgamoy I
(CCF 6) og oven i handelen de fire danske Sigurd-viser:
Kinship’s vengeance, Grimild’s revenge, Sivord Snarensvend,
Sivord and Brynhild, dvs. den højst blandede forsamling DgF
4, 5, 2 og 3; de ligger udenfor denne artikels emne, og for-
holdet mellem de færøske kildeudgaver, Paturssons udvalg
og den engelske tekst ma vi ogsa lade ligge.
Skal vi drage konklusioner af den knappe præsentation af
et ikke helt lille materiale, ma de ga ud pa, at de udlændinge,
der med større eller mindre støtte i dansk har omplantet fær-
øske kvad til verdenssprogene, har været samvittighedsfulde
mennesker, hvad enten deres interesse primært har været po-
etisk eller videnskabelig. Sjúrðar-kompleksets position og
kvalitet har givet det en rimelig chance for trods sin længde
at komme med i udvalgene, hvorimod det maske kan siges, at
de andre centrale kvad oftest er blevet overset til fordel for
nogle bestemte visetyper, der kan være gode nok, men som
mere viser sammenhængen mellem færøsk og kontinental bal-
ladesang, end de viser færøkvædernes forarbejdning af norrøne
vers- og prosakilder. Faktisk har kun enkelte viser i FK fra
1855 været oversat.
De indledninger og noter, der har ledsaget de foreliggende