Fróðskaparrit - 01.01.1970, Page 104

112
Studier i William Heinesens lyrik
det stormdunkle Rum (Stj. 19, UD 30) — de stormgraa Uger (HH 54)
— stormgraa Dage (HH 62) — Den stormgraa Dag er sunket / i Aften-
røde (Stj. 40) — den stormlyse Luft (SV 36) — Vi er klædt i Farver af
Kval og Lyst,/ som den taageblaa Vaar og den stormrøde Høst (HH 36).
ODS kender ikke disse sammensatte farveord.
Et ord som klinger helt Thøger Larsensk er svimmel.21 Wil-
liam Heinesen har anvendt det med stor forkærlighed. Brugen
skyldes sikkert pavirkning fra Thøger Larsen:
Nu er det Dag for det svimle Mod (HH 33) — Det er en Dag for det
svimle Mod (SV 12, UD 15) — svimmel af Gensyns-Fryd (SV 10) — det
svimle Lys forvirrer Sind og Sans (SV 26) — Den mørke Vaar, den
svimle Vaar (SV 43) — Skyggen under de svimle Trær (SV 45) — Du
drømmer om dæmrende Broer af Sølv,/ hvor engang du vandred i svim-
mel Fryd (SV 57) — Revene er de sunkne / Landes højeste svimle / krystal-
besaaede Tinder! (SV 66) — Verden..../ vid og svimmelt ny som i Barn-
dommens Tid (SV 57) — Vi vil sejle vor svimle Lykke / helt ud til Af-
grundsranden (SV 67) — Jeg stirrer mig svimmel / i Skyernes vrede og
stumme Stimmel! (Stj. 26) — det svimle Verdensalt (Stj. 34) — det aander
saa svimmelt gennem hans Sind (om oldingen i »Vigen«, Stj. 43, UD 35).
Vi har flere sammensatte ord med svimmel: Dagen fuld af morgen-
svimle Riger (HH 56) — rolige Skyer staar, / lysramte, klodesvimle
(~Himle, SV 9, UD 14) — I Gryets Haller/ de skingre og spejlsvimle
(SV 36) — den søvnsvimle Tamke (DS 17).
Ord som klode- og søvnsvimmel kunne udmærket være brugt af Thøger
Larsen. ODS kender ikke morgen-, klode- og spejlsvimmel. Søvnsvimmel
anføres XXIII (1946), 439 uden eksempler.
ODS, er anvendt et par gange af Sophus Claussen, f. eks. Rhinens dug-
graa Sletter. Han har i »Skovvise« fra 1899 (optrykt i »Djævlerier« 1904):
mens Sletten stille dugges brun og graa (se nærmere »Studier i Sophus
Claussens lyrik« 1967 (i Festskrift udgivet af Københavns universitet
november 1967 p. 129 og 131)), goplegrá (det hedder om mánen: Den
løfter en gople-graa Ring af Lys / op over den skaarede Kam, Stj. 11),
gráblá (SV 46), jerngrá (DS 79), jordgrá (DS 29), matgrá (HH 41),
natgrá (HH 20 og DS 28: natgraa Nælder), skumgrá (DS 81), stormgrá
(HH 54, 62, Stj. 40), støvgrá (Stj. 27). Gul: gulgrá (AE 33), svovlgul
(DS 26). Hvid: hvidgrøn (AE 19), ildhvid (SV 68), ishvid (HH 31),
perlemorshvid (DS 52), solhvid (DS 22), solskinshvid (HH 49, 50: det
solskinshvide Nu). Rød: aftenrød (Stj. 13), blodrød (DS 47), ildrød (AE
15), solrød (AE 39, Stj. 19)), stormrød (HH 36). Sort: aftensort (AE 28:
det aftensorte Land), sortbrun (Stj. 7), sortgrøn (SV 50).
21 »Ordstudier....« p. 398 f.