Fróðskaparrit - 01.01.1970, Page 107
Studier i Wiiliam Heinesens lyrik
115
(~Sne, Stj. 14) — Et Træ, der stedt i jordisk Ve / ser Evigheden roligt
le! (Stj. 33) — Mindedigtet om Hans E. Kinck har denne strofe: Stund-
dom vi hørte ham synge og le; / dog i hans Latter var Vrede og Ve (Stj.
38). Vi har et par sammensætninger: Gensynsve (AE 16) — dyb, ulægelig
Drømme-Ve (~se, Stj. 44, UD 36). Et enkelt gang træffer vi flertal veer:
Nu vaagner gamle Veer / igen og vælder / af Nattens dybe Gruber / og
Ormegaard (HH 24).
Jeg skal sa ga over til nogle ord der synes at være karak-
teristiske for William Heinesen og som er hans »egne«. Et kan
dog maske siges at have affinitet til Otto Gelsted: ordet afsind
og sammensætninger med afsind27:
»Høstens Visdom« — titlen er helt Otto Gelstedsk — har: allevegne
et lovbundet Afsind du saa (HH 34) — »Kold Vaarnat« slutter med
denne strofe: Dybest i Stilheden værker og vaager/et Afsind, der atter
i Sole vil splintre / Evighedens dæmrende Vintre / og hylle dens Tempel i
Regnbuetaager! (SV 14). DS har: Kun en tynd Papirvæg som Skel er
sat / mellem Dagens Fornuft og Afsindets Nat. / Et lille Skridt, / og dette
Nattens Afsind er dit! (12) — Hver Gang Jehovah larmer/ med Torden
og Hagl og Storm / ikommer en lille Mand / og vil gøre hans Afsind til
Norm (25). Nogle sammensætninger: her er frysende afsindsstille (»Kold
Vaarnat«, SV 13) — Dybe er disse Blomsterøjne, / afsindsdybe (SV 17) —
den Fattiges Afsindsdrømme / om Velmagt der drukner i Blod (Stj. 27,
UD 51).
En række gange har William Heinesen anvendt ordene harm,
harme og han pa en meget original made. Jeg skulle tro at
hans brug af disse ord er ret enestaende i dansk poesi:
Vilde du tyde det med din Harm — / Dagen omkring dig blev god og
varm (HH 34) — Solen, der blinded os, vakte vor Harm, / vi søgte dybe
Kældere, naar Dagen blev varm (HH 39) — For dit Blik falmed Græsset
og Løvet af Harm — og du vidste, det var din egen Harm, / din blinde
Kummer, som graa og arm / klædte Dagen i Farver af frysende Nød!
(SV 25) — Sorg og Harm (~arm, SV 63) — med Spot og Skam og
Skade, / med Haan og Had og Harme (HH 41) — De høje Træer tier
som i Harme (SV 42) — Ak det er endnu en Tid uden Varme:/Blaa-
nende Himle af Kulde og Harme! (SV 62) — og Stjernenattens døde Ro
27 Se W. H. 1946 p. 61 f. William Heinesen har i sin smukke artikel
om Christian Matras talt om det afsind der kan komme over dem som
bor pa de ensomme klippeøer i det vilde og store hav (se »Ord och
bild« 1937 p. 61).