Fróðskaparrit - 01.01.1970, Qupperneq 119
Studier i William Heinesens lyrik
127
sover blot (se Ludvig Holsteins »Udvalgte Digte 1953 p. 218
og 301). Det ypperste eksempel som jeg kender er fra Thøger
Larsens digt »Solskin i en Stue« (i »Bakker og Bølger 1912):
Tæt ind mod dette Vindu
staar alle Tiders Blaa.
Jeg ser det gamle Solskin,
som Isaac Newton saa’.
Se f. eks. Thøger Larsens »Udvalgte Digte« 1945 p. 105.5,i
Her er ikke sa langt til William Heinesens »det gamle Blaa«.
Selv om William Heinesen ikke skulle have kendt Thøger Lar-
sens digt da han skrev »Under Høsten«57 (han var da ganske
ung) kan vi i hvert fald konstatere en lighed af stor interesse.
56 Se min lille afhandling »Lyrik og Koncentration« (i »Tilskueren«
1937, første halvbind, p. 334) og »Ludvig Holstein i den litterære tradi-
tion« p. 79.
57 Det er karakteristisk at William Heinesens første digtsamlinger
rummer mange digte om høsten. AE har »Afsked«, »Senhøst«, »Under
Høsten«, »Høsten og Døden«. HH har »Hørte I Havets Aandedrag* (i
UD hedder det »Høbjergning ved Havet«; det hører til William Heinesens
ypperste digte), »Høstsang«, »Solskin«, »Høstnat«, »Høstlig Morgen«
(saledes hedder det i indholdsfortegnelsen p. 5; i samlingen hedder det
Høstens Morgen«. I UD hedder det »Høstlig Morgen«, 13), »Markerne
og Havet« (digteren taler om »modne Markers Fred« og det hedder:
Under Høstens Lande, / strides mørke Vande, 20), »Regn«, »Den yderste
Tid«, »Høstens Visdom«, »1 Høstens Hus«, »Dansen«, »Valmue-Sang«,
»Før Uvejr«, »Senhøstsol«. Hertil kan føjes »Septemberaften« (HH),
»Oktober« (to digte, AE og HH), »Sol og Blæst« (AE: Mod den blaa
og søndersprængte Himmel / løfter de gule Oktobertræer deres Ild, 55),
»Oktobermorgen« (Stj.), »Mod Vinter* (HH: Oktobermorgnen bryder
Nattens Dis, 55), »Strandpromenaden« (DS, 43 f., om en oktoberdag),
»Novembermorgen« (HH). I »Dansen« taler digteren om »Dødens og
Høstningens Fart« (HH 36); ODS kender ikke ordet høstning, som Willi-
am Heinesen formodentlig har dannet selv. Maske er der en vis for-
bindelse mellem William Heinesens »Høstsang« og Oehlenschlagers »Lær
mig, o Skov! at visne glad, / som sent i Høst dit gule Blad« (i »Eremiten«
1813). William Heinesen har: som en Skov i Senhøstskær / rede mig et
Løvfaldsleje (HH 12). Her overfor har vi en række forlrsdigte, hvor
ordet vár indglr i digttitlerne. AE har »Vaaraften« og SV (jf. selve
samlingens titel) har »Vaaraften ved Havet«, »Kold Vaarnat«, »Vaarligt
Læ«, »Vaarhilsen«, »Morgen« (Din var den blæsende solklare Dág / med