Fróðskaparrit - 01.01.1970, Side 123

Lucas Debes og Torfæus
131
Debes, idet han identificerer dennes »Scotorum rex« med Por-
steinn rauðr: »Is ipse est, de qvo agimus, Thorsteinus.«
Denne form af beretningen om Auðr, hendes søn Porsteinn
rauðr og dennes datter ÓIqí, findes i Laxdæla saga (Kalunds
udg., 1889—91, p. 7—8), i Hauksbók- og Sturlubókredakti-
onerne af Landnámabók (Finnur Jónssons udg., 1900, p. 36—
37; p. 157), samt i Den store saga om Olav Tryggvason (Edi-
tiones Arnamagnæanæ, Ser. A, Vol. 1, 1958, p. 270—71). Det
er vel det sidstnævnte værk, som Torfæus først og fremmest
har brugt, idet det bl. a. findes i Flateyjarbók, en af hans mest
benyttede kilder overhovedet.
Det ma nok betragtes som usandsynligt, at der sa sent som i
det 17. árh. har existeret en ægte færøsk tradition, der gik helt
tilbage til landnamstiden. Snarere kunde Torfæi kombina-
tion antages at være rigtig, hvis man regnede med at Færin-
gerne havde fáet viden om Porsteinn rauðr og dennes datter
gennem en af de ovennævnte islandske kilder. I denne for-
bindelse er der særlig grund til at tænke pá Laxdæla saga,
idet et af de færøske kvæder, Kjartans tættir (CCF nr. 23), er
digtet over en episode i denne saga, og man har til og med
ment at kunne bestemme dets grundlag som et hándskrift af
en bestemt redaktion af denne saga (se Kálunds udg., pp.
xxxi og xxxv). Dette hándskrift má da have været pá Fær-
øerne, máske i 15. eller 16. árh.
Et først i det 19. árh. optegnet færøsk folkesagn »Konga-
dóttirin í Nólsoy« (Færøske folkesagn og æventyr, v. Jakob
Jakobsen, 1898—1901, p. 89) fortæller om en fremmed
kongedatter, som blev forvist af sin fader og flygtede til Fær-
øerne, hvor hun slog sig ned i Korndalur pá Nólsoy. En anden
version af samme sagn siger at hun kom fra Skotland, se Poul
Nolsøe, Korndalur, i tidsskriftet Varðin, 10. bind, 1930, p.
169—76 (denne henvisning er venligst givet mig af professor
Jón Helgason), hvor der omtales en gammel mand, som reg-
nede sig at være fjortende led fra denne kongedatter i Korn-
dalur. Iflg. det skulde hun da placeres i tid til ikke senere end