Fróðskaparrit - 01.01.1970, Page 141

Skotakollr
149
ingen betydning for denne undersøgelse; det har derimod den
historiske strid mellem den romerske kirke og den keltiske
kirke, hvor ogsa spørgsmalet om tonsurens udformning skilte
de to kirker. Foruden den almindelige tonsur i den latinske
kirke, hvor en harrand lades tilbage pa hovedet, den sakaldte
Petrustonsur (ogsa kaldet corona), havde man i den tidlige
middelalder en tonsur, der var opkaldt efter apostlen Paulus,
og som særlig var i brug i østkirken, nemlig en totalragning
af hovedet. Disse to former for tonsur, der bar apostelfyrster-
nes navne, blev anset for at være sare agtværdige, mens en
tredje slags tonsur, den keltiske, blev betragtet som veder-
styggelig, i hvert fald blandt romerske missionærer, som kaldte
den for Simon Magers tonsur med en ufin hentydning til
den bekendte anti-helgen, man hører sa meget om i den
apokryfe litteratur, og som ogsá omtales i Apostlenes Gernin-
ger (kap. 8). Tilhængerne af den keltiske tonsur opkaldte den
efter apostlene Jakob eller Johannes, men lige meget hjalp det;
striden om den rette tonsur endte med, at den romerske sejrede,
ligesom i øvrigt den romerske kirke overvandt den keltiske i
andre stridsspørgsmál.
Den keltiske tonsurs vigtigste kendemærke var, at hele den
forreste del af hovedet — indtil en linje der gik fra øre til
øre — var totalraget, evt. — nár hárvæksten tillod det —
med en ganske smal bræmme af hár ovenover panden. Denne
tonsur mener jeg at have fundet en mindelse om i ordet skota-
kollr — ikke sádan at forstá, at bærerne af dette tilnavn be-
vidst har skaffet sig en frisure, der ledte tanken hen pá det
irsk-skotske munkevæsen; men snarere sádan, at deres skaldet-
hed har bevæget vittige sjæle til at beskrive deres hárpragt pá
en máde, som var umiddelbart forstáelig for folk i den nor-
røne kulturverden, færinger, islændere og nordmænd, der havde
hyppige kontakter med Irland og Skotland.
Førsteleddet skota- sætter jeg som Kahle i forbindelse med
folkenavnet skotar og erindrer i denne sammenhæng om, at
ordet pá oldislandsk som pá en række andre sprog betyder