Føroya kunngerðasavn A og B - 03.08.1971, Blaðsíða 42

90
unum í § 4 telur við í eftirløn-
araldrinum. Við seinni uppsøgn
vegna eftirlønargrund hevur
avvarðandi rætt til í minsta
lagi líka stóra eftirløn sum
tann steðgaða eftirlønin.
Kapitul 3. Hjúnafelags-
eftirløn
§ 11.
Hjúnafelagi eftir tænastu-
mann, sum doyr aftan á at ha-
va fingið minst 3 árs eftirløn-
araldur, ella sum í deyðsstund-
ini fekk eftirløn, hevur rætt til
hjúnaeftirløn, uttan so at tey
giftust á deyðastrá ella aftan á
at deyði hjúnafelagin hevði
fylt 60 ár ella var uppsagdur
við rætti til eftirløn eftir ka-
pitul 2.
2. stk. Hjúnafelagi eftir tæn-
astumann, sum umkemst í røk-
ing av sínum starvi ella er
deyður av skaðatilburði í star-
vinum, hevur tó hóast starvs-
tíð hjúnafelagsins rætt til
hjúnaeftirløn.
§ 12.
Hjúnaeftirlønin er fyri hvørt
árs eftirlønaraldur ein grund-
upphædd upp á 58 kr. umframt
ein upphædd svarandi til % av
egineítirlønini eftir § 6, 1. stk.
2. stk. Er hjúnafelagin deyð-
ur av skaðatilburði í starvin-
um, verður eftirlønin tann upp-
hædd, ið er galdandi fyri ein
eftirlønaraldur upp á 37 ár.
Sama er galđandi, um so er at
deyði hjúnafelagin fekk eftir-
løn eftir § 8.
3. stk. Utn so er at aldurin á
deyða hjúnafelaganum við frá-
drátti av teimum árum, hjún-
arbandið hevur vart, fer upp
um aldurin á longstlivandi
hjúnafelaganum við meira enn
10 árum, verður hjúnaeftiriøn-
in lækkað eftir 1.-2. stk. við
2% fyri hvørt ár, munurin fer
upp um 10 ár.
§ 13.
Um so er at eftirlivandi
hjúnafelagið hjá tænastumanni
efter reglerne i § 4 medregnes
i hans pensionsalder. Ved sene-
re afsked af pensionsbegrunde-
de ársager er den págældenđe
berettiget til pension af mindst
samme størrelse som den inđ-
dragne pension.
Kapitel 3. Ægtefællepension.
§ 11.
Ægtefællen efter en tjene-
stemand, der afgár ved døđen
efter at have opnáet en pensi-
onsalder pá mindst 3 ár, eller
som ved sin død var pensione-
ret, er berettiget til ægtefæl-
lepension, medmindre ægte-
skabet blev indgáet pá døds-
lejet eller efter, at den afdøde
var fyldt 60 ár eller afskediget
med ret til egenpension efter
kapitel 2.
Stk. 2. Ægtefællen efter en
tjenestemand, der er omkom-
met under udførelse af sin tje-
neste eller afgáet ved døden
som følge af tilskadekomst i
tjenesten, er dog uanset den
afđøde ægtefælles ansættelses-
tid berettiget til ægtefællepen-
sion.
§ 12.
Ægtefæilepension udgør for
hvert árs pensionsalder et ba-
sisbeløb pá 58 kr. samt et be-
løb svarende til % af egen-
pensionen efter § 6, stk. 1.
Stk. 2. Er den afdøde ægte-
fælle afgáet ved døden som
følge af tilskadekomst i tjene-
sten, udgør pensionen det be-
løb, der gælder for en pensi-
onsalđer pá 37 ár. Dct samme
gælder, sáfremt den afdøde
ægtefælle oppebar pension ef-
ter § 8.
Stk. 3. Sáfremt den afdøde
ægtefælles alder efter fradrag
af det antal ár, ægteskabet har
varet, overstiger den længst-
levende ægtefælles alder ved
førsteafdødes død med mere
end 10 ár, nedsættes ægtefæl-
lepensionen efter stk. 1.-2. med
2% for hvert ár, forskellen
overstiger 10 ár.
§ 13.
Sáfremt en tjenestemands
efterlevende ægtefælle er be-