Føroya kunngerðasavn A og B - 30.08.1997, Síða 7

79
Bek. af 7. juni 1960.
Article 15.
Les dispositions des articles qui precedent
n’excluent pas la faculte, pour ckaque Etat,
de faire executer directement, par ses agents
diplomatiques ou consulaires, les commis-
sions rogatoires, si des Conventions inter-
venues entre les Etats interesses l’admettent
ou si l’Etat, sur le territoire duquel la com-
mission rogatoire doit etre executee. ne s’v
oppose pas.
Article 16.
L’execution des commissions rogatoires ne
pourra donner lieu au remboursement de
taxes ou de frais, de quelque nature que ce
soit.
Toutefois, sauf entente contraire, l’Etat
requis aura le droit d’exiger de l’Etat re-
querant le remboursement des indemnites
payees aux temoins ou aux experts, ainsi que
des frais occasionnes par l’intervention d’un
officier ministeriel, rendue necessaire parce
que les temoins n’ont pas comparu volon-
tairement, ou des frais resultant de l’applica-
tion eventuelle de l’article 14, alinea 2.
III.
Caution judicatum solvi.
Article 17.
Aucune caution ni depót, sous quelque
denomination que ce soit, ne peut etre im-
pose, á raison, soit de leur qualite d’e-
trangers, soit du defaut de domicile ou de
residence dans le pays, aux nationaux d’un
des Etats contractants, ayant leur domicile
dans l’un de ces Etats, qui seront deman-
deurs ou intervenants devant les tribunaux
d’un autre de ces Etats.
La meme regle s’applique au versement,
qui serait exige des demandeurs ou inter-
venants, pour garantir les frais judiciaires.
Les Conventions, par lesquelles des Etats i
contractants auraient stipule pour leurs res- j
sortissants la dispense de la caution judica-
tum solvi ou du versement des frais judiciaires
sans condition de domicile, continueront á
s’appliquer.
Article 18.
Les condamnations aux frais et depens du
proces, prononcees dans un des Etats con-
Xr. 33.
Artikel 15.
Bestemmelserne i de foregáende artikler er
ikke til hinder for, at hver stat lader retsan-
modninger udføre direkte ved sine diploma-
tiske elfer konsulære repræsentanter, hvis
overenskomster mellem de interesserede
stater tillader det, eller hvis den stat, pá hvis
territorium anmodningen skal udføres, ikke
modsætter sig dette.
Artikel 16.
Udførelsen af retsanmodninger kan ikke
give anledning til refusion af gebvrer eller
omkostninger af nogen art.
Dog skal den stat. til hvilken begæring
rettes, nár ikke andet er vedtaget, have ret
til af den begærende stat at forlange refusion
af godtgørelser, der er betalt til vidner eller
særlige sagkyndige, sável som af omkost-
ninger, der er forársagede ved bistand af en
embedsmand, nødvendiggjort ved, at vid-
nerne ikke har givet friviiligt møde, eller af
omkostninger, der er en følge af en eventuel
anvendelse af artikel 14, stk. 2.
III.
Cautio judicatum solvi.
Artikel 17.
Kaution eller depositum má ikke under
nogensomheist benævnelse pálægges under-
sátter af nogen af de kontraherende stater,
som har domicil i en af disse, nár de optræ-
der som sagsøgere eller intervenienter ved
domstolene i en anden af disse stater, hver-
ken i deres egenskab af fremmede undersát-
ter eller fordi de ikke har domicil eller fast
opholdssted i landet.
Samme regel kommer til anvendelse med
hensyn til indbetaling, som mátte fordres af
sagsøgere eller intervenienter for at garan-
tere retsomkostningerne.
De konventioner, ved hvilke de kontrahe-
rende stater mátte have fastsláet for deres
undersátter fritagelse for cautio judicatum
solvi eller for indbetaling af retsomkostnin-
ger uden hensyn til bopælen, kommer ved-
blivende til anvendelse.
Artikel 18.
Domme, som i en af de kontrahe-
rende stater pálægger en sagsøger eller inter-