Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 3

fagskolime atuarneK nåmagsineKartoK...
(Kup. sujugdlerm.it nangitau).
rarpai lærlingit pivdlugit inatsisitåg-
ssaK atulerpat.
månamut imåisimavoK kalåtdlit
inusugtut amerdlanerit iliniarner-
mingnik inårsiartortarsimavdlutik
Danmarkimukardlutik, skoledirek-
tøre nangigpoK, åmale kalåtdlinik
håndværkereKarpoK suliamingnut
■ tungatitdlugo ilikardluarsimassu-
nik, tamånale ugpernarsartisavdlu-
go periarfigssaKångitsunik. måna
påsinarsivoK suliamik ilikarsima-
neK åma nunavtine naKissuserne-
KarsinaussoK.
Danmarkimit saviminernut tunga-
ssumik niorKutigssiornermit ama
Eanmarkime sanassunit autdlartitau-
ssut skoledirektørip Kutsavigai sorae-
rumérsitsinigssamik akuerssårdluarsi-
manerat pivdlugo oKardlunilo torKig-
sisimanartoK ilisimavdlugo, Danmar-
kime håndværkerit iliniartarnerat
pivdlugo udvalginingånérsut måne
■Pisiligtitut suliåinik misigssuatårisi-
mangmata.
sujornagut sok misiling-
neKångila?
skoleinspektør Hans Ebbesen, skole-
direktørip av alag simaner ane fagskoli-
nut atdssuteKardluinarsimassoK oxar-
P°k kåk aginardluinartoK fagskolime
Iliniartut 22 motorilerissutdlo 15 so-
raerumérmata. misiligtitut suliait aja-
sornarnerarpai OKautsinilp ilavdlugit:
sbrmitauvame fagskole sujornatigut
Kalåtdlit-nunåne misilingneKarsimd-
n9ila? månale tungavigssaualernerar-
Pa påsissat tungavigalugit ingerdlar-
Kingnigssamut tamånalo nuanårutigi-
ssariaKarnerardlugo.
fagskolip sujulerssuissua, maskin-
mester Ove Egede KujåssuteKarpoK
Hans Ebbesenip ikiusimaneranut su-
lunersuissarsimaneranutdlo. åma ili-
niartut Kutsavigai eKiasuisimanerat
soKutigingnigsimaneratdlo pivdlugo.
atuartitsineK kångisåruteKarpatdlå-
nSitsumik ingerdlasimanerarpå, ajor-
Pakusorutinitdle angnerssaunerardlu-
iliniartut pivfigssamik eKuissångi-
nerat. tamånale fagskolimut ingmikut
iungatitariaKångilaK, kalåtdlit sulissut
taimåikajoKingmata, tamånale Kimå-
niartariaKarpoK danskit håndværkerit
PagdlersuvfigineKalerniåsagpata, Ove
Egede oKarpoK.
Pitsaunerpånik påsissaKartoK
sanassut ndlagåt Alva- Jørgensen,
danmarkime sanassut fællesudvalgia-
ne suj uligtaissussoK svendebrevinik
bronzemedaljenigdlo tuniussivo k o-
Kardlunilo nangmineu. åipilo rejsesek-
retcer Svend Petersen dansk tømrer-
f0rbundiminganérsoK, misilitatik piv-
dlugit pitsaunerpåmik på sissauarsi-
mavdlutik, ajungitsumik sujunertardlo
Plngårtitdlugo suliniartoKarsimassoK
uuardlugo. påsisimanerarpå sanassut
diniarsimassut Kalåtdlit-nunåne ang-
neTtumik atorfigssaKartineKartut ne-
(Kup. sujugdlermit nangitau)
nerussunik niorKuteKartartut ardla-
Kångitsut ilagissugssauvåt?
~~ åp, mana igdloKarfik agdleKing-
mat taimailiorneK ajornarungnaersi-
mavoK. maunga pigavta niorKutigssat
assig!ngitsut amerdlisingåtsiarsimava-
Vut> taimaingmatdlo ama tuninenar-
tartut amerdlisimavdlutik. niuvertar-
fik ingerdlatileravtigule kingorna
hiorKutigssat tunineKartartut pinga-
s°i'iåumik amerdlisimåput. igdloKar-
fik agdliartormat inuit pisisinauleri-
artortugssåuput niorKutigssatdlo nu-
tåt piumaneKarnerat åma agdliartor-
tugssauvdlune. tamatumane maling-
haunlarssariniarpugut niorKutigssanik
nutånik tikisitslssardluta.
y- niuvertarfivse Kalåtdlit-nunåne
PisissartoKatigingnut, Grønlands Ind-
købsringtenut atavoK,
r~~ Grønlands Indkøbsrlngimut kå-
tuslmavugut Danmarkime påsissati-
SUt takusinaugavtigo niorKutigssat pi-
s^at atautsimut eKiterneKartariaKar-
tut avdlanutdlo nagdlersuniåsagåine
aperKutaussoK niuvertarfit ardlagdlit
atautslmdrdlutik pisiniartarnigssåt.
Grønlands Indkøbsring aktieselskabi-
tut ingerdléneKarpoK Københavnime
agdlagfeKarfeKardlune. måna niuver-
tarfit Kulit prlvatimik ingerdlåneKar-
tut Kåinamik nalunaeKutagdlit tåssu-
y'Sa kåtusimåput sulenatlgigdlutik.
tåsséngånlt autdlartitamik ukiumut
mardlorlardlune sineriak angalaorne-
^artarpoK niorKutigssanik nutånik ta^
kutitsiartortumlk. uvanga åma ukiu-
mot atausiardlunga Danmarkime fa-
orikipe niorKutigssat takuniartarpå-
ka.
nluvertarflngmik nutåliaussumik i-
nOerdlatsisagåine apernutauvoK nior-
Kutigssanik nutånik sarm'imersunik
t UsardlerneKartarnigssaK. nloricutig-
ssat nutåt Kalåtdlit-nundnisaoK pi-
^sariaKartineKariartuinarsimåput, ki-
nilussåungits6rfhlngilardlo nioruutig-
riutiginerardlugo kalåtdlit inusugtut
håndværkerisut iliniarnigssamut so-
KutigissaKarnigssåt, encaivålo mana
sujugdlermérdlune Kalåtdlit-nunåne
sanassunik svendepr øv eKartoKarmat.
arkitekt Hans Geisler OKarpoK fag-
skolime atuartitsineK ilimagissaK aki-
mordlugo ingerdlasimassoK. iliniartut
amerdlanerit eKiasuitsuvdlutigdlo ili-
kajassusimåput, måssa ilaisa atuagka-
tik påsiuminåititaraluarait, iliniartut-
dle iliniartitsissutdlo suleKatigigdluar-
simagatdlartitdlugit klassine sisamane
atuarneK nåmagsineKarsinausimavoK
nal. ak. 803 atuartitsivigalugit. Dan-
markip ilaine avdlane taimatut angu-
ssaKarnerme nal. ak. 1202 atuartitsi-
viussarsimåput. init atuartitsiviussut
tungaisigut ajornakusoruteKartoKarsi-
mavoK, Hans Geisler nangigpoK, ne-
riutigårale nunavtine ukiut ingerdla-
neråne kåtusinaulerumårtugut Dan-
markime håndværkerforeningimut,
tekniske skolinik iluamérsunik sana-
sinaulisavdluta. tekniske skolit hånd-
(Fortsat fra forsiden).
lærlingeloven træder i kraft. Hid-
til har det været sådan, at de fle-
ste unge grønlændere rejser til
Danmark for at få den afsluttende
uddannelse, men der findes også
mange grønlandske håndværkere
med gode faglige kundskaber, som
imidlertid ikke har lejlighed til at
få dette dokumenteret. Nu har det
vist sig, at man også i selve Grøn-
land kan få dette bekræftet.
Skoledirektøren takkede repræsen-
tanterne fra metalindustrien og tøm-
rerfaget i Danmark for deres positive
indstilling i denne sag og sagde, at
det var betryggende at vide, at re-
præsentanter for de faglige udvalg
har beset aspiranternes arbejder.
Skoleinspektør Hans Ebbesen, der
har haft nøje tilknytning til fagsko-
len under skoledirektørens tjeneste-
rejse i Danmark, udtalte, at det vir-
kede overvældende, at 22 elever på
fagskolen og 15 motorpassere blev di-
mitteret. Han var imponeret over
svendestykerne og tilføjede: Hvorfor
har man ikke prøvet fagskolen i
Grønland før? Men nu har man grund-
lag at bygge videre på de indvundne
erfaringer, og det er glædeligt.
Den daglige leder af fagskolen,
maskinmester Ove Egede, takkede
skoleinspektør Hans Ebbesen, som
har bistået skolen med råd og hjælp.
Han takkede også eleverne for den
udviste flid og interesse. Undervis-
ningen på fagskolen er stort set fore-
gået gnidningsløst, men den største
hindring har været at få eleverne til
at møde til den rette tid. Dette er ikke
poget specielt for fagskolen. Det sam-
me er tilfældet med den grønlandske
ssanik Danmarkimut takuniaissdngi-
k dine.
sulissut taorsikulaKaut
— måne privatimik niuvertarfit å-
ma ajornartorsiuteKarungnarsiput?
— månåkut ajornartorsiut angneK
tåssa sungiussisimassunik sulissug-
ssaKarniarneK sivisumik atasinaussu-
nik. sulissut akuliktpatdlåmik taor-
sertåinanput, tamånalo pisiniartartu-
nut niuvertarfingmutdlo nuåningilaK.
sulissut tutsuviginavigsorsimångitdlat,
pingårtumik uvagut sulissorisimassa-
vut erKarsautigalugit 'taimatut oKar-
tariaicardlune.
månåkut niorKutigssarpagssuit tiki-
sitavut sule påiarneKarsimångitdlat.
niorKutigssarpagssuarnik uningatita-
KarnigssaK måne pissariaKarpoK, ki-
siånile niorKutigineKartarnerat Dan-
markimingarnit arrlneruvdlune.
— niuvertarfigtåK nåmaginartipiuk?
— periautsit nutaunerpåt maligdlu-
git niuvertarfik sananaKarsimavoK,
nautsorssutigåralo Danmarkime niu-
vertarfingnit nutåliaussunit nåkanga-
nerungitsoK. neriutigåra nungmiut i-
luariumåråt uvdlunilo sujugdlerne pi-
siniat nautsorssutigisagåine ilimanar-
poK tamåna iluagtikumårtoK. åmå-
taordle niuvertitsinermut OKiliatdlau-
tauvoK måna niuvertarfik ilåtigut
nangmineK tigoraivigtut ingerdlåne-
Kalermat. niorKutigssat sarKuminar-
put, tamånalo pisiniartunut pingå-
K30K.
— avdlanik nutårsiagssanik OKalug-
palågssaKarpit?
— Grønlands Indkøbsring pilersså-
ruteuarpoK aussamut aucpist Kdumat
Nångme katerssortarfingme angner-
toKissumik niorKutigssanik sarKumer-
sitsiniardlune. isumaliorKutigineKar-
poK niorKutigssat dssigingitsut sutdlu-
nit atissagssat nerissagssatdlo pisi-
ssartunut takutlneKåsassut.
Julut
værkerforeningimit pigineKåsåput sa-
naneKåsavdlutigdlo danskit kalåtdlit-
dlo suleKatigingneratigut.
Hans Geislerip naggatåtigut sa-
nassungordlåt OKarfigai: isumaKar-
niaKinasile månamit agssase sar-
dliåinalisagise. svendebrevit aut-
dlarKautåinåuput. månamit aitsåt
ilisimaligkase atornialisavase.
ingeniør Donvad Andresen savimi-
nernik niorKutigssiornerup lærlingi-
nut udvalgianingånérsoK avdlamik åi-
paKardlune mekanikerit suliåinik mi-
silissoK mekanikerinut OKalugiarpoK
ilåtigut ima:
— ilivse sagfiortunit atautsimut Ka-
låtdlit-nunåne svendeprøveKartunit
sujugdlersauvuse. tamåna autdlarKau-
taussugssauvoK ukiune aggersune Ka-
låtdlit-nunåne piumårtunut. ineriar-
tornerup nangineKarnigssånut pingå-
ruteKaKaoK inutigssarsiornerup tungå-
tigut malingnaunigssarput. svendi-
arbejdskraft, men det måtte man vok-
se fra, hvis man skal tage konkurren-
cen op med de danske håndværkere.
DE BEDSTE INDTRYK
Tømrermester Alva-Jørgensen, der
er formand for Fællesudvalget for
Tømrerfaget i Danmark, uddelte
svendebreve og de to bronzemedaljer
til tømrerne og udtalte, at han og
rejsesekretær Svend Petersen fra
Dansk Tømrerforbund har fået de
bedste indtryk, at der er arbejdet godt
og målbevidst. Det var hans indtryk,
at behovet for faguddannede tømrere
er stort i Grønland, og han udtrykte
håbet om, at der vil vise sig interesse
for faglig oplæring blandt ungdom-
men i Grønland. Det var for tømrer-
nes vedkommende første gang, at der
blev afholdt svendeprøve i Grønland.
Arkitekt Hans Geisler udtalte, at
undervisningen på fagskolen var gået
over forventning. De fleste aspiranter
var flinke og lærevillige, selv om det
kneb med at forstå stoffet for nogles
vedkommende, men takket være det
gode samarbejde mellem aspiranter
og faglærere har man i de forskellige
fire klasser kunnet blive færdig med
skolen i løbet af 803 undervisningsti-
mer. Til det samme pensum bruger
man 1202 timer i det øvrige Danmark.
Fagskolen har haft en hel del proble-
mer med hensyn til lokalerne, fort-
satte Hans Geisler, men det er mit
håb, at vi i Grønland med tiden får
mulighed for at slutte os til den dan-
ske håndværkerforening, så vi kan få
opført rigtige tekniske skoler. De tek-
niske skoler skal ejes af håndværker-
foreningen og opføres gennem samar-
bejde mellem danske og grønlæn-
dere.
Hans Geisler rettede nogle per-
sonlige ord til de nybagte svende
og sluttede: — I må endelig ikke
tro, at I fra nu af skal sidde med
hænderne i skødet. Svendebrevet
er bare en begyndelse. Nu skal I
først til at bruge de kundskaber,
I har fået.
ET GODT MINDE FRA REJSEN
Ingeniør Donvad Andresen fra Me-
talindustriens Lærlingeudvalg, der
sammen med sekretær Tage Jensen
fra Smede- og Maskinarbejderfor-
bundet, var skuemestre, holdt en tale
for mekanikerne og sagde bl. a.:
— I er det første hold smede, der
har aflagt svendeprøve i Grønland.
Det bliver begyndelsen til det, der skal
ske i Grønland i de kommende år.
Det er af stor betydning for udviklin-
gens fortsættelse, at vi følger med på
det erhvervsmæssige område. De nye
svende har vist sig ikke alene at have
gode evner som håndværkere men
også som dygtige talere. Automekani-
ker Hans Møllers slutbemærkning
om, at denne svendeprøve styrker
båndene mellem Danmark og Grøn-
land, vil vi tage med hjem som et af de
gode minder, vi fik på rejsen herop.
Rejsen har været en enestående
oplevelse. Den venlighed, vi har
mødt overalt, er rigelig belønning
i sig selv. Der tales så meget om
dansk venlighed, men nu ved jeg,
hvor denne sentens er opstået, det
er her i vor nordligste provins.
Afslutningsfesten forløb særdeles
vellykket. Aspiranterne fra forskelli-
ge hold kom med erindringsgaver til
deres respektive faglærere, og fire
elever, der har vist sig særlig flinke,
fik flidspræmier fra GTO.
. Fagskolen har bevist, at man også
i Grønland kan få dokumenteret til-
lærte faglige kundskaber. Man må
håbe, at Grønland snarest får rigtige
tekniske skoler, og at den nye lærlin-
gelov vil give den grønlandske hånd-
værkerstand adgang til at opnå den
samme faglige dygtighed som deres
danske kolleger har. Julut.
ngortut håndværkeritut piginåussuse-
Kardluåinångitdlat åmale påsinarsiv-
dlune OKalugiarnigssamut pikorigsu-
ssut. automekaniker Hans Møllerip
naggatågut OKausia, svendeprøveKar-
nerup Kajangnaitdlisikai Danmarkip
Kalåtdlit-nunåtalo akornåne Kileru-
taussut, tamåna maungnarnivtine er-
Kaimassagssat ajtingitsut ilåtut anger-
dlåuniarparput.
angalanivtine naligssaKångitsu-
mik misigissaKarsimavugut. inug-
siarnisårneK tamane nåpisimassar-
put ingmine akigssarsiåusavdlune
nåmagpoK, danskit inugsiarnissu-
siat erKartorneKartaKaoK, månale
pasivara taimatut OKartarneK su-
(Fortsat fra forsiden).
Lederen af forretningen er den 33-
årige Benny Reiding. Han var oprin-
delig repræsentant, men har i de sid-
ste to år drevet gamle „Magasinet11 i
Godthåb sammen med sin grønland-
ske hustru. Nu er der bygget en ny
forretning på den gamle butiks grund,
og den nye forretning åbnede for ny-
lig.
— Huset er kalkuleret til 200.000
kr., men det slår sikkert ikke til, ud-
taler Benny Reiding. Det er bygget
dels for erhvervsstøtte og for egen
kapital. Vi har lagt an på et stort, lyst
lokale med ikke for mange kroge. —
Selve indretningen af butikslokalet
skete ved bistand af en butiksarkitekt
fra Danmark. For at give større hyl-
deplads har man anbragt de smalle
radiatorer oppe under loftet.
Hele butiksarealet er et eneste
stort udstillingslokale med enkelte
ting ved vinduerne. Selve lokalet
er forsynet med spotlights, der kan
vendes og drejes, så man kan be-
lyse enkelte varegrupper.
SPECIALISERET FORRETNING
— Den nye butik bliver en af de få
private forretninger i Grønland, der
har specialiseret sig inden for de for-
skellige varegrupper?
— Ja, byen er nu så stor, at man
kan specialisere sig. Da vi kom her-
op, udvidede vi varelageret betyde-
ligt, og omsætningen steg naturligt.
Omsætningen er tredoblet, siden vi
overtog forretningen. Byen vokser, kø-
bekraften og efterspørgslen efter nye
varer vil også stige. Vi vil prøve at
følge med med nye ting hjemmefra.
— Deres forretning er tilsluttet
Grønlands Indkøbsring.
— Vi har tilsluttet os Grønlands
Indkøbsring, fordi vi efter erfaringer-
ne hjemmefra har set, at man skal
koncentrere sine vareindkøb, og at det
er en betingelse for at være konkur-
rencedygtig, at flere forretninger kø-
ber i fællesskab. Grønlands Indkøbs-
ring drives som aktieselskab med ind-
købskontor i København. I dag er ti
private forretninger de såkaldte „Ka-
me pilersimassoK tåssa måne Dan-
markip avangnardlersåne.
naggatårnersiorneK iluagtitdluaKi-
ssumik ingerdlavoK, iliniartut iliniar-
titsissumingnut erKåissutigssanik tu-
nissuteKardlutik, iliniartutdlo sisamat
eKisuinertik pivdlugo GTO-mit akig-
ssarsitineKardlutik.
fagskolip ugpernarsivå nangminér-
dlune håndværkerisut iliniagkat åma
nunavtine naKissuserneKarsinaussut.
neriutigissariaKarpoK piårnerpåmik
nunavtine iluamérsunik tekniske sko-
leKalerumårtoK, lærlingitdlo pivdlugit
inatsisitågssaK angmåussiumårtoK ka-
låtdlit håndværkerit suleKatimigsut
danskisut pikorigtigilernigssånut.
jak-forretninger“, tilsluttet indkøbs-
ringen og arbejder sammen. En re-
præsentant fra indkøbsringen berej-
ser to gange årligt kysten og kommer
med nye tilbud. Jeg rejser også selv
en gang om året og kigger på varer
fra fabrikker i Danmark.
Det er en betingelse for at drive
en moderne forretning, at man er
orienteret om nyheder inden for de
enkelte varegrupper. Der er også i
Grønland et voksende behov for de
nye vareartikler. Hvis man ikke ser
på varerne i Danmark, sakker man
bagud.
— Private forretninger i Grønland
har sikkert også problemer at slås
med?
— Det største problem i øjeblikket
er kvalificeret personale, der har lyst
til at blive. Der er en tendens til, at
personalet skifter for ofte. Dette er
kedeligt både for kunden og forret-
ningen. Arbejdskraften er ikke stabil
nok, i hvert fald ikke den, vi har væ-
ret tilbudt.
I øjeblikket har vi mange varer,
som ikke er pakket ud. Heroppe er
det nødvendigt med et stort varela-
ger, men omsætningshastigheden er
ikke så stor som derhjemme.
— Er De tilfreds med den nye for-
retning?
— Forretningen er bygget efter de
nyeste principper, og jeg regner med,
at den ligger på højde med en mo-
derne butik i Danmark. Jeg håber,
den vil falde i godthåbernes smag, og
efter søgningen i de første dage at
dømme ser det ud til, at det vil lyk-
kes. Det har også lettet betydeligt på
betjeningen, at vi nu driver forretnin-
gen delvis efter temposystem. Varer-
ne ligger fremme. Det betyder meget
for kunderne, at man har varerne
ved hånden.
— Har De ellers nyt at fortælle?
— Grønlands Indkøbsring har pla-
ner om at arrangere en stor vare-
messe i Godthåb forsamlingshus i au-
gust måned. Det er meningen at præ-
sentere alle varegrupper både be-
klædning og fødevarer for forbru-
gerne. Jålut.
nunavtine niuvertarfit privatit
Fagskolen er nu afsluttet...
Grønlands mest moderne
3