Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 8

Det har stor betydning, at
fiskejournalerne udfyldes
Baggrunden for journalerne mere omfattende, end man
almindeligvis tror
Grønlands Fiskeriundersøgelser og
Den kongelige grønlandske Handel har
sammen udarbejdet nogle fiskejourna-
ler, som via de forskellige rejeind-
handlingssteder er fordelt til samtlige
rejekuttere. Af disse journaler vil det
fremgå, hvor lang tid kutterne hver
dag har fisket på det pågældende re-
jefelt, hvor mange trawltræk, der er
taget, samt hvor mange rejer, der er
fanget. Da næppe alle er klar over
baggrunden for udsendelsen af disse
journaler, skal jeg her ganske kort
prøve at redegøre for vigtigheden af,
at disse journaler bliver ført.
Nogle fiskere har ment, at journa-
len ikke giver det rette indblik i fi-
skeriet, når oplysninger om mislykke-
de trawltræk (revet trawl) samt tiden
for udsætning og ophaling af trawlen
mangler i journalen. Det er rigtigt, at
vi kun kan få et godt indblik i fiske-
riet, hvis vi medtager disse og endnu
flere oplysninger. Når vi ikke har øn-
sket disse oplysninger, er grunden
den, at vi først og fremmest er inter-
esseret i oplysninger om rejebestan-
den. Kun teknisk vellykkede trawl-
træk kan da bruges til sammenlignin-
ger fra sted til sted.
Vi er interesseret i at vide, hvor
mange rejer der fanges pr. time
effektiv trawltid (trawlen ibund),
idet dette tal bruges som mål for,
hvor mange rejer der findes på
bunden. I denne forbindelse spiller
tiden til udsætning og ophaling in-
gen rolle. Det er altså oplysninger
om bestandens størrelse, vi er in-
teresseret i.
KUN GENNEM SAMARBEJDE
Man har fra Den kongelige grøn-
landske Handels side ønsket, at Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser skal svare
på spørgsmålet om, hvor meget reje-
felterne maksimalt kan yde fra år til
år, og det er i denne forbindelse især
Diskobugtens rejefelter, man tænker
på. Hverken fiskeribiologerne, KGH
eller fiskerne selv kan svare på dette
spørgsmål. Skal man forsøge at be-
svare spørgsmålet, må man have
kendskab til en bunke forhold, hvoraf
kan nævnes rejernes biologi (vækst,
formering, vandringer), rejernes ud-
bredelse, strømforhold samt oplysnin-
ger om fangst og fiskeriindsats.
De to sidstnævnte forhold kan vi
kun få kendskab til gennem sam-
arbejde med fiskerne, ved at disse
fører fiskejournaler.
FISKERIET TYVEDOBLET
Da Diskobugtens rejefelter blev op-
daget, var man klar over, at der her
var meget store muligheder for reje-
fiskeri og -industri. Fra biologernes
side blev det sagt, at man roligt kun-
ne give sig til at fiske på disse felter,
og senere at felterne nemt kunne hol-
de til et udvidet fiskeri. I pressen er
felterne undertiden blevet udråbt til
verdens største, hvilken udtalelse dog
må stå for pressens regning. En udvi-
delse af fiskeriet er imidlertid sket.
Der fiskes nu 20 gange så meget, som
da biologerne i sin tid sagde, at man
roligt kunne udvide fiskeriet. Men
selv om felterne er store, er det klart,
Den siore, nye fiskefabrik i Jakobshavn.
lulfssane fabrikertårssuaK.
at der er en grænse for, hvad de kan
yde og dermed også en grænse for,
hvor mange fiskere, der kan leve af
dem.
Vi søger fra Fiskeriundersøgel-
sernes side at give svaret på, hvor
meget felterne kan yde, men vi kan
intet sige endnu. I håb om senere
at kunne besvare spørgsmålet er
det, at vi er gået i gang med at
indsamle oplysninger i fiskejour-
nalen.
Vi kan ikke love, at vi bliver i stand
til at besvare spørgsmålet om felter-
nes ydeevne, men vi er helt sikre på,
at vi ikke kan gøre det uden disse op-
lysninger fra fiskerne. Vi har derfor
efter bedste evne og i bedste mening
udarbejdet journalerne. Der vil altid
være ting i en sådan journal, som
nogle kunne tænke sig anderledes,
men uanset det håber vi, at fiskerne
vil forstå baggrunden for journalerne
og udfylde disse.
HAR STOR BETYDNING FOR
MANGE
Spørgsmålet om felternes ydeevne
er yderst vigtigt for de folk, der skal
planlægge fabrikkernes kapacitet og
for dem, der skal tage stilling til, hvor
mange rejekuttere, der kan beskæfti-
ges på felterne. Det er dermed også et
vitalt spørgsmål for fiskerne selv. Det
vil ikke være morsomt for nogen af
parterne, om man opbygger en stor
kutterflåde og en stor fabrikskapaci-
tet, og det så i løbet af nogle år vi-
ser sig, at felterne slet ikke kan yde
nok til disse kuttere og fabrikker.
Journalerne er således lavet ikke
mindst for fiskernes egen skyld, så vi
håber på, at det gode samarbejde vi
altid har haft med fiskerne, også vil
gøre sig gældende i dette spørgsmål —
og en saglig kritik fra fiskernes side
har været og vil altid være velkom-
men.
Svend Aage Horsted,
Grønlands Fiskeriundersøgelser
Fiskene taler ikke samme
sprog i alle verdens have
Tysk videnskabsmand vil „overtale" fiskene i Vesterhavet til at gå i
DANSKE CE
ENTER
f/7 mange formål
TvtehrtMÅm jul æfc fvveJUk4e*\.
-etoAf&vtom M
eJlh k£e <nf imJen
PORTLAND-CEMENT
Den verdenskendte danske kvalitet opfylder rigeligt norm-
kravene i de førende lande.
RAP I D-CEME NT
Hurtighærdnende Portland-Cement til betonarbejder, der
skal være hurtigt færdige, til betonvarer og til støbning i
koldt vejr.
SUPER-RAPID-CEMENT
Ekstra hurtigt hærdnende Portland-Cement til betonarbejder,
der haster, til forspændt beton og støbning i koldt vejr.
LAVALKALI SULFATBESTANDIG
CEMENT
ASTM type V Portland-cement til vandbygningsarbejder som
f.eks. kajer, moler, høfder, bølgebrydere etc.
HAVVAND-CEMENT
Vandbygningscement specielt til beton, der kan blive udsat
for sulfatangreb.
LAVVARME-CEMENT
En Portland-cement med mindre varmeudvikling under af-
binding og hærdning - til støbning af kompakte betonmasser
som f.eks. dæmninger.
HVID PORTLAND-CEMENT
Forener stor styrke med blændende hvidhed. Fremragende
til alle dekorative formål, væg- og gulvfliser, forstøbning,
kunststen, puds o.s.v.
FARVET CEMENT
I 9 lys- og kalkægte standardfarver - anvendes ligeledes til
•dekorative formål.
CEMPEXO MURFARVE
Indfrier nutidens krav til holdbarheden. Vandafvisende og
forstenende, fremstillet på basis af dansk Hvid Portland-
Cement. Smitter ikke af, er let at anvende og økonomisk i
brug. Fås i mange lys- og kalkægte farver samt i hvid.
Forhandlere over hele landet
% DANSK CEMENT CENTRAL
■K AKTIESELSKABET AALBORG PORTLAND
KØBENHAVN V. DANMARK
CEMENT - FABRIK
nettet. Kan ikke benytte sig af de erfaringer, man har fra
Amerikas kyster
Engang i løbet af dette forår vil den
' marine-bioakustiske afdeling ved fi-
skeriinstituttet i Hamburg begynde en
række eksperimenter i Vesterhavet,
der sigter mod en fuldstændig revo-
lution inden for fiskeriet. For fremti-
den vil man så at sige overtale fi-
skene til at gå i nettet.
FISK TALER IKKE ENS
Leder af forsøgene er dr. Freytag.
Hans arbejdsområde er imidlertid
ikke nyt. I USA har man foretaget
lignende forsøg, og de kom i gang som
følge af et ringe kendskab til den
akustiske verden under havet, og for-
di man ved ubådseftersøgninger havde
været ude for nogle ubehagelige over-
raskelser.
Dog kendte man indtil for nylig
intet til fiskenes sprog, ej heller del-
finernes og krabbernes, i europæiske
farvande. Da dr. Freytag begyndte si-
ne undersøgelser i Nordsøen, Øster-
søen og Nordhavet, kunne han ikke
gøre brug af de optagelser, man hav-
de lavet i USA, fordi andre fiskearter
ved de amerikanske kyster taler et
andet' sprog end Europas.
FISK MERE HARMONISKE
END KRABBER
Han måtte derfor begynde helt
på bar bund. Med en kæmpestor
gul gummibåd gennemkrydsede
videnskabsmanden fra Hamburg
alle mulige farvande i de tyske fi-
skeriområder og optog de forskelli-
ge undervandslyde på bånd med
sin undervandsmikrofon.
Derpå foretoges der en undersøgel-
se i et fuldstændig lydtomt akvarium
i Hamburginstituttet for at finde frem
til, hvorfra de forskellige lyde stam-
mede.
Normalt plejer krabber at give ube-
hagelige, kradsende og knirkende lyde
fra sig, medens fisk normalt frembrin-
ger væsentlig mere harmoniske lyde.
BETYDNINGEN TIL DELS KENDT
Ganske vist er alle „larmfrembrin-
gere“ ikke kendt. Der findes mange
lyde, hvis ophavsmænd stadig skal
findes. Af et par dusin af de vigtigste
fisk og krabber blev der optaget spe-
cialbånd, og i enkelte tilfælde er man
allerede nu klar over betydningen af
de udstødte lyde. Det gælder f. eks.
advarsels- og skræklyde, kærligheds-
toner og lokkelyde. Desuden også rent
mekaniske lyde som den piben, en
sildestime frembringer, når den ved
stor hastighed går ind i en kurve.
Nu skal de næste skridt være, at
man afspiller båndoptagelserne for fi-
skene i deres eget sprog. Dermed vil
man dels undersøge den biologiske be-
tydning af lydene —- altså fastslå, hvil-
ke reaktioner de forskellige lyde frem-
kalder — dels og frem for alt forsøge,
om man kan frembringe en indflydel-
se på dyrene i deres eget sprog.
LOKKES I NETTET MED
KÆRLIGHEDSLYDE
Således kan videnskaben efter
marinebio-akustikkernes forvent-
ning ved advarsels- og skræklyde
jage de fisk, der gemmer sig på
bunden af klippegrund, ud fra de-
res skjul og ind i nettene. Eller
man kan bruge lokketoner, således
som de udsendes i parringstiden,
og lokke fiskene ind i den ventende
fiskekutters net.
Konsekvenserne af den nye metode
vil blive en fuldstændig omvæltning
inden for fiskeriet. De første lydbånd
med de vigtigste fiskestemmer er al-
lerede prøvet for deres brugbarhed.
En kraftig undervandshøjttaler til
opråbning af fiskebestanden er parat.
De mundtlige samtaler med under-
vandsbefolkningen kan begynde.
8