Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 21
Hvorfor netop 12,5 knob? „Grønlandsposten" har i en leder rettet kritik mod farten af det nye kyst- skib. I denne artikel redegør souchef M. A. Jensen, KGH, for de tanker og overvejelser, der har været grundlæggende for de trufne dispositio- ner i forbindelse med kysfskibets bygning Vi, der læser „Grønlandsposten“, kender næsten alle Grønlands vest- kyst, såvel dens barskhed som dens ynde og storslåethed, der gør den så elsket af kunstnere, men slet ikke af søfarende. Vi kender de utallige undersøiske skær, hvoraf mange endnu ikke er afmærkede, landets sparsomme af- mærkning — også hvad fyrbelysning angår — og kysternes hidtil mangel- fulde kortlægning, og så den snigende fare — den drivende storis og ikke at forglemme de store isfjelde samt an- dre isformationer — der træffes over- alt langs kysten. I dette område skal skibet sejle i al tænkeligt vejr — i storm som i stille, 1 snefog og i tæt tåge som i klart vejr ~~ og det siger sig selv, at alle disse faktorer må man have in mente, når man behandler spørgsmålet om kyst- skibets fart. Jeg tror ikke, at man kan drage direkte sammenligninger mel- lem forholdene for kystsejlads i Grøn- land og andetsteds, og sådan set var det måske rimeligt, at man netop valgte „verdens langsomste moderne Passagerskib" til rutesejlads her, no- Set som ikke er tilfældet. mange forhold må tages 1 BETRAGTNING Teknikken er også en faktor, der må fages vidtgående hensyn til. Størrelsen af skibet, der her er tale om, er knap 70 m i længde, da det også af hensyn fil farten skal kunne gå så nogenlun- de hurtigt og sikkert ind og ud af alle grønlandske havne uden assistance og slæbebåde. Størrelsen af skibet spiller en væsentlig rolle, når der er tale om fart, idet der er et vist forhold mellem et skibs størrelse, fart og driftsøkono- mi. Por alle normaltbyggede skibe er der således en i forhold til størrelsen Økonomisk standardfart. For kystskibets vedkommende ligger denne nok under 12Vs knob, men tænkes den yderligere forøget til f. eks. 15 knob, måtte man for de sidste 2V2 knob regne med en fordobling af fremdrivningsudgif- terne. Hertil skal bemærkes, at selv om man valgte en sådan fremgangsmåde, ville vi kun få glæde af den i roligt vejr. Et mindre skib med nok så stor maskinkraft vil ved indtræden af modvind eller høj sø straks blive nød- saget til at reducere sin fart. Større skibe er underkastet samme lov, men er selvfølgelig mere modstandsdygtige. Foruden størrelsen er der andre hensyn at tage, bl. a. skruens place- ring og form, men dette — teknisk set komplicerede spørgsmål skal jeg lade ligge ud over at bemærke, at skruearrangementet selvfølgelig er beregnet med henblik på opnåelse af størst mulig hensigtsmæssighed og ef- fekt. Herudover skal dog nævnes et Par faktorer, som har indflydelse på skibets fart. Begge vedrører dets form. Det er vigtigt, at linierne lægges således, at det bliver et godt søskib, Rijsttafel Lige ved Rundetårn ligger en forretning, som der ikke findes magen til i hele Europa — et helt stormagasin for kulinariske spe- cialiteter. Her er tusindvis af lækre ting, f. eks: Bambusskud, Kinesisk soya, Kærlighedsfrugter, Kinesisk in- gefær, Chutney, Tabasco og Chil- lie sovs, Frølår, Snegle, Ravioli, Palmemarv, syltede Figner, Ta- malas, gule Komquats, røde Gua- vas, hvide Ferskner, henkogte Vindruer, over 100 forskellige krydderier og alt tilbehør til Rijsttafel og andre eksotiske ret- ter. Det kulinariske Stormagasin Købmagergade 55, København K. så behageligt som muligt af hensyn til passagerernes velbefindende. Endvi- dere er det vigtigt, at skibssiderne formes således, at det bliver bedst eg- net til at afvise is. Ingen af disse hen- syn fremmer skibets egenskab som hurtigløber. MÅ OVERHOLDE FARTPLANEN Regelmæssighed er også en faktor, man er nødt til at tage med i billedet, når der tales om rutesejlads. Man er ikke forvænt hermed i Grønland, og baggrunden herfor skal jeg være den første til at erkende. Naturforholdene og de geografiske forhold, som foran omtalt, er jo så stærkt afvekslende og vanskelige, at det næsten er umuligt — i hvert fald inden for rimelige øko- nomiske rammer — at skabe et trafik- arrangement, det være sig til vands eller i luften, der kan virke som f.eks. de, vi kender fra europæiske områ- der. Langt større trafik giver her en ikonomisk baggrund for etablering af xostbare tekniske hjælpeforanstalt- ninger, som fremmer og sikrer både skibs- og luftfart. Tilmed er forhol- dene her fra naturens side som regel også en hel del lettere. For det nye kystskib vil der blive lagt en fartplan som den, der nu læg- ges for m/s „Disko" og m/s „Tikerån". Det vigtigste er da, at skibet under alle forhold kan følge denne fartplan så nøje som muligt. Det ville næppe gavne publikum, hvis skibet med uforholdsmæssig stor bekostning blev udstyret med en ma- skine, som i smult vand kunne drive det frem med f. eks. 15 knob eller med hvilken som helst anden fart, som skibet på grund af dets størrelse ikke vil være i stand til at holde selv i halvdårligt vejr. Resultatet ville da blive store afvigelser i fartplanen og dermed følgende ubehag for passagererne. Ved planlægning af kystskibet er der derfor lagt vægt på at få dets fart fastsat således, at skibet — bortset fra de forsinkelser, der altid må påregnes under ekstreme naturforhold — storm, is o. 1. — skulle kunne holde sin fart. I tilslutning hertil skal oplyses, at den beregnede fart på mellem 12 og 13 knob er baseret på 85 ®/o udnyttelse af de ca. 2.000 hestekræfter, som ski- bet bliver forsynet med, således at skibet i modvind skulle være i stand til at forcere og dermed holde sin gen- nemsnitsfart, som skulle gøre det mu- ligt for skibet at gennemføre tre må- nedlige rejser mellem Julianehåb og Upernavik. SIKKERHED FREMFOR ALT Sikkerheden har jeg ikke tidligere nævnt, selv om hensynet hertil langt overskygger de forannævnte faktorer. Denne brik i mosaikken anbringer jeg derfor som rosinen i pølseenden. Et af de største problemer, man kæmper med hele vercen over i tra- fikken, er farten. Jo hurtigere et tra- fikmiddel bevæger sig, des større vil havari og dermed ulykken blive, så- fremt der sker noget uberegnet. Hvad kan der ikke ske langs en kyst som den grønlandske ved sejlads under forhold som foran beskrevet, særlig hvis man ikke tager hensyn til farten. Hertil kan man måske sige: „Ja- men skibet er jo forsynet med ek- kolod, radar og andet moderne na- vigationsgrej af mest moderne ty- pe, og denne sag skal navigatører- ne da kunne klare." Det er altsammen rigtigt, men trods det ved vi alle, at teknik kan svigte, og menneskelig overvågenhed kan og- så undertiden svigte, og sker en sådan brist på den ene eller den anden må- de, så skibet f. eks. kommer i berøring med en lille isskodse eller med et skær, så er det ganske afgørende for udfaldet, at farten ikke har været for høj, og at skibet netop er konstrueret så godt som muligt til at tage imod den påkending, en sådan berøring kan medføre. Ud fra disse forudsætninger har man erfaringsmæssigt fastsat maksi- malfarten, idet tiden, der medgår fra opdagelsen af en hindring, hvad enten dette sker visuelt eller elektronisk, til afvigningsmanøvrer er fuldført, sæt- ter en meget skarp grænse for, hvad der er sikkerhedsmæssigt rigtigt. Ud fra dette synspunkt kunne man måske endda fristes til at spørge, om 12’A knob da ikke er for høj en fart. Hertil skal bemærkes, at der selvfølgelig er mulighed for at reducere i fart, hvis føreren finder det nødvendigt, og un- der hensyn hertil anses fra søkyndig side den valgte fart for forsvarlig. NORDNORGE OG ISLAND Jeg kan nævne, at KGH i efteråret 1961, før det blev besluttet at bygge et skib til Grønland, undersøgte mar- kedet for passagerskibe meget nøje, idet den økonomiske situation bød at chartre fremfor at bygge, såfremt pas- sende skib kunne findes. Der fandtes i Nordnorge et par le- dige passagerskibe af samme størrelse og omtrent samme indretning som det planlagte grønlandsskib, og skibene var forholdsvis nye. De var bygget i begyndelsen af 1950’erne. Det viste sig imidlertid, at de ikke kunne anvendes til fart langs Grønlands kyst, da de ikke opfyldte de gældende konven- tionsbestemmelser for sejlads med passagerer på Atlanten og i grønland- ske farvande, men deres fart var maksimum 12 knob. Et kik på den islandske rutetrafik — i hvert fald for så vidt angår den, der udføres med skibe af størrelse, svarende til grønlandsskibets, resul- terer også i, at disse skibes fart stort set er maksimeret til 12 knob. Grun- den hertil er mig ikke bekendt, men det er nærliggende at antage, at man også her har taget nogle af de syns- punkter i betragtning, som er frem- draget ovenfor med hensyn til Grøn- land, og for den islandske skibsfart gælder jo særlig det forhold, at sej- ladsen som regel foregår i høj og uro- lig sø. Det er mit håb, at foranstående re- degørelse giver bladets læsere et ind- blik i de tanker og overvejelser, der har været grundlæggende for de truf- ne dispositioner i forbindelse med kystskibets bygning. Det er da også mit håb, at skibet, når det forhåbent- lig i begyndelsen af 1964 viser sig i Grønland, vil vise sig at være et tra- fikmiddel, som man i Grønland virke- lig vil blive glad for, og som man vil få gavn af. M. A. Jensen. SPAR arbejde ■< . *■» fut 1 3i! ir» iru '• an trm . w få®! Vhl /r penge ... ■ mm SIPÅKIT pivfigssaK,' suliagssax aningau- ssatdlo HEMPEL'S KUTTERMALING — den helf nye alkydmaiing, De skal male Deres kuffer med — bå- de indenbords og udenbords over vandlinien. HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurfigt, er lef at stryge med, har en smuk glans, stor hold- barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk. Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak, sort. Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males. HEMPELip pujorfulerårssuarnut Kalipaufigssiå — xalipautigssiax nutårdluinax pujortulérarssuang- nut Kalipautigssat — iluanut avafånutdlo imap kigdlingafa xulanut. HEMPELip pujortulérarssuarnut xalipautigssiå paniassuvox tarnukuminardlune, kussanarfumik xivdlernexardlune, piunertoxalune, aungnerfoxalune — taimåitumigdlo ilevxårnarforujugssuv- dlune. tuninexarfarpox 1, 5 åma 10 literingordlugo portugauvdlune uko xalipautigalugit, xaxor- tox, imungassox, xassertox, tungujortox, tungujorfox-xaxortox, xorsuk, augpalugfox, tarrajug- tox, xernertox. pinlaruk Hempelip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå tugdliane pujortulérxat xalipangnialerugko Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.