Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 10

Sømændenes kår
Jeg tillader mig at kaste bolden op,
for at vi kan starte en diskussion om
sømændenes kostpenge og løn. Vi hå-
ber, at vore kolleger på den lang-
strakte kyst griber bolden og støtter
os i en sag, der længe har optaget sø-
mændene.
Vagtpengene er alt for små, idet en
sømand kun får halvdelen af sin ti-
meløn under nattevagt, når hans far-
tøj ligger i havn. Enhver lønarbejder,
der kun får 50 procent af sin timeløn,
føler sig straffet. En sådan følelse har
vi sømænd, mens vi våger over vore
fartøjer og deres besætninger om nat-
ten. Denne ordning, der er blevet til,
efter en overenskomst mellem GAS,
landshøvdingeembedet og ministeriet,
kan ikke blive rettet hverken af far-
tøjsførerne eller af institutionslederne,
og den underminerer tilliden til sø-
mænd. Vi kræver at få samme betaling
enten vi arbejder om dagen eller har
nattevagt.
Tænker man ikke på kystskibe, fo-
regår en sejlads heroppe mest om da-
gen — såfremt man ikke har fået en
bestemt opgave, der skal løses med
det samme. Størrelsen af kostpenge
pr. døgn bør ændres snarest, selv om
vi ved, at GAS-overenskomsterne ikke
kan laves om med et øjebliks varsel.
En sejlads, der varer under tolv ti-
mer i døgnet, giver et underskud for
en sømand, fordi kostpengene er så
små, at de slet ikke slår til, selv om
man forsøger at benytte pengene på
fornuftig måde. Når man er ansat ved
staten, kan man ikke lade være med
at spørge: Hvorfor får en sømand ikke
samme kostpenge som en landkrabbe,
der er ude at rejse? Spiser landkrab-
berne gennemgående mere end sø-
mændene?
Hvem kan hjælpe til, hvis vi skal
rette de skæve forhold? Institutioner-
ne, GTO, KGH, sundhedskommissio-
nen, husmoderforeningerne, rejefa-
aperKuflgiuéinékit
tit pitsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
SKO for mandfolk!
Eneste
forhandler
af disse sko
i Danmark
Den helt rigtige „Manne-sko“ med
de 4 fordele
Kraftige tanfarvede box skind.
Fineste pasform. Skindforede.
Helstøbte Greyhound såler med 3
mdr.s garanti
Enhedspris Q A QC
sfr. 40—46 J“<03
pr. efterkrav m. returret
Inspektionsskibe eller
»kvindef angstf artøj er«
brikker, kostkonsulenten, Ministeriet
for Grønland eller landsrådet?
Da GAS havde kongres sidste gang,
håbede vi, at kostpenge-problemet var
blevet rettet tilfredsstillende, også på
baggrund af de stigende priser på
madvarer. Det er på tide, at sømæn-
denes kår bliver forbedret, for sømæn-
dene kan ikke undværes heroppe.
Institutioner med egne fartøjer, for
eks. GTO, KGH, politiet og de øvrige
burde have tilladelse til at købe ufor-
toldede varer til brug som proviant
om bord på deres fartøjer. De burde
have samme behandling som andre,
der har næringsbevis. Kun en del af
fartøjerne har ekstra proviant for det
tilfælde, at de bliver tvunget til at
ligge stille på grund af vejret på et
ubeboet sted. En sådan løsning er ikke
nok, når man tænker på de vanskelig-
heder, man møder til daglig.
Om bord på de mere moderne far-
tøjer har besætningerne en fælles
„husholdning". Besætningerne deler
selvfølgelig proviant-udgifterne lige-
ligt imellem sig. Herved har vi opda-
get, at landkrabberne har mange flere
kostpenge end sømændene. Det er
glædeligt, at besætningerne efterhån-
den deler lige kår. Hvorfor skal vi
også kun behandles ens, når vi er i
fare?
Vi må værne om vore rettigheder
som sømænd, og hvis vi europæere
ikke skal overflødiggøre os, må vi bli-
ve ved med at kæmpe for at få bedre
kår. Hvis man bliver ved med at over-
høre vore klager, kan vi varsle en
strejke, og vi har grunde til det. En af
de vigtigste grunde vi havde, da vi
meldte os ind i GAS, var at få en ret-
færdig behandling.
Jeg har måttet nævne landshøvdin-
geembedet, Ministeriet for Grønland
og GAS, fordi de har underskrevet
overenskomsterne. Man må endelig
ikke tro, at jeg kun ser de dårlige si-
der af, hvad de har lavet. De har lavet
mange gode ting, og dem har jeg ikke
glemt. Men der er allerede sket en
forskelsbehandling blandt sømænd, da
KGH uden om GAS-overenskomster-
ne har lavet en mindre forbedring for
os. Når man er ansat i KGH og har
sejlet op til tre dage, kan man få ud-
betalt en hel uges kostpenge, men de
andre praktiserer ikke denne ordning.
Hvorfor er der en så tydelig forskels-
behandling inden for institutionerne?
Joel Erngsen, Julianehåb.
Fra gammel tid har grønlænderne
gang på gang klaget over de andre
nationers piratfiskeri indenfor fiskeri-
grænserne. Landsrådet har også flere
gange udtrykt utilfredshed over, at
orlogsskibene, der anvendes til be-
vogtning af fiskerigrænserne, ikke
passer deres opgaver, som de burde
gøre. Der har været klaget over or-
logsskibenes lange ophold i byerne.
Tilstandene har ikke forandret sig
ret meget gennem tiderne, selv om
der nu er blevet bygget flere fartøjer
med „moderne" installationer. Der er
vist også lige så mange ulovlige fiske-
re fra andre nationer som før.
Da de andre nationers fiskere kun
havde et ringe kendskab til farvan-
dene ved kysten, var der nogle, der
forliste. Som bekendt er det sjældent,
at de uartige undgår at få deres straf.
De mest snu har dog en bestemt frem-
gangsmåde. Et moderskib opholder sig
lige uden for fiskerigrænsen, mens
dorryerne fisker inden for fiskeri-
grænsen. Undertiden fisker de ganske
tæt ved strand. Når dorryerne blev
fyldt, sejlede de ud til moderskibet
for at komme af med lasten. Når de
har afleveret deres last, sejlede de
igen inden for fiskerigrænsen. Jeg tør
påstå, at en sådan fremgangsmåde
fra andre nationers fiskere er skyld i,
at store mængder af helleflynder, der
fandtes på fiskepladserne ved Tase-
ralik og sydefter, blev opfisket.
Om efteråret, når den lyse sommer-
tid er forbi, begynder de fremmede
nationers fiskerbåde at sejle længere
ind mod land. Ved at se på deres lan-
terner kan man ikke være i tvivl om,
at de befinder sig inden for fiskeri-
grænsen. Nogle af dem opholder sig
ganske tæt ved land. Sådan gør de,
fordi de ved, at der ikke er nogen til
holde øje med dem. De fremmede na-
tioners fiskere er også blevet eksper-
ter i at snige sig uden om inspektions-
skibene.
Nu er der tale om, at fiskerigrænsen
skal udvides til seks sømil. Det er dog
meget tvivlsomt, om den nye grænse
bliver respekteret og overholdt. Vi
har allerede hørt, at portugiserne har
protesteret og har planer om at sende
en delegation, der skal forhandle med
den danske regering. Det må heller
ikke være sjovt for portugiserne, at
fiskerigrænsen udvides, for det er som
regel dem, der fisker ulovligt.
Grønlænderne havde bestemte
fangstpladser ved sælernes trækruter,
dengang da de var gode sælfangere.
Også fra land havde de ventepladser
for trækkende sæler. Der findes også
en række gode ventepladser for in-
spektionsskibene. Som eksempel kan
jeg nævne følgende, der ligger fra
Holsteinsborg-egnen nordover: Anker-
pladsen ved SimiutaK, østsiden af
InugsugtussoK, Nipisat, Ukivik, Tase-
ralik og UmånaK ved Agto.
Fremmede nationers fiskere forføl-
ger torsken nordpå, når den hen på
efteråret vandrer længere mod nord.
Inspektionsskibene behøver ikke at
kapre de store skibe. Det er ingen
hemmelighed, at de fremmede fiske-
res store fartøjer er hurtigere end in-
spektionsskibene. Inspektionsskibene
må hellere vente ved kysten på dor-
ryer, der fisker lige ved stranden. Når
de først begynder at fange dorryerne,
kan de finde ud af hvilke skibe der er
piratskibe.
Inspektionsskibenes arbejde kritise-
res ofte af den grønlandske befolk-
ning. Man er begyndt at kalde dem
for „kvindefangstfartøjer."
Det er ikke nok at blive ved med
at skyde skylden for den utilstrække-
lige inspektion til inspektionsskibenes
ringe antal. De må sejle noget mere.
De får mere udbytte af deres arbejde,
hvis de holder op med lange ophold
i byernes havne.
Fiskerigrænsens udvidelse til seks
sømil bliver nok mødt med protester
fra flere nationer. Andre kan bare tie
stille, fordi de ved, at de sagtens kan
fiske indenfor fiskerigrænsen uden at
blive forstyrret. Bestemmelserne må
dog gerne håndhæves efter landsrå-
dets og grønlændernes ønsker.
Frederik hennert,
Holsteinsborg.
G-60 og løndiskussionen«
(Læserbrevet er lidt forkortet. Red.).
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
BORGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
I radio og presse —■ både her og i
Danmark — har G-60 underudvalget
vedrørende lønningerne fortalt om
den énstemmige tilslutning, som alle
forhandlingsberettigede organisationer
gav forslaget.
Denne tilsyneladende enighed er
opnået ved det lille fif, at alle, der
ikke kunne godkende forslaget, blev
betragtet som „ikke-forhandlingsbe-
rettigede".
For mit eget vedkommende var jeg
til møde med G-60 udvalget sammen
med mine kolleger i hovedbestyrelsen
for S.H.H. eller „Sammenslutningen af
Handels- og Håndværkerforeninger i
Grønland". Vor organisation repræ-
senterer en meget stor del af den
økonomiske aktivitet i Grønland og en
endnu større del af den rentable del
af erhvervslivet. Vi kunne ikke accep-
tere G-60 forslaget som en endelig
løsning på lønproblemet, og derfor
henregnes vi altså til de ikke-for-
handlingsberettigede.
Både vore mange medlemmer og de
grønlandske lønmodtagere har imid-
lertid krav på at blive orienteret om,
hvilke begrundelser SHH havde for at
forkaste forslaget, og jeg skal derfor
r
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle maritime formål
1
pineKarslnauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarsinaussut.
isumangnaitsOK
OliatungitsoK
IkussukuminartOK
sivisdmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
kort fremsætte en bedømmelse af for-
slaget og vor holdning.
Over for udvalget forklarede jeg, at
vel var 12—15 millioner kroner om
året ikke at foragte, og at en sådan
lønforbedring absolut var påkrævet
og ville være mærkbar, men G-60
forslaget havde bl. a. den store fejl,
at den lønmæssige forskelsbehandling
fortsatte. Efter min opfattelse så er
det netop forskelsbehandlingen der —
og med rette — virker irriterende,
urimelig og uforståelig, og så længe
Idette forhold ikke rettes, så længe er
ingen aktuelle problemer løst.
G-60 forslaget kan betragtes som
og til nød bruges som en midlertidig
nødløsning, men forskelsbehandlingen
vedvarer, og det betyder, at vi må ar-
bejde videre med problemerne.
SHH er ikke tilhænger af økono-
misk forskelsbehandling. Vi ville ger-
ne afslutte en særoverenskomst med
GAS om lønninger på et højere ni-
veau end foreslået af G-60, ligesom
vi hellere end gerne ville have den
lønmæssige forskelsbehandling fjernet
omgående. Vi er direkte blevet truet
med repressalier, hvis vi laver en
særoverenskomst, og da staten har
en meget stor indflydelse på, hvad
vore medlemmer omsætter, så kan
enhver forstå, at vi ikke uden videre
lægger os ud med myndighederne.
Ganske privat tror jeg ikke, at den
lønmæssige forskelsbehandling og
„fødestedskriteriet" er i overensstem-
melse med grundlovens mening eller
med de tanker, som ligger bag „Er-
klæringen om menneskerettigheder-
ne“, og det er i alle tilfælde helt uri-
meligt, at G-60 udvalget samtidig går
ind for lønmæssig forskelsbehandling
og taler om „solidaritetsprincippet for
alle i Grønland". Det minder for me-
get om George Orwells „Animal
Farm", hvor „alle er lige, men nogle
er mere lige end andre".
G-60 har lavet nogle lapperier på et
system, som alle i forvejen var util-
fredse med, og der skal helt andre
synspunkter ind i billedet, før proble-
merne er løste.
Kai Narup, Godthåb.
10