Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 23

Fjernskriveren
er nu kommet til Grønland
en drejeskive på et kaldeapparat,
hvormed man drejer sig frem til den
abonnent, man vil fjernskrive med. I
stedet for telefon og mikrofon på te-
lefonapparatet, som man taler i og
lytter til, indkobler man fjernskrive-
maskinen og giver sig til at skrive.
Det er indlysende, at en sådan tje-
neste i høj grad virker personalebe-
sparende for televæsenerne, som her-
efter kun skal sørge for at forbinde
abonnenterne med hinanden.
Se billederne
o
pa
bagsiden
I efteråret 1962 gik telestationen i Godthåb over til at anvende fjern-
skriver til afvikling af telegramtrafikken med København. Denne begi-
venhed betyder begyndelsen på en ny epoke i de grønlandske telesta-
fioners historie
Afdelingsingeniør B. WULFFSBERG, GTO
En væsentlig grund til at indføre
tiernskriveteknikken er de personale-
mæssige lettelser for televæsenet, den
bevirker. Man forventer dog ikke li-
Qefrem. personaleindskrænkninger, for
trafikintensiteten inden for alle tjene-
ster er stadigt voksende, men hvis
man fortsatte med den gamle teknik,
ville det blive nødvendigt med stadi-
9e og store personaleudvidelser i
fremtiden, hvilket fjernskriveteknik-
ken i ikke ringe grad skulle lægge en
dæmper på.
En anden grund til at indføre fjern-
skriveteknikken er, at et moderne
samfund må have sine grundlæggende
funktioner i orden for at kunne fun-
gere. Det gælder ikke alene havne-,
yej- eller vandanlæg, men også tele-
fon- og telegrafanlæg. I særdeleshed
kan et effektivt erhvervsliv og admi-
uistrationsliv ikke arbejde uden tid-
svarende meddelelsesmidler. Er-
hvervslivet vil endda ofte have be-
tænkeligheder ved at etablere sig, hvis
fooderne hjælpemidler ikke er til ste-
de. Med fjernskriveteknikkens indfø-
relse i Grønland er det første skridt
taget i retning af etablering af et mo-
derne og effektivt grønlandsk telefon
°g telegrafsystem.
°ER ANVENDTES HÅNDMORSE
1 mange år
Fra den første telegrafstations tid
1 Grønland og indtil for få år siden
er telegraferingen foregået ved hånd-
fnorsesystemet. Telegrafisten afbryder
°g tilslutter radiosenderen ved hjælp
af telegrafnøglen, i takt med tegnene
' morsealfabetet. Den modtagende te-
legrafist i den anden by hører ved
hjælp af en modtager tegnene og kan
skrive bogstaverne ned. De første sta-
tioner benyttede samme antenne til
både sending og modtagning og kunne
derfor kun foretage én af disse ting
ad gangen, d.v.s. først måtte den ene
Part afsende alle sine telegrammer,
hvorefter den anden part kunne af-
sende sine.
Hvis den modtagepde part ikke rig-
tig kunne opfatte et enkelt ord, kunne
han således ikke straks gøre afsen-
deren opmærksom på, at der var no-
Set galt, men måtte vente, indtil sen-
dingen standsede, hvilket ikke var
særlig praktisk.
Påhængsmotorer
og plastic joller
flere typer på lager. — Forlang
brochurer.
OLES VAREHUS — GODTHÅB
„DUPLEXERNE" OPSTÅR
Denne ulempe kunne man bøde på
ved at indrette særskilte sende- og
modtageantenner, helst med god af-
stand imellem, idet man så kunne
høre, hvis modparten „brød ind“. Her-
ved kunne man endda opnå den for-
del at halvere ekspeditionstiden ved
at gå over til automatisk sending, så-
ledes at begge parter kunne sende eg-
ne telegrammer og modtage modpar-
tens samtidig.
Denne fremgangsmåde kaldes i
fagsproget duplexekspedition, og
det var den, der gav anledning til
den noget misvisende betegnelse
„duplex" for de bygninger, hvor te-
legrafisterne sad og ekspederede
telegrammerne.
HURTIGMORSE INDFØRT DE SIDSTE
PAR ÅR
Effektiviteten af morsetelegrafe-
ringsmetoden afhænger af telegrafi-
stens evne til hurtigt og sikkert at
kunne aflytte morsetegnene og ned-
skrive bogstaverne. En yderligere
forbedring kunne kun opnås ved også
at gøre modtagningen maskinel.
Dette kræver ret kostbare modtage-
re og antenneanlæg, men så kan der
også på samme tid overføres omtrent
4 gange så mange telegrammer som
ved håndmorse. Denne metode er i de
senere år indført på flere af de indre
grønlandske forbindelser samt på for-
bindelsen med Amerika.
FJERNSKRIVNING UDEN FEJL
Ved automatisk telegrafi er menne-
sket som skildret ovenfor i høj grad
koblet ud af arbejdsprocessen. Herved
har man mistet en mulighed for at
opdage fejl i telegrammerne på det
rigtige tidspunkt, netop når det mod-
tages, og spørge den sendende station,
så fejlen kan blive rettet omgående.
For at den automatiske telegraferings-
teknik skal blive tilfredsstillende, må
man altså kræve, at der indbygges én
eller anden form for automatisk fejl-
finding og fejlretning. Dette lader sig
gøre ved at gå over til fjernskrivetek-
nik, men det er kun en af de ting,
som gør denne teknik tillokkende.
ENHVER KAN LÆRE
FJERNSKRIVNING
Fjernskrivemaskinen ligner meget
en almindelig skrivemaskine. Den har
ligesom denne tangenter for de for-
skellige bogstaver, og når man tryk-
ker tangenten for et bestemt bogstav
ned, afsender maskinen dette over ra-
dio til modtagerens fjernskrivemaski-
ne, som skriver det ønskede bogstav.
Benyttelsen af en fjernskriver
kræver ikke telegrafistuddannelse.
Den kan efter en kort oplæring
betjenes af enhver, som kan skrive
på skrivemaskine.
Det er denne omstændighed, der
gør det muligt at stille fjernskrive-
maskiner ud i større virksomheder og
forbinde dem til en central, hvorigen-
nem de forskellige virksomheders
fjernskrivere kan sættes i forbindelse
med hinanden og altså skrive til hin-
anden.
Denne såkaldte telextjeneste svarer
til det, der sker ved telefonering. Li-
gesom på telefonapparatet har man
DAME- og HERRE-
Cykler
CYKLEHUSET
Jernbanevej 15 — Lyngby
specielt fremstillet for
Grønland i meget kraftig
montering.
SVENSK EKSPORTMODEL
complet m/ alf udstyr
kr. 350,—.
Forsendes overalt.
Beskyf Dem —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
line tynde
uden reservoir
ingminut
igdlersorniarlt —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
ndmagpoK onaruvit
pingasunik uorsungnik
nanortalingnik
piniaraluartutit.
£l//A/f7(/D£ fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunåiut nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 53
års teknisk erfaring: startsik-
ker under alle vejr- og tem-
peraturforhold, vandtæt ind-
kapsling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5V2—10—18—28—40—75 hk.
Evinrude ukiune 53-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo Kanoic
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertortug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—5V2—10—18—28—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.065,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.065 kroninanarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniarniarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarérsimassoK
S
Nærmeste forhandler anvises
kina pisiniarfiusinaussoK, nalunaerutigineKåsaoK
JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.
Telegramadresse: „Thornam"
TELEFONI MELLEM
GODTHÅB OG KØBENHAVN
Det er helt nye tekniske anlæg, der
installeres på telestationen i Godthåb
for at gå over til fjernsskrivning. Bl.a.
er det nye radiosendere, der skal til,
og de bliver af en sådan type, at der
også vil kunne føres samtaler over
forbindelsen. Under gunstige radiofo-
niforhold skulle der blive mulighed
for at føre 2—3 telefonsamtaler sam-
tidig ved siden af overføringen af
fjernskriveforbindelserne.
Når anlægsarbejderne i Godthåb i
løbet af 1965—66 er helt færdige, vil
der således kunne føres telefonsamta-
ler mellem Godthåb og København
og evt. med udlandet.
Da der stadigvæk er tale om en
kortbølgeforbindelse vil black-out-
afbrydelserne ikke kunne elimine-
res fuldstændigt, men forbedrede
antenne- og sendeanlæg vil med-
føre en formindskelse af perioder-
nes længde, og i samme retning
virker for fjernskrivningens ved-
kommende også det ovenfor om-
talte fejlkorrigeringssystem.
VIRKNINGERNE FOR PUBLIKUM
Det er tanken at indføre fjernskriv-
ning i Grønland så hurtigt de tekniske
og økonomiske forhold tillader det. —
Det bliver i første omgang kun i
Godthåb og Sdr. Strømfjord, men
formodentlig engang imellem 1966 og
1970 også i de fleste større grønland-
ske byer på vestkysten.
Efter erfaringerne i Danmark og
andre lande, vil de virksomheder, som
tegner sig for at få fjernskrivere op-
stillet og tilsluttet centralen ofte op-
nå kendelige forbedringer i deres
korrespondance og kontorgang. En
„fjernskrivesamtale" svarer i hurtig-
hed næsten til en telefonsamtale, og
man kan i virkeligheden sidde og
„snakke" sammen på fjernskriveren.
Samtidig har man resultatet af sam-
talen skrevet ned, d.v.s. i denne hen-
seende er man lige så godt stillet, som
hvis man havde modtaget et telegram
eller et brev.
Det bliver selvfølgelig ikke nogen
helt billig historie at få fjernskriver,
d.v.s., det er væsentligt de store ad-
ministrationer og firmaer, som vil
kunne tillade sig dette. For at mindre
forretningsfolk og privatpersoner i
øvrigt alligevel kan få lejlighed til at
være med, vil der på telestationen i
Godthåb blive indrettet en fjernskri-
veboks, hvor enhver kan gå hen og
føre fjernskrivesamtale med en øn-
sket abonnent mod en passende af-
gift.
RINSO-mit pitsaunerussonangilan
NY RINSO naucsorssutigingitsugagssåungilak . . . ningiuc suna picsauneruncrsok nalungilåt!
NY RINSO kakorsautauvok nutåliak crrortagssanik kinitsinigssartaok isumagalugo akussak
ingassagssuarmik kåpernck ajortok - atissat kakortivigdlutik kakortisåput ipckångersungnilå-
nguardlutigdluko suliaralugit tugdlusimSrnakalutik. NY RINSO nuinårutigssat ilagåt - kakor-
sautauvok pitsagssuak!
Her er NY RINSO med i billedet... moderne husmodre
ved nok, hvad de gør! NY RINSO er det moderne sæbeva-
skepulver med indbygget blødgøringsmiddel og lavt, læk-
kert sæbeskum - De får tøj så lysende hvidt, så duftende
rent, at det gør Dem stolt og glad. NY RINSO lyser op i
hverdagen, for NY RINSO vasker rent, hvidt og varsomt!
vaskemaskinanut HAKA COMBINE inut tåukunfnga sa
nassup piukutorujugssuvå NY RINSO
23
[ SUNLIGHT FABRIKKERNE A/S -2752