Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 27

Navnlig navne — ukupungoK
Formand Hans Johnsen, Godthåb,
fejrede den 1. april 45 års jubilæum i
KGH’s tjeneste.
formand Hans Johnsen, Nuk, han-
delime atorfeKarnermine ukiut 45-
ngordlugit nagdliutorsiorpoK aprilip
autdlarKautåne.
Bogbinder Edinger Holm, Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri, Godthåb, havde 45
års jubilæum den 1. april.
atuagkerissoK Edinger Holm. apri-
lip autdlarKautåne ukiunik 45-ngor-
torsiuivoK Nungme naKiterivingme
sulinermine.
Tømrer Jørgen Egede, Godthåb,
fejrede 25 års jubilæum den 1. april.
sanassoK Jørgen Egede, Nuk, ukiut
25-ngordlugit nagdliutorsiorpoK apri-
lip autdlarKautåne.
Handelschefen i Holsteinsborg Tor-
ben Krogh fejrede 25 års jubilæum i
Handelens tjeneste den 1. april. Tor-
ben Krogh er født i Grønland og har
en stærk tilknytning til befolkningen.
Han har i årenes løb fået et indgående
kendskabb til grønlandske forhold og
erhvervsmuligheder. Han har utrætte-
ligt opmuntret grønlandske fri-er-
hververe til at yde deres bedste og
derved bidraget til forbedring af le-
vevilkårene.
Sisimiune niuvertoK Torben Krogh
handelime atorfeKarnermine aprilip
autdlarKautåne ukiunik 25-ngortor-
siorpoK. Torben Krogh Kalåtdlit-nu-
nåne inungortuvoK kalåtdlinut ataKa-
lune. ukiut ingerdlaneråne kalåtdlit
Pissusinik inutigssarsiutitdlo agdliler-
heKarsinaunerinik angnertoKissumik
PåsisimassaKalersimavoK, KasusuøKa-
lune kalåtdlit nangminerssordlutik
inutigssarsiortut pitsaunerpånik angu-
ssaKarnigssånut kåmagtortarsimav-
blugit taimailiornermigut inuniarne-
>'up OKinerulernigssåta anguniarnera-
nut suleKatausimavdlune.
Bødker (specialarbejder) Josef
Mørch, Upernavik, fejrede 40 års ju-
bilæum i Handelens tjeneste den 1.
april. Han blev udliggerlærling den 1.
april 1923 og fastansat fire år efter.
nåpaja (specialarbejder) Josef
Mørch, Upernavik, aprilip autdlarKau-
tåne handelime atorfeKarnermine u-
kiunik 40-ngortorsiorpoK. aprilip aut-
dlarKautåne 1923-me niuvertorusig-
ssamut iliniartungorpoK ukiutdlo sisa-
mat Kångiungmata aulajangersima-
ssumik atorfeKalerdlune.
Enkefru Sofie Berglund. Fiske.næs-
set, fyldte 60 år den 2. april. 1
uvigdlarneK Sofie Berglund. K’eKer-
tarssuatsiait, aprilip åipåne 60-inik
ukioKalerpoic.
Narssalingme ajoKiuneK Ludvig Ro-
sing ajoKitut atorfeKarnermine aprilip
autdlarKautåne ukiunik 45-1ivok ma-
jivdlo uvdluisa 12-iåne 65-inik ukio-
Kalersugssauvdlune. 1918-ime Nungme
iliniarfigssuarme iliniarnermine iner-
poK Kångamiunut ajoKingortineKar-
dlune. ukiut 20 Kangåmiunérérdlune
1938-me Narssalingmut nutineKarpoK,
ukiordlo måna Narssalingme suliner-
mine ama ukiut 25-gssåt ingerdlatiler-
dlugo. pingårtumik sujusingnerussu-
kut ajoKit ilait nugtertitaussaKissut
Ludvig Rosing erKigsisimatitaussut
ilagisimavåt, iliniarnerminit inerner-
me kingorna nunaKarfit mardluinait
najorsimagamigit. Kåinat pisatåinik
sanavdluagaoKissunik sanassarnermi-
gut KavdlunånitaoK ilisarisimaneKa-
lersimavoK. kungikut kingugdlermik
Kalåtdlit-nunavtinut tikerårneråne
kungimit sarKarmiulerneKarsimavoK
fortjenstmedaljemik.
Overkateketen i Narssalik Ludvig
Rosing fejrede den 1. april 45-års dag
for sin gerning som kateket og fylder
65 år den 12. maj. Da han dimitterede
fra Seminariet i Godthåb i 1918 blev
han kateket i Kangåmiut og var dér
i 20 år, indtil han blev forflyttet til
Narssalik i 1938. Han kan således
snart fejre 25-års jubilæum i Narssa-
lik.Før i tiden flyttede en del af ka-
teketerne meget rundt, men Ludvig
Rosing var een af de få, der har fået
lov til at virke i fred og ro, idet han
»SØBY« motorer
SØBY MOTORFABRIK
& STAALSKIBSVÆRFT
A. C. Jørgensen
Tlf. 123 — Søby Ærø
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Moderne
FISKESTÅLKUTTERE
indfil 200 tons
aitsåt piviussungortitdlugo
kun har været to steder, siden han
blev udlært på Seminariet. Rosing er
kendt af mange bl. a. på grund af de
fine kajakredskaber, han fremstiller.
Under kongefamiliens sidste besøg på
Grønland fik Ludvig Rosing fortjenst-
medaljen overrakt af Hans Majestæt
Kongen for lang og tro tjeneste.
Kateket Karl Eliassen, Nanortalik,
fyldte 65 år den 29. marts. Eliassen
har indtil nu virket som kateket i 42
år og er kommunalbestyrelsesmedlem
i Nanortalik kommune.
ajoKe Karl Eliassen, Nanortalik,
martsip 29-åne 65-inik ukioKalerpoK.
Eliassen måna tikitdlugo ajoKitut
ukiune 42-ne sulisimavoK månalo Na-
nortagdlip kommuniane kommunalbe-
styrelsimut ilaussortauvdlune.
Fru Dorthie Josefsen Atangmik,
fejrede 35-års-jubilæum som jorde-
moder i Atangmik den 1. april. Fru
Josefsen var elev på sygehuset i Suk-
kertoppen i et par år, inden hun i 1928
blev ansat som jordemoder i Atang-
mik og har virket på samme sted
siden. Hun er stadig frisk og passer
stadig sit jordemoderjob.
Fru Dorthie Josefsen, Atangmik,
jumujunermine ukiut 35-ngordlugit
aprilip autdlarKautåne nagdliutorsior-
poK. ukiut mardlugsuit Manitsup nå-
parsimaviane iliniarsimavdlune 1928-
me Atangmingme sulilerpoK tamatu-
malo kingorna sulivfine Kimångisåi-
nardlugo, månalo sule akornuteKara-
ne sulinine ingerdlatdlugo.
Kalåtdlit-nunarput angnerujartui-
nartumik silarssuarmioKativtinit ala-
pernaiserneKaleriartorpoK. tupåtdlalå-
ngitsornerdle ajornartarpoK nålagauv-
fingme inugtaoKatauvfigissavta (dan-
skit) nunavtine pissutsinik påsisima-
ssaKarKalåssusiat. KanordligoK silar-
ssuarmioKativta Kalåtdlit-nunavtinik,
inuinik tåssanilo påsissariaKartunik
ilisimassait angnikitsigineriput. ilame
millionit Kavsiupåmitauva nunamik
Grønlandimik atilingmik tusarsimå-
ngitsutdlunit.
åssersutitut OKalugtuarilårdlara u-
kiarme indiamio inusugtunguaK nåpi-
tara. Københavnimit Malmømut inger-
dlaortitdluta ilagsisavdlugo periarfig-
ssarsisimavunga åiparissara juteK kø-
benhavnimio avdlatulåK amimikutKa-
lipautilingnut kugssåungikatdlartit-
dlugo. sunauvfale indiamiungup nu-
narssup ilåne GrønlandeKarmatdlunit
singnagtorerussarsimångikå.
nunavtinik inuinigdlo påsisimassa-
KarKalåssuseK danskitdlunit akornåne
ingassaginåinartoK erKarsautigilerdlu-
go angnertunerulårtumik ilisarineKa-
lernigssamut avKutausinaussut entar-
sautigerKajånarsissarput.
anersauna filmilioKatigigfingmik
nunavtine pilersitsissoKarsinaugaluar-
toK. nalungikaluarpara imåinaK pi-
ssagssåungitsoK aningaussat, teknikip
tungåtigut påsisimassariaKartut, fil-
miliortutut iliniagagssat åssiglngitsut,
inuiait avdlat OKausé avdlatdlo entar-
sautigalugit. taimåikaluartordle aner-
sa angnikitsungugaluamik autdlartit-
dlune iluagtikiartuårsinaugaluångila
nunap aningaussarsiorneranut agdlåt
iluaKutausinaulerdlune — sujunigssa-
me.
isumaga nåpertordlugo uvdlume nu-
navtine inutigssarsiutit ingerdlåne-
Kartut ilåinit kingunigssaKarnerungår-
poK, nunagissap ajungitsup tungåtigut
silarssuarmioKatinit ilisarineKalernig-
sså erKarsautigalugo.
N. Platou, Hillerød.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
— derfor er der
bedre træk i Cecil
— taimåitumik Cecil’it
mitdluaruminartussar-
put!
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil!
asulo tåssa Cecil’it tu-
pasungnerrårig-
dlutik
mm
Cecil er altid
ensartet rullet!
Cecil’it åssigiårdluartu-
mik imussaussarput!
En lille pause før arbejdet går videre . . en hyg-
gelig sludder . . ild på cigaretten — selvfølgelig
en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige,
mættende blended-tobakker. Det er derfor, den
lange Cecil bliver mere og mere populær, og alle
vegne hører man: . . så er der tid til en Cecil!
Kasuersåtsiardlune . . sangmerdjordlune . . ciga-
rlte ikitdlugo . . soruname Cecil: imuvdluagau-
vok tupatarigsdvdlune. taimaingmanuna Cecil
tangneK iluarineKaleralugtuinartOK, tamanilo tu-
sarssaussarpoK: . : CecilitorfigssaK nagdliupoK.
-så er der tid til en Cecil..!
arfer-
ssuaK
agdlagtoK
HERMAN MELVILLE
(nangitat)
ei'Kumlsagaluarmigame! umiarssup
autdlalivingnerane Bildad åma Peleg
umiarssup nålagåta inigssånit sule
uålagkersuiuarput, sordlume tåssa
uangmingnérdlutik umiarssuaK inger-
dlåkalugtualerdlugo. nålagagssavigi-
uiagarput Akab sule tåssa tåkutingi-
saricårpoK, oKautigineKåinarporme i-
uiminitoK. åmamigoK umiarssup aut-
dlarniarnerinåne avalagtlniarnerinå-
nilo najunigsså pissariaKartorssungi-
^aK, umiarssuitdlume amerdlanerit
Pissarnerat erKarsautigalugo tamåna
ilumorpoK. umiarssuit niuvfagiutit
taimatut åma autdlarniartarput, tåssa
umiarssup umiarssualivingmit anisi-
niarnera kaligissartunut isumagitine-
kartarpoK umiarssuvdlo nålagåta ta-
uiåko pisitdlugit inimine ikingutine
inuvdluarKuvdlugit imertarfinguarto-
Katigissardlugit.
måna umiarssuaK autdlaratåinå-
ngordlune anitdlagtiniarneKalermat
kaptain Peleg aulavdluatåvigsorssuå-
ngorpoK. tåunauvordlume Bildadilo
pinane månåkorpiaK umiarssuarme o-
KausigssaKartuvdlunilo nålagaussoK.
„Kå, inusuit, tamavse aKumut,“ Pe-
leg suaorpoK takugamiuk umiarssuar-
miut nåparussup kigdlingane nangå-
ssordlutik uneråinarsimassut. „hr.
Starbuck, maunga aKumut ungorniå-
kit.“
„una tupiussarssuaK piarniarsiuk!"
nålagkiut tugdleK tutsiupoK. sordlo
sujornatigut OKautigineKarérsoK tu-
piussarssuaK tåuna nåparneKartarpoK
umiarssuaK umiarssualivigssisimatit-
dlugo. Pequodip umiarssuartut ar-
fangniutaussalerneranit ukiut kingug-
dlit 30-t ingerdlaneråne autdlalisatit-
dlugo nålagkiutit kingugdlersarissar-
tagåt tåssauvoK tuperssuaK isaterdlu-
go.
kitsat amorneKalersitdlugit umiar-
ssuarnik anitdlagtitsissartoK umiar-
ssup sujuatungånitugssauvoK. månalu-
me takuneKarsinauvoK Bildad anit-
dlagtitsissugssap inåne aulanissatår-
torujugssuaK, tåssame angut tåuna u-
miarssuarmik pigingneKataunerme
saniatigut åma umiarssuarnik anit-
dlagtitsissartutut suliaKarpoK — o-
Kautigissarpåtdle taimaisiortarsima-
ssok Nantucketime umiarssuarnik a-
nitdlagtitsissartut ingmikut aningau-
ssaiarfigiumanagit, tåssame umiar-
ssuarnik anitdlåussissartugaluardlune
taimåitoic Pequod kisiviat taimaisior-
tarsimavå umiarssuitdle avdlat aut-
dlalernerine tåkutisananilunit.
måna Bildad aulavdluavigsorssu-
vok, akugtuseriarane åmut kitsanut
ujåkartertarpoK erinarssordlunilo ag-
pikaluartarniardlune tugsiutit ilånik,
uvfa umiarssuarmiut ilerKorssordlu-
tik arnanik taigdlalerdlug.it nipertik
tamaviånguat ilerKorssuatårtut. tåssa
umiarssuarmiut taimaisiortarput uvfa
Bildad autdlalivingnertik tikitdlugo
ugpernarsaivigissaraluardlugo umiar-
ssuarme tusarsinautitdlugo ilerKor-
ssorumanatik.
tamåko tamarmik pisitdlugit Peleg
umiarssup aKuane kisermåussivdlune
nålagkersuivoK, OKausipilugtardlune
perdlorKussissardlunilo. ilame uvanga
tusålerdlugo isumaliuleraluarpunga
umiarssuaK kivisitugssångorå OKausi-
piluinardlune, uvangalo ånilångalivig-
kama Queequeq tikiserpara isuvssut-
dlugulo isumakulungnångitsornångi-
nerardlugo inupalånik taimåitunik
pissortaKardlune umiarssualivingmit
anitdlangniåsavdlune. taimatut isu-
maliulerugtordlunga una soriatdlar-
toK-una nulukut isingmineKardlunga
misigaunga. takuvdlugulo sunauvfau-
na Pelegip ugpatika akornutigeriara-
■migit isingmigsimagånga. tamånau-
vordlume arfangniaKataunivne ising-
migtinerme sujugdlersåt.
„tåssa niuvfagiutine taimatut kitsa-
nik KaKitsiniartarpise?" Kiviarivnilo
nivdliavoK. „umapalåK, ikiuniarnia-
rit, tuaviorniarit! soK-una suliumå-
ngilase? ivdlitdlo Quohog! suliniarit,
ivdlit augpalugtunik umilik, ivdlit
skotlandimiutut nasalik ivdlitdlo u-
måk-å, åp ivdlit Korsungnik Kardli-
lik! — tamardluinavse ikiutariaKar-
puse!“ taima oKalutigalune sipilit kig-
dlingatigut ingerdlavoK iluagtitseria-
rångame isingmitseriaraluartuåinar-
nardlune, Kujanartumigdle tamatigut
erKuisanane. kaptain Peleg uvdlår-
måna imerpatdlårsimavoK, taima isu-
maliuinarpunga.
taimaitdlunime kitsat amuneKarput,
tingerdlauserpugut anitdlagiartuler-
dlutalo: jutdlip uvdlorå KianaKissoK,
uvdlordlo naeKissoK tårsilermat ima-
vigssuarmut anitdlautingajalerérsima-
vugut serpartarnerilo umiarssup Kåne
Kivdlålugtut Kerissalerérsimåput sor-
dlume umiarssuarput Kivdlaringnik
erKornavérKusersorsimassoK.
Kåumat nuingmat umiarssup sinar-
ssuane arferup kiguterpagssue Kivdlå-
lulerput umiarssuvdlo sujuata sinar-
ssuine kusernerit sermiukamik sordlu-
me navguaitsup tugårujugssue Kåu-
måmut Kivdlertisimassut.
umiarssuarput Bildadip sujugdliuv-
dlune imarpingmut anitdlagkiartuår-
tipå, umiarssuatoKardlo tåuna maling-
ne ukamartitdlugo anorilo Kiarssuat-
dlagtartoK nåparutitigut sujorssugtit-
dlugo tugsiarpalua erssiatdlagtarpoK:
narssautit naggorigsut Korsondgse-
rugtorsimåput
kuvdlo imartå sileKissoK ungaricut-
dlugo erssitdlutik.
taimatut jutit Jordanip tungånut
nåkussiput
Kånåp nunå ornitartik issigalugo.
OKautsit tåuko tusarnersut aitsåt
taimane taima tusarnertigititdlugit tu-
sarpåka. neriungnefmik isumavdluar-
nermigdlo ulivkårput. ukiup unuå
nigdleraluaKissoK, isigkåkalo masag-
kaluaKissut sulilo tulujukasiga ma-
sangnerugaluartoK isumavdlualerpu-
nga sujunigssavtine ajungitsunik er-
Kigsinartunigdlo umiarssualivigpag-
ssuaKarumårtoK nunaKardlunilo or-
pigpagssuaKar tarumårtoK nuénerdlu -
tigdlo Korsujuåinartunik.
taimaitdlutame ima avalagtigaugut
tåssa umiarssup nålagai mardluk
anitdlåussiartortigisimassavut Kima-
gutariaicalerdlutik. umiatsiarssuaK Ka-
jangnaigunaKissoK maligtigisimassar-
put usserarneKarpoK aggerKuvdlugo.
erKumitsuvoK issikuminardlunilo a-
vigsålernerput utorKarnut tåukununga
Bildadimut Pelegimutdlo KanoK per-
ssuarsiutautigissut takuvdlugit — pi-
ngårtumik Bildadimut. nalunångeKaoK
umiarssup ukiorpagssuarne aningau-
ssarsiånguaminik katerssulugdlugit
aningaussaléKatauvfigisimassame tai-
ma ungasigtigissumut navianartoKar-
tigissumutdlo autdlalernera avigsåler-
neralo agsut misigissaKautigigå. Bil-
daditoKaK inuvdluarKussinialerame
sapilinartutut itdlune umiarssup Kane
saKissåginalerpoK, inånut atertardlune
majuarKigtardlunilo. tauva taimait-
dlunime Pelegip agsså tiguvå kinåti-
gutdlo issigerulordlugo sordlume OKa-
rumassutut: „takuk taimåikaluartor-
miåsit avigsårnigssara sapingilara, Pe-
leg, ilumut umiarssuarput inuvdluar-
Kusavdlugo sule atausiardlunga nu-
kigssaKarpunga."
umiarssuarmingnit avigsårniarner-
tik Pelegip åiparminit erKigsisimane-
ruvdlune atorpå, naugdlo OKautsinik
isumatunik isumaliutigivdluagaussu-
nigdlo OKalugkaluartOK takusinauvara
Kutdliup Kaumarnata nalånut pingmat
issai imerårtut. tåunåtaoK åiparmisut-
dle erKigsiveKarane uteKåtårpoK —
ilåne umiarssup aicuata inånut tarri-
tardlune nuerKigtardlunilo ilånilo u-
miarssup aKugtuneranut ornigutipat-
dlagtarniånguardlune. (nangitagssa t)
27