Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 11

mmmmuwm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnemenf .............. kr. 25,00 mngme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup namteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00 naKxtigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
En skamplet på Grønland
J-F. En bemærkelsesværdig retssag
bar fundet sted. Kredsretten i Hol-
steinsborg har simpelthen nægtet at
dømme en mand, som blev fundet
skyldig i ialt 17 forhold. Retten
tandt, at de foranstaltninger, som kri-
ftiinalloven hjelmer til, bliver virk-
^ingsløse og på ingen måde dækker
det krav om beskyttelse, som befolk-
ningen har ret til. Retten henholdt sig
bl kriminallovens paragraf 86, hvori
der står, at retten kan undlade at
træffe foranstaltninger, hvis forholde-
ne taler herfor. Kredsretten i Hol-
steinsborg brugte denne bestemmelse,
men til modsat formål, og siger, at de
foreslåede foranstaltninger vil befor-
dre offentlighedens mistillid til rets-
væsenet.
Kendelsen er sikkert uden fortil-
fælde i retsvæsenets historie i Grøn-
land. Kredsretten i Holsteinsborg er
kommet til den erkendelse, at krimi-
nalloven er for mild til at sikre be-
folkningen den beskyttelse, den har
krav på. Vor hypermoderne kriminal-
lov fik dermed langt om længe et af-
gørende skud for boven.
Det siges, at gamle, hævdvundne
grønlandske sædvaner ligger til grund
for kriminallovens principper. Man
bar fulgt den grønlandske retsopfat-
telse, da man udformede kriminallo-
ven. Men gør den egentlig det?
Hans Egedes og Poul Egedes dag-
bøger fra Grønland siger noget helt
andet om den grønlandske retsopfat-
telse. Da de gamle grønlændere for
alvor fik kontakt med civilisationen,
barmedes de over de civiliserede men-
neskers slette manerer i den grad, at
en angakok kom til Poul Egede og fo-
reslog ham, at man fra Grønland
sendte en angakok til de hvides lande
for at vise befolkningen der, hvordan
et menneske opfører sig.
De sidste 250 års kontakt med om-
verdenen har forandret den oprinde-
lige grønlandske retsopfattelse så me-
get, at fædrene til kriminalloven god-
tog den ændrede mentalitet som grøn-
lændernes egen. Derved har de gjort
det nye Grønland en bjørnetjeneste.
Grønland er ikke noget reservat for
en uddøende stamme, der skal beskyt-
tes på alle tænkelige måder. Når vi nu
selv har bedt om den udvikling, der
nu finder sted i Grønland, må vi også
have rygrad nok til at indstille os på
strengere straffe, der gælder i andre
lande.
Ifølge kriminalloven er ordene straf
og fængsel tabu. Lovovertrædelserne
er taget til i sådan et omfang i de se-
neste år, at politiet i de store byer
simpelthen ikke har tid til at tage sig
af brugstyverier, som ellers florerer
slemt. Politiet er stærkt underbeman-
det, men hvad værre er: Retten kan
i mange tilfælde ikke gøre noget, fordi
kriminalloven ikke hjelmer til en
egentlig straf. Politiet og rettens ar-
bejde er med andre ord blevet gjort
til grin.
Lovgivningsmyndighederne må nu
for alvor få øjnene op for den skam-
plet, som kriminalloven egentlig er på
det nye Grønland. I vore øjne er kri-
minalloven en diskrimination. Vi har
ikke spor krav på at blive behandlet
mere skånsomt end andre mennesker.
nunavtinut kångunarsaut
J- F. Kanigtukut KaKutiguvigsumik
erKartussissoKarpoK, Sisimiune kreds-
retime angut 17-eriardlune pinerdlute-
RarsimassoK erKartukumaneKarsima-
nane. encartussissut taimailiorput pi-
nerdlungnermik inatsisit nåpertordlu-
glt årKigssussinigssaugaluit suniute-
Kartugsséungitsutut pissariaicarneralo
nåpertordlugo inungnut igdlersutig-
ssausinaungitsutut issigigamlkik. er-
Kartussissut aulajangernermingne tu-
igavigåt pinerdlungnermik inatsisit
lngmikortuane 86-ime agdlagsima-
ssok, årKigssussinigssat ericartussissu-
b*t atungitsortmeicarsmaussut tamåna
P'ssutigssaKarsorineKarångat. aulaja-
ngersagardle tamåna Sisimiune kreds-
retimit kigdlup tungånut atortineicar-
P°K, OKautigineKardlunilo åndgssussi-
nigssat sujunersutigineKarsimassut
binguneKåinartugssaussut encartussi-
ssunut inuit tatigingnigkungnaernerå-
nik.
nunavtine erKartussissoitamerup
bmgåtigut sujornatigut taimatut pi-
ssoKarsimagunångilaK. Sisimiune er-
Kartussissut påsisimavåt pinerdlung-
nermik inatsisit Kasungavatdlårtut
PissariaKartitsineK nåpertordlugo i-
nungnik torersumik inussunik igdler-
suiniåsavdlutik. imaileraluatdlartoK
matsisivut pinerdlungnermut tunga-
Ssut nutåliaoKissut kisame ikupine-
UatsiavigsoKaut.
OKartoKartarpoK kalåtdlit uvagut
PerKutorKavut tungavigineKarsima-
ssut agssuarnaitsumigdlo iliornermik
Pasingnigtarnerput nåpertordlugo pi-
nerdlungnermik inatsisit suliarineicar-
snnassut. ilumutdle taimåinerpoK?
Hans Egedep Poul Egedevdlo nu-
navtinlnermingnit uvdlorsiutait ta-
uiåna pivdlugo avdlatordluinaK OKau-
seKarput. kalåtdlit Kanga atugartu-
ssutsimik sunerneKardlualeramik nar-
rautigisimavåt inuit atugartut iler-
pOrdlungnerssuat agdlåt angékumik
°ul Egedemut ornigutoKarsimavdlu-
ne sujunersordlugo Kalåtdlit-nunånit
angékumik Kavdlunånit nunanut aut-
dlartitsissoKartariaKartoK takutitsi-
ssugssamik inuit KanoK ilerKOKar-
tut.
ukiut kingugdlit 250 avåmut atå-
ssuteKarnerup agssuarnaitsumik ilior-
nermik kalåtdlit påsingnigtarnerat
ima agtigissumik avdlångortisimavå,
erKarsartautsit avdlångornerat avatå-
nit tikiutut piliåt, kalåtdlit nang-
mingneK pigissatut akuerisimavdlugo.
tamatumunåkut ajungitsumik ilior-
niarssarigaluardlutik a j OKUseruj ug-
ssuåinarsimåput.
Kalåtdlit-nunåt avdlångutsailivfiu-
ngilaK nagguveKatiginguanut nungu-
lersunut, sukut tamatigut igdlersor-
neKartariaKartunut. ineriartorneK na-
livtine atutOK nangmineK Kinutigisi-
magavtigo, åma patajåissuseKartaria-
Karpugut nunane avdlanisut sukanga-
nerussumik pitdlaissalernigssaK ku-
nugissariaKarnatigo.
pinerdlungnermik inatsisit nåper-
tordlugit oKautsit pitdlaut åma par-
naerussivik agdlerissåuput. ukiune ki-
ngugdlerpåne inatsisinik uniorKutit-
sinerit ima angnertutigilersimåput ig-
dloKarfingne angnerne sisorautinik
cyklinik KamutérKanigdlo Kimarngu-
ssissut ingassaKissut nåkutigisavdlu-
git politit pivfigssaerusimavdlutik.
tamåkuningame tigdligtut politinit
erKaineKarnerdlunit ajorput. politit
sulissugssaileKeKaut ajornerussordle
tåssa: ericartussissut Kavsérpagssuar-
tigut KanoK ilioriarsinaussangingma-
ta, iluamérsumik pitdlainigssamut pi-
nerdlungnermik inatsisit såriarfigssa-
Kartitsingingmata. taimaingmat po-
litit erKartussissutdlo sulinerat igdla-
ruautigssåinångorsimavoK.
pissortat inatsisiliornermik isuma-
gingnigtut måna pimorutdlugo Kautu-
tariaKalerpåt pinerdlungnermik inat-
sit avdlåungingmat Kalåtdlit-nunå-
nut nutåmut kångunarsaut. issiging-
nigtarnerput nåpertordlugo inatsisit
tåuko ingmikortitsineruput, uvagut-
dlo piumassaKéngivigpugut inungnit
avdlanit assagtussaunerussumik pine-
Kåsavdluta.
Kuttere uden radiotelefoni
H. J. I slutningen af marts måned
var der en eftersøgning efter en 20
tons kutter, som var på fangst ved
vestisen. Politi- og redningskutteren
„Ilik“ blev sendt af sted fra Holsteins-
borg, men kunne ikke sejle ret langt
til havs på grund af is og kraftig vind
hvorefter den returnerede. Samtidig
ankom en anden båd, der havde været
på fangstpladsen, og mandskabet for-
talte, at de havde set den eftersøgte
båd. Den sad fast i drivende is uden
skrue. „Ilik“ blev sendt af sted igen,
og man bad „Erika Dan“, der på det
tidspunkt var på vej til Holsteinsborg,
om at hjælpe med eftersøgningen. —
Båden blev fundet 30 sømil fra land,
og „Erika Dan“ fungerede som isbry-
der, da redningskutteren tog den ha-
varerede båd på slæb. Ved fælles
hjælp fik de båden og mandskabet
velbeholdent til Holsteinsborg.
Det viste sig, at den store kutter
ikke havde et radiotelefonianlæg om
bord. Derfor kunne mandskabet ikke
give omverdenen meddelelse om dets
vanskeligheder, eller om hvor båden
befandt sig. Havde den anden båds
besætning ikke tilfældigt opdaget den,
var der uden tvivl blevet sat en større
eftersøgning i gang.
Vi ved, at det er dyrt at iværksætte
en eftersøgning, og man sætter også
andre menneskers liv på spil. Det er
uforståeligt, at så stor en kutter ikke
har et radiotelefonianlæg om bord. —
Det må være i ejerens og hele sam-
fundets interesse, at alle større
fartøjer har et kraftigt radiotelefoni-
anlæg.
En båd med 4—5 mands besætning
der benyttes til fangst ude på vest-
isen, må og skal kunne kontakte andre
kuttere eller radiostationer på land.
Der kan opstå en eller anden farlig
situation, der kræver, at man fortæl-
ler omverdenen, hvor man befinder
sig og under hvilke forhold. Man må
tænke på, at kutterne ikke er bygget
som fangstfartøjer ved isen.
Et radiotelefonianlæg har mange
fordele. Der er store chancer for, at et
havareret fartøj kan blive fundet selv
i tæt tåge og snevejr. Mens det efter-
søgte fartøj holder sit radiotelefoni-
anlæg i gang, kan eftersøgningsfar-
tøjet pejle sig frem til det.
Det er glædeligt at erfare, at alle
kuttere på 20 og 16 tons, der afleveres
i år, har radiotelefonianlæg. Af ti 12-
tons kuttere er der imidlertid kun 4,
der har dette anlæg. Men da alle kut-
terne har elektriske installationer, må
man håbe, at resten får anlæggene
installeret snarest muligt.
Når man tænker på, at en 20 tons
kutter koster ca. 350.000 kr. og et 70
watts radiotelefonianlæg kun ca.
10.000 kr., når kutteren har elinstalla-
tion i forvejen, forstår man ikke,
hvorfor nogle fiskere venter med at få
UVAGUT FREDERIK K'ULAILUAT, Gå-
tip såimåuneranit Danmarkip, Venderit
Goteritdlo, Kungiat, Slesvigip, Holstenip,
Stormarnip, Ditmarskenip, Lauenborgip
Oldenborgivdlo Hertugiat, nalunaerpugut:
inatsissartut isumaicatiglssutigait Uvagut-
dlo akuerssinivtigut aulajangersarpavut i-
natsisit uko:
S i.
aktieselskabit pivdlugit inatsisine, tak.
inatsisinik nalunaerut nr. 313 uvdlok 28.
august 1952 åma inatsisit nr. 225 uvdlok 22.
juni 1962, måko avdlångåtautinekåsåput:
1. g 1, ingm. 3, ima oKausertalemeKåsaoKi
„ingm. 3. inatsisit tåuko sparekassinut a-
torneKåsångitdlat. inatsisit tåuko aulaja-
ngersagkatigut imalunit inatsisit nåpertor-
dlugit aktieselskabit ilåinut ingmikut aula-
jangersagkane avdlångåtåusångitdlat".
2. § 28, ingm. 1, ima OKausertalemeKåsaoK:
„ingm. 1. aktieselskabime sumilunit ag-
dlagtuissartflnerup imalunit nunakarfing-
me niuvemermik agdlagtuissartup — sel-
skabinut Kalåtdlit-nunåne uningavenartu-
nut Kalåtdlit-nunåne politimesterip — a-
tortugssångortitånik aktiebogekåsaok.“
3. § 58, ingm. 1, OKautsit „Kåumatit mar-
dluk" kingornånut ilångåneKåsaoK: „— sel-
skabit Kalåtdlit-nunåne uningaveKartut tu-
ngaisigut Kåumatit slsamat —“.
4. § 81-imiit ingm. 5-itut nutåtut ilångune-
KåsaoK:
„ingm. 5. selskabit KalStdlit-nunåne uni-
ngaveKartut tungaisigut aktieselskabit ag-
dlagtuivfinut Kinutigissat nalunaerutitdlo
Kalåtdlit-nunåne politimesterimut tuniu-
neKartarsinåuput. agdlagtuissameK pivdlu-
go maleruarKussagssat ersserKingnerussut
handelsministerimit Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterimik OKalOKatigingnerémikut aula-
j angersarneKåsåput."
5. § 82, ingm. 2, OKautsit „Kåumatit mar-
dluk“ kingornånut ilånguneKåsaoK: „— sel-
skabit Kalåtdlit-nunåne uningaveKartut tu-
ngaisigut Kåumatit slsamat —
8 2.
aktieselskabinut inatsisit Kalåtdlit-nuna-
ne atulersineKåsåput 1. januar 1964-imit.
atortugssångortineKarput i g d 1 u s s å r s s u a r -
me Christiansborgime,
15. februar 1963.
Kungip Agssånik NaKitsisånigdlo.
FREDERIK R.
H. Baunsgaard.
et sådant anlæg. Det mindste anlæg,
der er tilladt, er på 15 watt og koster
ca. 4000 kr., hvis båden har elinstalla-
tion i forvejen. Rent bortset fra, at et
menneskeliv ikke kan vurderes i
penge.
Når man samtidig tænker på, at fi-
skerne kan erhverve disse anlæg gen-
nem lån fra erhvervsstøttemidlerne,
forstår man endnu mindre, at de tø-
ver med at anskaffe sig et af de nævn-
te anlæg.
Det burde være på alle kuttere.
Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde
Konge af Danmark, de Venders og Goters,
Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Dit-
marsken, Lauenborg og Oldenburg, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort
samtykke stadfæstet følgende lov:
S i.
I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendt-
gørelse nr. 313 af 28. august 1952 og lov nr.
225 af 22. juni 1962, foretages følgende æn-
dringer:
1. § 1, Stic. 3, affattes således:
„Stic. 3. Loven finder ikke anvendelse på
sparekasser. Den medfører ikke nogen for-
andring i de for visse aktieselskaber ved
eller i henhold til lov givne bestemmelser."
2. § 28, stk. 1, affattes således:
„Stic. 1. I ethvert aktieselskab skal der
føres en overregistrator eller af den sted-
lige handelsregisterfører — for selskaber
med hjemsted i Grønland politimesteren
i Grønland — autoriseret aktiebog."
3. I § 58, Stic. 1, tilføjes efter ordene „to
måneder": „— for så vidt angår selskaber
hjemmehørende i Grønland fire måneder".
4. Til § 81 føjes som nyt stk. 5:
„Stk. 5. Anmeldelser og meddelelser til
aktieselskabs-registeret vedrørende selska-
ber hjemmehørende i Grønland kan ind-
gives til politimesteren i Grønland. De
nærmere regler om registreringen fastsæt-
tes af handelsministeren efter forhandling
med ministeren for Grønland."
5. I § 82, stk. 2, tilføjes efter ordene „to
måneder": for så vidt angår selskaber
hjemmehørende i Grønland fire måneder."
§ 2.
Aktieselskabsloven sættes i kraft i Grøn-
land fra den 1. januar 1964.
Givet på Christiansborg slot, den 15. fe-
bruar 1963.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
H. Baunsgaard.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
aulisariutit radioKångitsut
H. J. martsip nålernerane aulisariut
20 tonsilik Kitåta sikuane ipiniarniar-
toK ujårineKaleraluarpoK. Sisimiune
politit angatdlatåt ånåussiniartautau-
ssortaoK „Ilik“ autdlartineKarpoK si-
kutdle anordlerpatdlårneralo pissuti-
galugit avalagterpatdlårane utinarta-
riaKardlune. uternera nalerordlugo a-
ngatdlat avdla piniarfingmisimassoK
tikipoK, inugtaisalo OKalugtuaråt ujar-
neKartoK takusimagigtik sarpiarsi-
mavdlune sikut akomånitdlune tiv-
sukartoK. „Ilik“ autdlartmeKarKigpoK
„Erika Dan“ilo tamatuma nalåne Si-
simiunut ingerdlaortoK ujardleKa-
taorKuvdlugo «muvigineKardlune. u-
jarneicartoK nunamit 30 sømilinik a-
vasissusilingmitoK navssårineKarpoK
„Erika Dan“ilo sikunik aserorterisso-
ralugo sarpiarKassoK ånåussiniartåu-
mit kalusiuneKardlune. ikioKatiging-
nikut angatdlat inugtailo ajungitsut
Sisimiunut pissuneirarput.
påsineKarpoK ujarneKartoK radiu-
kut autdlakåtitsissumik peKångitsoK.
taimaingmat inuisa nalunaerutigineK
sapersimavåt ajornartorsiornertik su-
minertigdlo. angatdlatip avdlap inui-
nit piåritsornikut takuneicarsimångi-
kaluarpata KularutigissariaKångilaK
angnertorujugssuarmik ujardlerneita-
lisagaluartoK.
tamavta nalungilarput ujardlerneK
akisorujugssussoK åmalo inoKatit av-
dlat inunerat navianartorsiortineicar-
tartoK. påsineK ajornaKaoK aulisariut
taima agtigissoK radiukut nalunaer-
tauteicéngingmat. pigingnigtup inuia-
Katigitdlo tamarmiussut isumaginiar-
tariaKarpåt angatdlatit angnerussut
tamarmik radiukut nalunaertaute«ar-
nigssåt. angatdlat sisamanik-tatdli-
manik inugtalik Kitåta sikuane pi-
niarniartoK angatdlatinik avdlanik
nunamilunit radioKarfingnik oKalu-
ssisinaussariaKarpoK. sumik ardlånig-
dlunit navialissokarsinauvoK, taima
pissoKarneranut pissariaKartardlune
suminerup Kanordlo inerup avåmut
tusartinigsså. aulisariutime sikune pi-
niutigssatut sanåjungitdlat.
nuånerpoK tusardlugo aulisariutit
20 ama 16 tonsigdlit ukiOK måna nu-
nalisitagssat tamarmik radiukut na-
lunaertautekarnerat. 12 tonsilingnit
Kuliussunut sisamåinait taimåitunik
nalunaertauteKarput, tamarmigdle
ingnåtdlagissamut avKusersorérni-
kungmata neriutigissariaKarpoK siv-
nere sapingisamik piårtumik radiukut
nalunaertautitårumårtut.
inup inunera aningaussanik naliler-
neKarsinåungila«. erKarsautigigåinilo
aulisariut 20 tonsilik 350.000 kr. mig-
ssiliordlugit akeKartoK radiukutdlo
nalunaertaut 70 wattilik 10.000 kr.
migssiliuinardlugit akeKartoK, angat-
dlat ingnåtdlagissamut avKusersorne-
Karérsimagångat, påsineK ajornaKao«
suna pissutigalugo aulisartut ilait u-
tanicissarnersut taimåitumik pisårnig-
ssamingnut. radiukut autdlakåtitsissut
atorneKarsinaussoK mingnerpåK 15
watteKarpoK 4000 kr. migssiliordlu-
git akenardlune, angatdlat ingnåtdla-
gissamut åvKusersorneKarérsimagpat.
erKarsautigigåinilo aulisartut nang-
minerssordlutik inutigssarsiortut taor-
sigagssarsiniartarfiat avKutigalugo ra-
diukut autdlakåtitsissumik piniarsi-
naussut sule påsineK ajornarneruvoK
autdlakåtitsissutit taineKartut ilånik
piniarnigssamut nangåssarmata.
pigssarsiungitsornigssarme ingminut
akilersinåungilaK.
Førende tekstilfirma
søger handelsuddannet
mand, eller een med kend-
skab til tekstil, der vil re-
præsentere vort firma på
Grønland.
JOTA TEXTIL
AABENRAA
Danmark
radiukut nalunaertaut ardlaligtigut
iluaKutigineKarsinauvoK. taimåitumik
peKaråine ilimanardluartarpoK angat-
dlatip ajutujussarsimassup pujortoru-
jugssugaluartitdlugo nivtailartitdlu-
gulunit nanineKarsinaunigsså; ujar-
neKartuvme radiukut autdlakåtitsi-
ssune ingerdlatigpago ujardlersoK pej-
linermigut ornigusinaungmat.
tuberkulose akiornlardlugo suliniartut tapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11