Atuagagdliutit - 10.04.1963, Blaðsíða 15

Nogle ældgamle sølvmønter fra gravene i
ojergene ved Aksum, som støtter date-
ringen af kristendommens indførelse i
Etiopien til c. 340. Mønten i midten har et
kongeportræt på en baggrund af guld og
skal være fra tiden før 340. De 2 andre er
udsmykket med kors og derfor fra kristen
tid.
°g udbredelse i riget. Og den har
holdt sig til i dag, til trods for, at
landet på grund af sin utilgængelig-
hed og fjendtlige indkredsninger i
fnere end 8 århundreder var fuldstæn-
dig afskåret fra den øvrige kristen-
hed. Men netop derfor har kristen-
dommen i Etiopien bevaret et oldkir-
keligt præg.
dronningen af sabas grav
Omme bag byen, syd for hovedvejen
til Gondar ligger det gamle kongelige
kirkegård. Den er ikke fredet, som den
ville have været det hos os. Der er i
dag en kornmark med det etiopiske
teff, en græsart med mange, meget
srnå kærner, og rundt om på marken
er en mængde 2—5 m høje, smalle,
groft tilhugne gravsten. Nogle hælder
faretruende, andre er allerede faldet
°®- Her skal det ærværdige gamle
Aksumriges konger og dronninger
være begravet. David, Salomo, Ma-
dam, Theodoros, Jasu, Malak, Tekla
Haimanot, Krestos, Johannes — bi-
belske, græske og etiopisk klingende
navne ville der have stået på stenene,
°m man havde sat inskriptioner på
dem. Men der er desværre ingen. Mi-
ne ledsagere viste mig, hvor efter fol-
ketraditionen „Dronningen af Saba“
lå begravet. Dronningen af Saba! Så
Sår tankerne endnu længere tilbage,
Hl Salomo-beretningerne i det gamle
testamente (1. kongebog, kap. 10) og
Hl de legender, som har skabt og be-
varet hele den etiopiske kultur, og som
gennem århundreder holdt folket fast
1 en stærk tro og en sund moral og
fyldte dets liv med rige traditioner.
hvordan salomon opnåede
SIN HENSIGT
I det rige og stærke Aksum hørte
dronning Makeda af arabiske køb-
mænd om en konge i Israel, hvis
klogskab og rigdom man ikke fandt
magen til. Ham besluttede hun at op-
søge. Med en eventyrlig karavane og
Prægtige gaver nåede hun Jerusalem
°g blev ganske betaget af alt, hvad
hun hørte og så. Hun beundrede kong
Salomos indsigt og pragt. Men mest
imponerede Zions tempel hende og
dyrkelsen af den ene sande gud. Den
gud ville hun tjene i stedet for Sol og
stjerner. Efter et halvt års ophold i
Israel ville hun rejse hjem, og selv
kong Salomos ægteskabstilbud kunne
ikke ændre hendes beslutning om .at
vende tilbage til sit land. Men kongen
Ønskede hende og måtte derfor bruge
list.
Han indbød til et overdådigt af-
skedsmåltid og lod maden krydre og
salte stærkt. Da det blev sent, bad
han dronningen overnatte på slottet,
hvilket hun kun indvilgede i, dersom
han ville love ikke at krænke hendes
jomfrustand. Det gjorde han på be-
tingelse af, at hun til gengæld ikke
ville stjæle noget fra slottet.
Hen på natten plagedes hun af en
ulidelig tørst og stod op for at drikke
af en vandkrukke, kongen havde sat
frem. Men kongen var på vagt og fo-
reholdt hende, at hun havde stjålet.
Hun påstod imidlertid, at hun kun
havde taget lidt vand, men kongen
svarede: „Vand er den kosteligste af
Guds gaver", og han fik sin vilje med
hende. Som afskedsgave fik dronning
Makeda en kostelig guldring med på-
læg om, at dersom hun fik en søn,
skulle hun lade ham bringe ringen
tilbage, når han blev 25 år gammel.
Således — føjer den etiopiske legende
til — opnåede kong Salomo sin egent-
lige hensigt, nemlig at udbrede dyr-
kelsen af Israels gud i Etiopien.
BIBLENS pagtens ark
Dronning Makeda fødte en dreng,
Menelik. Da han blev voksen, drog han
af sted til sin far med ringen. 6 må-
neder blev han i Israel, og så optaget
var han af alt, hvad han oplevede, at
aningaussat pissoKarssuit sølvit Aksumi-
me Kånane ilivernmgånérsiit påsissutig-
ssåupul kristumiussutsip Kanga Etiopiamut
crkunekarsimaneranik, tåssa ukiup 340-p
migssånc. aningaussaa Kitcrdlen kungi-
mik åssiliartaicarpoic kultiuvdlune, tai-
maingmatdlo ukiok 340 sujorkutdlugo sa-
najusimåsavdlune. avdlat mardluk såni-
ngassulingmik åssitagdlit kristumioKalerer-
neranit pissuput.
kong Salomo absolut ville beholde
ham og sætte ham på tronen efter
sig; men Menelik havde lovet at ven-
de tilbage. Nu fortælles der spænden-
de historier om unge jødiske mænd,
de ældste sønner af kongens bedste
mænd, som var udset til at følge Me-
nelik for at hjælpe med indførelsen
af den sande gud i Etiopien. De mente
umuligt at kunne leve uden Pagtens
Ark i det fjerne fremmede, så de
stjæler den og bringer den med sig til
Dc almindeligste præstelige ejendele. De
er alle meget smukt udført. „Håndtaget1*
på bedestokkcn til venstre er bl. a. til at
hvile hagen på under den ofte 4—6 timer
lange, natlige gudstjeneste. Cymblen er af
sølv og bruges til at angive rytmen under
sang og dans. Enhver præst har sit kors
i hånden. De troende nærmer sig ærbødigt
og kysser korset for oven og den plade
for neden, hvorpå Kristus hvilede sine
fødder. De er af „messing**. Korset t. v. dog
af jern og det kostbareste, fordi der ikke
findes jern i landet. Forneden 2 fluevifte-
re. Den ene fint flettet og med hestehår.
Den anden er ganske simpelt en æsel-hale.
Aksum. Og der står den den dag i dag
i Zions domkirken, som Menelik I skal
have bygget efter Salomos tempel i
Jerusalem.
Denne „Tabot", arken, har gennem
århundreder givet folket en religiøs
styrke, en åndelig og national selv-
stændighed og en stærk bevidsthed
om at være Guds udvalgte folk. Kun
ypperstepræsten må se den, én gang
om året, end ikke kejseren må betræ-
de det allerhelligste. I enhver af lan-
dets 17.000 kirker, som er bygget i lig-
hed med Zionskirken, er en efterlig-
ning af den ældgamle tabot indsat i
kirkens inderste rum.
Således var jordbunden for kristen-
dommen blevet beredt gennem indfly-
delsen fra jødedommen. Der lever
endnu en jødisk stamme på ca. 6000
medlemmer, Falashaerne,. i nærheden
af Aksum, som hævdes at være efter-
kommere af kong Salomos folk. De
holder moseloven, men de har ingen
længsel efter Israels land, fordi de
ikke har erindringer om Jerusalems
ødelæggelse i året 70 efter Kr. og ad-
spredelsen derefter.
WHISKY OG SANDKAGER HOS
YPPERSTEPRÆSTEN
Det var nødvendigt, at vi før Ma-
skalfestens begyndelse præsenterede
os for ypperstepræsten, negritten, som
han kaldes, den ene af landets 5 bis-
kopper.
Biskoppens palads var en forladt
italiensk guvernørbolig fra 1938, byg-
get hastigt op og hurtigt gået i for-
fald. 2 politisoldater med knipler stod
vagt ved porten. De lod os smilende
passere. En tjener sprang som en kat
på sine bare fødder op ad trapperne
for at anmelde besøget. Kort efter blev
vi modtaget i biskoppens soveværelse.
Det var møbleret som en klostercelle:
Bord, stol og seng, intet andet hverken
på gulv eller vægge. En del doku-
menter i papmapper lå midt på bor-
det. Biskoppen var også Aksums borg-
mester. Mine introduktioner og mini-
sterielle papirer blev nøje gennemlæst
og oversat og befundet rigtige. Straks
derpå blev tjeneren sendt til politiet
med besked om at yde al mulig be-
skyttelse. Fruen blev hentet op nede-
fra, hvor den talstærke familie holdt
til. Hun havde to større drenge med
ved hånden. Hvor var hun nydelig i
sin skinnende hvide søndagsshamma
med den smukt farvede kant. Vi blev
ført ind i et større rum, hvor der
endnu stod et bambusmøblement fra
de tidligere beboere.
Bispinden serverede tykke stykker
sandkage med rigeligt sukker på, og
biskoppen skænkede rundeligt tør old
scottish whisky dertil i tykke glas.
Denne kirkens leder talte ingen euro-
pæiske sprog, men han var alligevel
godt inde i de forskellige kirkesam-
fund i Europa. Han ville have alt at
vide om forholdet mellem protestan-
tismen og den koptiske kirke, medens
han til gengæld var meget villig til at
besvare spørgsmål om kirken i Etio-
pien.
Vi nippede ustandseligt til whiskyen
og spiste tør kage til. Til sidst ønskede
min smilende vært rørende kærligt,
at resten af rejsen måtte forløbe uden
uheld, så jeg atter måtte gense mine
kære derhjemme; og han tilføjede, at
han ville bede for mig og for, at de
forskellige kristne kirker måtte nær-
me sig hinanden og blive ét i Kristus.
600 PRÆSTER FORAN DOMKIRKEN
Efter dette interessante besøg hos
biskoppen var vejen åben til at over-
palasit pigissartagait, tamarmik kussana-
vigsumik sanåt. ajåupi'ssap Kinunerme a-
tortartup tigumivia tavdlumut iterKisimår-
fiussarpoK Kasuerserfiuvdlune unuarKu-
ssivdlune nålagiartarnerne ilåne akunerit
arfinigdlit anguvdlugit sivisutigissartune.
avilualårtitsfssut sølviuvon tugsiarnerme
Kitingnermilo akugtoKatigigsårutigineKar-
tardlune. palasit tamarmik såningassuling-
mik tigumiartarput. ugpertut atarKingnig-
dlutik såningassoK ornigtarpåt kunigtar-
dlugulo Kulågut åma atågut Kristusip isi-
gaisa kikiagtugauvfigissågut. såningassug-
dlit kångusaussåuput såmerdlerdle savi-
miniussoK akisuneruvdlune, Etiopia savi-
mineKångingmat. atdliuvdlutik niviugang-
nut ungorutit, åipå hestit pamiuinit sanåK
nuioråussamik ipulingmik åipålo siutitfip
pamiua aulångåt kipissan.
være maskalfesten. En anselig men-
neskemængde fra Aksum og den hele
omegn havde taget opstilling på mar-
kedspladsen, tæt ved domkirken. De
stod i én stor firkant, var allerede
renvaskede og så kønne ud i deres
hvide shammaer. Kvinderne stod for
sig på den ene langside. En tyk poli-
tibetjent — hvilket ellers var et sær-
syn — gennede folk af vejen, så jee-
pen kunne køre helt ind på festplad-
sen. Det var tydeligt, at det var noget
usædvanligt, at en hvid deltog i fe-
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE’s JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
fuménguernartOK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
sten. Og denne gang var der ingen,
der løb for fotografiapparat eller
filmkamera eller forbød brugen af
dem.
Midt i menneskefirkanten var der
lagt til rette til et bål, en 4—5 meter
høj, spids pyramide af de deltagendes
stokke, smykket med bundter af gule
maskalblomster og vilde georginer og
tagetes. Foran dette stod 3 store, bar-
benede messedrenge i farvestrålende
kapper og med pragtfulde silkepara-
plyer med guldfrynser. De var for-
sangere. Bag dem var 6 diakoner i li-
geså brogede messeklæder og med
store kunstfærdigt formede gyldne
kors på mandshøje stave. De sang og-
så godt med. En af dem holdt en stor
pergamentbibel for læseren.
Aldrig har jeg hørt noget menneske
læse så hurtigt som denne unge mand.
Det var lange læsestykker, og han
havde for mig at høre kun denne ene
hensigt: at blive færdig. Bag dem
igen stod så hele rækken af præster.
Der var ca. 500. Min gode ven, ypper-
stepræsten stod i midten, iført sin
prægtige sorte bispekåbe med løve-
spænder i guld og en fornem parasol
over sig.
PRÆSTER DANSER RITUEL DANS
I det modsatte hjørne opholdt end-
nu et hundrede præster sig, let ken-
delige på deres hvide præstedragter
og -hatte og den sorte festkappe. 12
af dem var trådt frem. De stod i 2
rækker over for hinanden med cymb-
ler i den ene og bedestokke i den an-
den hånd. 3 diakoner sad midt mel-
lem rækkerne med enorme trommer
foran sig og slog rytmen ved et for-
slag med fingrene på det lille skind
og et kraftigt på det store med hele
hånden. Alle præsterne sang kraftigt
til.
De 12 dansede rytmisk og ynde-
fuldt og slog med cymblerne og
bevægede stokkene samtidigt fra
skulderen til jorden og tilbage
igen. Der var noget ekstatisk over
dem. Rækkerne bølgede mod og fra
hinanden, og fødderne trampede
ensartet frem og tilbage. De dan-
sede rituel dans, således som vi
kender det fra Israel, f. eks. fra
den dag, Pagtens Ark i procession
overførtes til Zion og kong David
selv, iført en særlig præstedragt
førte an i den kultiske dans. Der er
næppe andre folk, der har bevaret
denne ældgamle bibelske dans.
Der, hvor jeg stod, var musikken.
6 musikanter stod på række med de-
res morsomme violiner, Chera Mesan-
ko kaldes de. Resonanskassen er rom-
bisk, tyk og overtrukket med gede-
skind. En kraftig rund stok med ind-
falset drejepind holder den eneste
streng af snoet hestehår spændt over
den brede stol. Buen er halvrund, og-
så med hestehår, godt forsynet med
harpiks. Tonerne var klagende, ikke
helt rene, og melodien et godt stykke
fjernet fra det, vi benævner musik.
Ved siden af stod 8 blæsere med
meterlange tynde, lige træfløjter. De
blæste af deres lungers fulde kraft
og holdt den ene hånd til kinden for
at give tonerne vibration, ligesom
imanerne i moskeerne i Tyrkiet gør
det, når de synger korantekster. End-
nu et instrument var der, en stor
tung messingklokke af europæisk op-
rindelse med form som en skibsklok-
ke. Den var fæstet til et skaft og så
stor og tung, at to drenge måtte skif-
tes til at ringe med den. Og det gjorde
de så kraftigt og vedholdende, at man
selv næsten kom i ekstase.
BÅLET, FESTENS HØJDEPUNKT
Festens begyndelse, d.v.s. dens før-
ste 2 timer, var som en koptisk guds-
tjeneste med liturgi, skriftlæsning og
vekselsang. Efterhånden blev rytmen
hurtigere, og sangen steg. Ordet „Ma-
riam“ kunne man ofte skelne i dette
væld af stemmer. Kvindeskaren ud-
brød nu og da i en „jublen i høje to-
ner". Ved at føre tungen rask fra si-
de til side mellem læberne frembragte
de en ejendommelig høj lyd: ly-ly-ly-
ly. Endelig efter godt 3 timers forløb
da sang og musik var på sit højeste,
blev bålet antændt. Præsterne messe-
de, musikken larmede, og mænd og
kvinder sprang ind på pladsen og gav
sig til at løbe rundt om blusset i lan-
ge rækker.
På dette tidspunkt var jeg med mit
køretøj venligt, men bestemt blevet
vist uden for firkanten, da politiet
ikke mere havde kontrol over mæng-
den.
Men bålet havde kun en såre kort
levetid. Brændet var knastørt, og en
kæmpelue fortærede alt i løbet af få
minutter. Dette glædesblus skulle for-
kynde hele verden: „Vi har fundet
Kristi sande kors, derfor fester vi!“,
ligesom den hellige Helena den gang
uden for Jerusalem lod glædesbål
tænde på høje, så alle kunne se det,
ja helt til Konstantinopel sås det!
Da der kun var en lille bunke aske
tilbage, stillede præsterne værdigt op
til procession med alle deres kors og
parasoller og vendte tilbage til dom-
kirken. Folk greb hinandens hænder
til lykønskning og forlod glade plad-
sen. Den kirkelige del af festen var
forbi. De havde styrket sig selv i og
bekendt for alverden, at Kristi kors
var midtpunktet for deres tro.
Ove Burr.
Tak - Kujåssut
Til alle i Grønland, der viste os venlighed og opmærksom-
hed under min mand, handelsinspektør Helge Andersens
sygdom, ved hans død og begravelse, bringer jeg herved min
inderligste tak.
Kalåtdlit-nunåmiunut tamanut, uvima handelsinspektør
Helge Andersenip nåparsimanerane, toKunerane ilissaune-
ranilo ajungisårnermik takutitsisimassunut, Kamånga pissu-
mik Kujdssutiga mauna nalunaerutigåra.
BIRGITHE ANDERSEN
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsdt tdssa kussagtinartut
silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut ingagdlugit kussag-
tititarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — ilingnut atugagsslat.
TOKALON akisiljungitdlat
talmåitumik uvdlut tamåklavdluglt
atortariånguåkit.
'Tokalorj
\
En gros:
amerdlasUngordlugit akikinerussu-
migdlo uvane plneKarslnåuput:
I
I
Dagcreme — Skin Food
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K
Skin Beaufy Cream — Pudder
15