Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 23

uvagut inuiaicatigitdlo
drkigss.: Knud Herding
lingnik autdlakåtitagssiomiardluta,
tåssa katitdlugit tatdlimanik.
autdlakåtitagssat tåuko kalåtdlisut
Kavdlunåtutdlo tusagagssiarineKartå-
såput, imalo ingerdlåneKåsavdlutik
autdlarKausiutigalugo OKaluserissag-
ssaK naitsumik ersserKigsumigdlo
navsuiausitsiariardlugo peKataussu-
nut OKaloKatiglssutigititardlugo.
autdlakåtitsinigssaK sujugdleic au-
lajangerneKarérpoK aKagumusassoK,
tåssa aKago tatdlimångorneK februa-
rip 21-åne unukut nalunaerKutaK ar-
fineK-pingasut Kångerdlugit tangneK
atauseK, tåssalo akigssarsiat pivdlugit
sujunersusiaK pivdlugo kalåtdlisut
autdlakåtitsineK. tåussuma Kavdlunå-
tornera mardlungomerme februarip
25-åne nal. arfineK pingasut Kånger-
dlugit tangneK mardluk autdlakåtine-
KartugssaujumårpoK. tauva tugdliu-
oplysningsrådip autdlakåtitai
oplysningsrådimit manåkut autdlakåtitsinerit ingerdlåneKaler-
put inoKatigingne ajornartorsiutinik pingårtunik imaKartut.
autdlakåtitat tåuko pivdlugit landshøvding N. O. Christensen
OKauseKarpoK:
radiukut nålaortartut sapåtip aku-
•nerine kingugdlerne G-60-ime sulissu-
tigissaussut pivdlugit autdlakåtitat
tusamårslnaussarsimavait, tåssalo
autdlakåtitsinerne tåukunane ilåtigut
G-60-ip sujuligtaissua førstedirektør
Ebbe Groes peKataussarsimavdlune.
manamut autdlakåtineKarérsimåput
sujunigssame Kalåtdlit-nunåne nå-
lagkersuinikut ingerdlatsinigssame
Pingårnerussutigut maligtariniagag-
ssat erKartornere, åma akigssarsiat
Pivdlugit sujunersusiausimassumik
ei'KartuineK, tauva ukiune 1966-imit
1975-imut aningaussanik atugagssi-
ssutauj umår tunik pilerssårusiaK, ki-
salo autdlakåtitat kingugdlersåne er-
kartorneKardlune Kalåtdlit-nunåt
Pivdlugo nutåmik rådigssaK, Grøn-
landsråde, — tåssa tåuna landsrådip
kanoK isumaKarfigisanerdlugo aula-
iangivfiginialigagsså. autdlakåtitag-
ssiat tåuko årKigssuniarneKarsimane-
ranut pissutaussoK tåssauvoK kigsau-
tigineKarmat inuit Kalåtdlit-nunåni-
tut sapingisamik angnertumik påsi-
siniardlugitdlo ilisimatineKåsassut pi-
lerssårutit sut G-60-ime sulissutigine-
Karnersut, tåssanilo sulinerme måna-
mut sut angussarineKarsimanersut.
kiavdlunit påsisinauvå KanoK pingår-
titariaKartigissoK kalåtdlit — ilame
kikugaluitdlunit måne najugaKartut
— tamarmik aperKutinik ardlaKaKi-
ssunik nalivtine Kalåtdlit-nunåne
sangmissarineKartunik arajutsinavér-
sårnigssåt. akingmiisåruteKéngitsumik
ineriartorneKåsagpat pisinaussut ta-
marinde arajutsissaKarnavérsårdlutik
PeKatautineKarnigssåt pissariaKar-
dluinartuvoK, taimatutdlo malingnau-
titsiniarneKåsagpat årKigssutdluagau-
ssumik påsisitsiniainigssaK aperKutit-
dlo nalorninartorsiutausinaussut a-
fnerdlaKissut pivdlugit tamanut ang-
hiassumik oKatdliseKartitsinigssaK pi-
ngårdluinartuvoK. Kularutigssåungi-
laK G-60-imit autdlakåtitat taineKa-
rérsut nålaortunit soKutiginartine-
KarsimåsaKissut, åipåtigutdlo åma a-
PerKutinik akissuteKartikusutanik
Pugtatdlartitsingitsorsimanaviaratik.
sordlikiarme autdlakåtitat tåuko si-
samåinaussut aperKutinik akitikusu-
tanik tamanik akissutitaKarsi-
nåungitdlat, apemutitdlo tamåko nar-
ke tikineruvdlugit påsisitsiniutiginig-
ssåt pivdlugo åipåtigutdlo åma suju-
nersutit G-60-imit sarKumiuneKarsi-
massut aperKutitdlo avdlat inoKati-
gingnut tungåssuteKartut pingårutig-
dlit uvdlune måkunanerpiaK sangmi-
ssarineKartut pivdlugit inuit måni-
Piiut KanoK isumaKarfigingningnerat
tusarusugdlugo Kalåtdlit-nunånut
Oplysningsrådime isumersimavugut
Påsisitsiniutinik taima itunik ardla-
titdlugo ingmikut autdlakåtitagssiari-
neKésaoK inuit amerdliartornerat, ta-
matumunga sulivfigssaKarsinauner-
mik sulissugssaKarsinaunermigdlo a-
perKutit taputdlugit. autdlakåtitag-
ssame tamatumanisaoK inuit atautsi-
mut eKitertiniagaunerånik tamatumu-
ngalo tungatitdlugo inutigssarsiutiti-
gut inugtutdlo inunerup tungåtigut a-
j ornartorsiutauleratarsinaussut piv-
dlugit aperKUtit agtomeKarumårdlu-
tik. taimåtaordlo ilånguneKåsåput su-
me sumilo sulissugssaKardlunilo suli-
ssugssaileKineKartarnersoK, nunavdlo
ilåne sune KanoK ilinikut sulivfigssa-
icarsinaunerme pissutsit avdlångute-
Kartarnersut.
autdlakåtitat pingajugssåta Kule-
Kutarisavå „aulisarnerup pingårute-
Karnera sujunigssålo“, autdlakåtitag-
ssiatdlo sisamarisavdlugo igdlugssa-
Karnerup tungåtigut ajornartorsiute-
KarneK. autdlakåtitagssiat tatdlimara-
lugo kingugdlersagssåne aperKutit
perKingnigssamut pigssaicarnermutdlo
tungassut sangmineKåsåput. tamatu-
mane ilångutdlugit sangmineKaru-
mårput aningaussarsiornerme inussu-
tigssarsiornermilo ineriartornerup
nagsatarissånik inoKatigingne ajOKU-
tauleratarsinaussartut, åmalo tamå-
ko pingitsortiniåsagåine KanoK ilio-
riusausinaussut.
neriutigåra autdlakåtitsinigssat tai-
gorneKartut nålaortartunit soKutigine-
Kåsassut tusarnårumaneKarumårdlu-
tigdlo, taimalo inuit kingunigssaKar-
dluartunik OKaloKatigissutigissagag-
ssångorsinau j umårdlutik.
Vi og vort samfund
Knud Herding
red.
Oplysningsrådet om samfundsproblemer
Oplysningsrådet er i øjeblikket i gang med en udsendelsesrække, der
behandler vigtige samfundsproblemer. Om disse udsendelser udtalte
landshøvding N. O. Christensen:
niorKUtigssat 150
mili. kronigdfit
KGH-p niorKutigssanik tuniniagag-
ssanik pisiortortarfiata 1962-ime pisia-
ralugitdlo nagsiusimavai tuniniagag-
ssat ingerdlatsinermilo atugagssat 120
Piill. kr.-nik naligdlit. tamatuma sa-
Piatigut Kalåtdlit-nunåta ministere-
Karfiata KutdlersaKarfitdlo avdlat Ka-
latdlit-nunanut tungåssuteKartut a-
tugagssait niorKUtigssat 30 miil. kr.
Piigssiliortunik naligdlit pisiarineKar-
simåput.
PisiarineKartut ingmikortut angnerit
ukuput: inussutigssat inuvdluarniutit-
dlo, akitsutit landskassip pissagssai
ilångutdlugit: 60 mili. kr.-nik nalig-
dlit. aumarssuit oliatdlo: 15 mili. kr-
Pik naligdlit. ånorågssiagssat atissat-
dlo: 14 mili. kr.-nik naligdlit. sanaor-
tornerme atortugssat: 10 mili. kr.-nik
Paligdlit. pujortulérKat motoritdlo: 8
Piill. kr.-nik naligdlit. igavfingme neri-
ssarfingmilo atortut peitutitdlo: 5 miil.
kr.-nik naligdlit. piniarnerme aulisar-
Lytteme har i den senere tid kun-
net høre nogle udsendelser fra G-60,
hvori blandt andet formanden for
G-60, førstedirektør Ebbe Groes har
deltaget. Der har været en udsen-
delse om hovedlinjerne i den frem-
tidige grønlandspolitik, en udsendelse
om den såkaldte lønskitse, een om
investeringsplanerne i perioden 1966—
75, og endelig en sidste udsendelse
om det planlagte grønlandsråd, som
landsrådet nu skal tage stilling til.
Alle disse udsendelser er blevet til
udfra ønsket om at give den grøn-
landske befolkning en indgående
orientering om de planer, man har
arbejdet med i G-60, samt om de re-
sultater, man er nået til. Det er klart
for enhver, hvor vigtigt det er at give
den grønlandske befolkning — ja, alle
som bor her — orientering om de
mange problemer, der optager sindene
i dagens Grønland. Befolkningens
medleven i disse problemer er en for-
udsætning for en gnidningsløs udvik-
ling, og et veltilrettelagt oplysnings-
arbejde samt en offentlig diskussion
om de mange problemer er nødvendig
for at opnå denne medleven. Der er
ingen tvivl om, at udsendelserne fra
G-60 har vakt stor interesse ihos lyt-
terne, men samtidig har de givet an-
ledning til en række spørgsmål. Na-
turligvis vil 4 udsendelser ikke kunne
give svar på alle spørgsmål, og for
yderligere at få uddybet problemerne
og for også at høre, hvorledes man
heroppe ser på de forslag, som G-60
har fremsat, og på andre vigtige sam-
fundsproblemer, der i dag optager sin-
dene, har vi i oplysningsrådet for
Grønland planlagt en række udsen-
delser, i alt 5.
Udsendelserne kommer på både
grønlandsk og dansk og gennemføres
som diskussioner eller rundbordssam-
taler, efter at der inledningsvis er gi-
vet en kort saglig orientering om
det emne, der skal behandles.
Den første udsendelse var på pro-
grammet fredag den 21. februar. Det
var en grønlandsksproget diskussion
om lønskitsen. Den danske version af
diskussionen bragtes tirsdag den 25.
februar. Herefter vil vi i een udsen-
delse behandle befolkningsudviklin-
gen sammenholdt med arbejdskraft-
og beskæftigelsesproblemerne. Man
vil der berøre så vigtige emner som
spørgsmålet om befolfcningskoncen-
trationen og de erhvervsmæssige og
menneskelige problemer, som opstår i
forbindelse hermed. Endvidere vil
man Ikomme ind på udbud og efter-
spørgsel efter arbejdskraft, svingnin-
ger i beskæftigelsessituationen i for-
skellige dele af landet med mere.
Den tredie udsendelse har arbejds-
titlen „Fiskeriets stilling og fremtid",
og den fjerde udsendelse vedrører bo-
ligproblemerne. Den femte og sidste
udsendelse Skal handle om sundheds-
mæssige og sociale spørgsmål. Man
vil her komme ind på de sociale ska-
der, der kan følge med en økonomisk
og erhvervsmæssig udvikling og på de
muligheder, man har, for at prøve på
at undgå sådanne skader.
Det er mit håb, at lytterne vil notere
sig disse udsendelser og høre dem, så
at de kan give anledning til mange
frugtbare diskussioner mand og mand
imellem.
2 én-familie huse
— beliggende 5 km fra Hel-
singør — til salg. Husene er
p. t. lejet ud og indbringer 450
kr. pr. måned. Lejemålet kan
opsiges med 2 mdrs. varsel.
Yderligere oplysning gives ved
henvendelse til L. Nørgård,
Ginnerup pr. Grenå.
ÆG
Garanti:
DANSK
/EGCENTRAL >s
Forlovelse efter telefonfrieri
Storbritaniens rigeste filmskuespiller, den 38-årige Peter Seliers mød-
tes for et par uger siden med den 21-årige svenske skuespillerinde
Britt Eklund ved en drink i London. Kort tid efter rejste Britt til
Los Angeles. Peter Sellers var dog truffet af amors pil. Umiddelbart
efter afskeden telefonerede han til Los Angeles til pigen, friede, fik
straks hendes ja, og så fløj Britt Eklund omgående tilbage til Lon-
don, hvor hun i lufthavnen blev mødt af hele pressen. Her er det
forlovede par fotograferet på Sellers landsted „Brookfield" i Surrey.
Brylluppet er umiddelbart forestående.
Autoudlejning uden fører
Velholdte vogne af sidste modeller udlejes til moderate priser for
kortere eller længere tid til fure i ind- og udland.
Vognene bringes og hentes overalt i Danmark. Altid bedste service.
Skriv eller ring og forhør om priser med mere.
E. MULLER
Vandtårnsvej 19, Birkerød, telt. (01) 81 01 17.
nermilo atortut: 5 miil. kr.-nik nalig-
dlit.
1963-ip nånerane niuvertarfiutig-
dlit agssagssornermigdlo ingerdlatag-
dlit næringsbrevinik pigissaKartut
805-iuput, ukiumit sujulianit 140-nik
amerdleriarsimassut. niuvertarfiu-
tilingnut KGH-p Københavnimit tuni-
ssai 1963-ime 5 mili. kr.-nik naleKar-
!Put Kalåtdlit-nunanilo Kuerssuarnit
1962-ime tunissai 3,4 miil. kr.-nik. ki-
sitsit kingugdleK ukiumut sujulianut
nalerKiutdlugo pingasoriautingajang-
mik agdleriarsimavoK.
ssuåt silarssuarme
tusåmassak
ingme okåinarit
HØNG piniardlugo
enskendte danske specialost
Forlann HONG i butikken
23